Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jerntraadstove - Jerntræ - Jerntveilte, Jernoxyd, Jernsesquioxyd, Ferrioxyd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
behøver at være bøjelige, bruger tykke Traade
af ringe Styrke (Fig. 3), bruger man til
Ophejsningstove tynde Traade af stor Styrke (Fig.
2), og Materialet er da gerne Digelstaal af
Hensyn til dettes større Sejghed. Ofte erstattes
Dukternes Hampesjæl med Jerntraade (Fig. 1,
d—m), hvorved faas et mindre bøjeligt, men
stærkere Tov, der ikke forlænger sig saa
meget under Brugen, og derfor egner sig til
Kraftoverføring paa store Afstande. Naar en enkelt
Kernetraad bruges, og Traaddiameteren holdes
ensartet (d, e og f), kommer der 6 Traade
uden om Kernetraaden, og derefter kommer
der 6 Traade til i hvert Lag (svarende til 2π).
Brugen af en enkelt Kernetraad medfører i
øvrigt den Ulempe, at den anstrenges mere
end de øvrige Traade, da den er mindre snoet;
dette kan modvirkes ved at udgløde den eller
ved at erstatte den med flere sammensnoede
Traade (Fig. 1, g—h). I Kabler til Hængebroer
er der slet ikke Hamp, idet Kernen ogsaa
dannes af en Jerntraadsdukt. Naar Dukten
bestaar af fl. Traadlag, er Snoningsretningen
gerne modsat i de enkelte Lag; Stigningsvinklen
maa være den samme, da Traadene ellers faar
forsk. Spændinger, naar Tovet belastes. En
stor Stigningsvinkel paavirker Tovets
Egenskaber i samme Retning som en Jernsjæl, en svag
Stigning giver Bøjelighed og bruges ved
Fortøjningstrosser. Som Regel er
Snoningsretningen modsat i Dukterne og Tovet
(Krydsslag), men ved Transmissionstove er den
undertiden ens (hvilket i Tyskland benævnes
Albertslag, i England Lang’s Patent), da
Tovet derved faar en jævnere Overflade og
berører Tovskiven i fl. Punkter, saa at Sliddet
formindskes. Saadanne Tove er imidlertid
tilbøjelige til at sno sig op, naar Enden er fri,
og egner sig derfor kun til Ophejsningstove,
saafremt Byrden er styret (Elevatorer). Hvor
den størst mulige Bøjelighed ønskes, bruges
kabelslaaede Tove. Hver Dukt er da selv
et Tov, der f. Eks. bestaar af 6 sekundære
Dukter uden om Hampesjælen. De sekundære
Dukter benævnes Kordeler. Bøjeligheden
kan yderligere forøges ved at erstatte
hveranden Kordel med en Hampesnor. Kabelslaaet
Tovværk bruges undertiden i svære Taljer og
som Fortøjningstrosser.
Transmissionstove fremstilles ogsaa af 5
flade, ellipseformede Dukter uden om en
Hampekerne; de slides mindre end de
almindelige, da de berører Tovskiven i fl. Punkter.
Helt flade Tove slides derimod hurtigere end
de runde, men er mere bøjelige; de bruges ved
Hejseværker i Miner. Tove med trekantet
Tværsnit bruges undertiden til Tovskiver med
kileformet Rille p. Gr. a. deres bedre Anlæg.
Hampeklædte Transmissionstove har hiver
Dukt omgivet med Hamp, hvorved Jerntraaden
slides mindre, og Friktionen mod Tovskiven
bliver større, saa at der kan overføres mere
Kraft gennem Tovet. En særlig Slags runde
Tove er de »lukkede« Traadtove, der bestaar
af tykke Traade, dels runde, dels med specielle
Former, der griber saaledes ind i hverandre,
at en Traad ikke kan springe frem af Tovet,
selv om den brydes (Fig. 4), og at de indre
Traade er godt beskyttede mod Fugtighed. De
anvendes, hvor Overfladen skal være særlig glat
f. Eks. til Luftbaners Løbetove, ell. hvor en
særlig stor Styrke er nødvendig, saaledes
navnlig til Hængebroer, men ogsaa til
Ophejsningsapparater, naar man vil sikre sig mod
Opsnoning. Diameteren ligger gerne mellem 20
og 45 mm, og Traadene har en Styrke af 5600
Atm., men ved Brokabler har man været oppe
paa en Diameter af 132 mm og benyttet
Digelstaaltraad af indtil 20000 Atm. Styrke. I
Amerika fremstilles Tove til Hængebroer ved at
omvikle et Bundt parallelle Traade med tynd
Traad; der bruges 4—6,5 mm tykke
Digelstaaltraade med Trækstyrke c. 12000 Atm. og
Brudforlængelse 4 %, og den tilladelige
Paavirkning sættes til 3000—3500 Atm. Kraften lader
sig imidlertid vanskeligt fordele ensformig over
et saadant Tov, hvis Traade ikke er snoede.
J. benævnes ofte efter deres Omfang i eng.
Tommer. Et Tov som Fig. 2 ell. 3 kan faas
med mange forsk. Diametre, idet man lader
Traadens Diameter variere paa samme Maade
som Tovets. Ved Undersøgelse af J. prøves de
enkelte Traade (se Traadprøvning), og
desuden prøves hele Tovets Trækstyrke; i
Kataloger over J. opgives denne som Summen af
de enkelte Traades Brudstyrke, i Virkeligheden
er den c. 9 % ringere.
E. Su.
 |
| Fig. 2. |
 |
| Fig. 3. |
 |
| Fig. 4. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
