Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jerusalem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udtale af det vist ideografisk skrevne Ord ikke
kan bestemmes). Man ser ogsaa, at der var
en berømt Helligdom i Byen. Dette
stemmer paa det bedste med Fortællingen i 1.
Mosebog 14. om Melkisedek, der var Konge i
Salem, d. e. J., og Præst for El Eljon (»den
højeste Gud«). Da Israelitterne under Josva
gik over Jordan og indtog Jeriko og Aj,
sluttede Kongen af J., Adoni-Sedek, Forbund med
andre kanaanitiske Konger og søgte at tugte
Gibeon, der havde sluttet sig til Josva, men
de blev slagne, og deres Besiddelser faldt i
Israelitternes Hænder (Josva 10). J. synes dog
at have holdt sig. Der fortælles vel i
Dommerbogen (1, 8), at Juda (der bl. a. havde faaet
det Land tildelt, hvor J. laa) indtog J., men
straks ndf. siges Benjamin (der grænsede lige
til Nordsiden af J.) ikke at have kunnet
indtage J. (1, 21), og Jebusitter siges at bo i J.
Først David indtog J., der skildres som en
meget stærk Fæstning (2. Samuel 5, 6—8).
Nogle Jebusitter maa dog have underkastet sig
frivillig, thi siden finder vi en stor jebusitisk
Grundejer, Aravna, lige uden for J. (2. Samuel
24, 18—25). David gjorde J. til Rigets
Hovedstad, byggede sig en Kongebolig, udvidede
Befæstningen, byggede Milo, et ikke nærmere
kendt Fæstningsværk, og J. befolkedes af
Israelitter. Hvad David ikke opnaaede, at bygge
et Tempel for Israel’s Gud, udførte hans Søn
Salomo, efter at Pladsen ved en mærkelig
Begivenhed under David var udpeget som
særlig hellig (2. Sam. 24). Salomo byggede ogsaa
Paladser, ligesom han udstyrede Templet
pragtfuldt med Værker af Bronze og Skjolde af
Guld, men ikke en Menneskealder senere
bortførtes alle disse Skatte af Sisak, Ægyptens
Konge (1. Kong. 14, 25—26). Dette skete
rimeligvis omtr. 930—920. Et Mindesmærke
bestaaende af Figurer og hieroglyfiske Indskrifter,
indhuggede paa Ydersiden af Omfangsmuren
af Amonstemplet i Karnak, forherliger Sejren.
J. indtoges atter, maaske allerede under
Joram, af Filister og Arabere (2. Krønike
21, 16—17), og i ethvert Tilfælde i
Amasia’s Dage af Israel’s Konge Joas, der
nedrev 400 Alen af Byens Mur (2. Kong. 14,
13—14). Befæstningen udbedredes af Usia, og
J. udholdt Angreb af de forenede Konger Rezin
fra Damask og Peka fra Samaria, ligesom
(701) af Assyrer kongen Sankherib. Men 100
Aar efter faldt J. først (610) i Ægypterkongen
Neko’s (2. Kong. 23, 33—34) og derpaa i
Babyloniernes Hænder. Kong Nabukuduruzur
indtog J. 598 og førte Kernen af Befolkningen bort
(2. Kong. 24, 11—16), og da Zedekias havde
gjort Oprør, ødelagdes J. fuldstændig 588 ell.
587. Templet plyndredes og gik op i Luer,
Resten af Folket førtes bort (2. Kong. 25, 4 ff.,
Jerem. 52, 7 ff.). Under Kyros fik (536) en Del
af de Bortførte Tilladelse til at vende hjem,
ledede af Serubabel og af Ypperstepræsten
Josva. I J. genoprejstes Brændofferalteret,
hvorpaa Templet opbyggedes og indviedes 516
under Dareios (Esra 6, 15). Murene om J.
genoprejstes 445 af Nehemias (Neh. 6, 15). Efter
at J. havde staaet under Perserne og under
Alexander den Store, der næppe selv har
været i J., kom J. en lang Tid under Ægypten,
fra 312, da Ptolemaios I indtog J. Siden blev
Syrerne under Antiochos III Herrer over J., som
Antiochos IV Epifanes behandlede med
Grusomhed, da Jøderne ikke vilde opgive deres Religion
og Nationalitet. Makkabæeren Judas befriede 165
f. Kr. vel selve Byen J., men han kunde ikke
fordrive Syrerne fra den midt i Byen anlagte
faste Borg (Akra). Først 141 tvang Simon
Besætningen til at kapitulere. Endnu en Gang
(134) nødte Syrerkongen Antiochos VII Sidetes
J. til at overgive sig, men Kongens Død gav J.
Friheden tilbage. J. var nu Hovedstad i
Makkabæernes jød. Rige, der var uafhængigt, indtil
64 f. Kr., da J. indtoges af Pompejus. Han
rørte ikke Templets store Skatte, der dog snart
efter plyndredes af den rovbegærlige Licinius
Crassus. Indkaldte af en Del af Jøderne, kom
Partnerne Aar 40; men Aar 37 indtoges J. af
Herodes ved rom. Hjælp (under C. Sossius).
Begge Gange indtoges J. paa den store
Forsoningsfest, der indtraf en Lørdag. Herodes
forskønnede i høj Grad J., ombyggede
Templet, udvidede Pladsen omkr. det og prydede
den med Søjlegange og Haller. Herodes
byggede desuden i den vestlige Del af Staden en
prægtig Kongeborg og i Nærheden 3 faste
Taarne, Fasael, Mariamne og Hippikos,
Støttepunkter for Byens Befæstning. Ved
Nordvesthjørnet af Tempelpladsen opførte han den
faste Borg Antonia, en Ombygning af den
af Makkabæerne her anlagte Borg Baris (Bira).
V. f. Templet anlagde han en stor, med
Søjler omgivet Plads, Xystos, et Teater m. m.
Templet fuldendtes først længe efter Herodes’
Død. Tilstrømningen af Jøder til J., særlig paa
Festerne, var i det sidste Aarh., Templet stod
oprejst, meget stor. Josefos fortæller, at der paa
Paaskefesten endog kunde være 2700000
samlede i J. Byen voksede mod N., og Agrippa I
inddrog Bezetha o. a. Kvarterer i J. og opførte
den »tredie Mur« til disses Beskyttelse. Dog
blev Muren først fuldendt senere. Agrippa skal
ogsaa først have indført Brolægning i J. Det
jød. Oprør mod Nero førte til Byens Belejring
af Titus. Den 23. Apr. 70 opstillede han sine
Krigsmaskiner; 7. Maj trængte han ind i den
ny Bydel, og 5. Juli indtog han Borgen. Der
kæmpedes nu om Templet, som 10. Aug. 70 gik
op i Luer. Men endnu holdt Overstaden sig
ell. en Del af den til 7. Septbr. Skrækkelige
Tilstande herskede i J. saavel under
Belejringen som før denne. Byen ødelagdes fuldstændig
og laa øde, indtil Hadrian c. 130 paa Stedet
grundede en rom. Nybygd, Ailia, af Romerne
kaldet Ælia Capitolina. Ingen Jøde (ell.
Jøde-kristen) maatte nærme sig Byen, der
udstyredes med Templer for gr.-rom. Guder. Dog
vandt Kristendommen Fremgang i Byen, og
vesterlandske Kristne begyndte snart som
Pilegrimme at besøge de hellige Steder, bl. a.
Konstantin’s Moder Kejserinde Helene.
Konstantin gav Jøderne Tilladelse til at fæste Bo
i J., og Julian vilde hjælpe dem til at
genoprejse Templet. Da man i Konstantin’s Dage
mente at have genfundet Kristi Grav og
Golgatha, opførtes her en Kirke. Andre Kirker
kom snart til. En Skildring af Gudstjenesten i
Byens Kirker mod Slutn. af 4. Aarh. giver en
unævnt rom. Dame, vistnok hjemmehørende i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
