Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernpræparater - Jernprøve, se Jernprøvning og Gudsdomme - Jernprøvning - Jernpulver - Jernroser, se Jernglans - Jernsaccharat, se Jernsukker - Jernsafran, se jerntveilte - Jernsalte - Jernsaxe, Jættekvinde; d. s. s. Jarnsaxa - Jernside - Jernsirup, Jodjernsaft, se Jernpræparater - Jernskelfarve - Jernskjæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jernklorid i 1 Del Vand, indeholdfer c. 10 % Jern,
ved Tilsætning af Vinaand faas Solutio chloreti
ferrici spirituosa, Jernkloriddraaber, der
indeholder c. 4 % Jern. Solutio chloreti ferrici
spirituosa-ætherea, jernholdige
Hoffmannsdraaber, Solutio subacetatis ferrici, eddikesure
Jerndraaber, en Opløsning af frisk fældet
Jerntveiltehydrat i Eddikesyre, indeholder c. 8 %
Jern; ved Tilsætning af Vinaand og
Eddikeæter faas Solutio subacetatis ferrici
spirituosa-ætherea, æteriske eddikesure Jerndraaber.
Solutio subchloreti ferrici, opløst basisk
Jernklorid, en Opløsning af Jerntveiltehydrat i
Jernkloridopløsning (se Jernopløsning,
dialyseret), benyttes til Fremstilling af
Jernalbuminiat og indeholder c. 3,5 % Jern. Solutio
Sulphatis ferrici, opløst svovlsurt Jerntveilte,
indeholder c. 10 % Jern. Sulphas ferrosus,
svovlsurt Jernforilte, Syrupus Jodeti ferrosi,
Jodjernsaft, en Opløsning af Jodjern i
Sukkersaft, indeholder 10 % Jodjern. Tartras
ferricokalicus, vinsurt Jerntveiltekali, tilberedt af
frisk fældet Jerntveiltehydrat og surt vinsurt
Kali, indeholder 21 % Jern, Tartras
ferrosoferrico-kalicus, Jernvinsten, tilberedt af
Jernfilspaan og Vinsten, Vinum Chinæ ferratum,
Kina—Vin med Jern, Jernvin, en Opløsning af
citronsurt Jerntveilte med Kinin i Malaga-Vin,
blandet med et Udtræk af Kina-Bark.
(A. B.). E. K.
Jernprøve, se Jernprøvning og
Gudsdomme.
Jernprøvning har til Formaal at udforske
Jernets tekn. Egenskaber i Alm. og specielt
at undersøge, om de i Leveringsbetingelserne
stillede Krav er opfyldte. De mek. Forsøg
udføres paa Materialprøvemaskiner
(s. d.), der forefindes paa Jernværkerne, hos
Leverancemodtageren ell. paa offentlige ell.
private Materialprøveanstalter (f. Eks.
Statsprøveanstalten i Kbhvn). Raajern bedømmes
efter kem. Analyse og Brududseende; Støbejern
efter Bøjningsstyrke og Nedbøjning samt ved
Slagforsøg (s. d.); Svejsejern og blødt Staal til
Smedebrug efter Smedelighedsprøver (s. d.),
Svejselighedsprøver (s. d.) og Trækforsøg;
smedeligt Jern til Byggebrug efter Trækforsøg og
Bøjelighedsprøver (s. d.); Værktøjsstaal efter
Haardheden (s. d.) og Mikrostrukturen;
Jernbanematerialer efter Træk- og Slagprøver o. s. v.
Se ogsaa Kæde-, Rør-, Traadprøvning
og Kervslagprøver.
E. Su.
Jernpulver (Férrum pulveratum),
pulveriseret Jern, er et fint, tungt, graat, noget
metalglinsende Pulver, som finder megen
Anvendelse i Farmacien. Det fremstilles
fabrikmæssig i Tyrol ved først at findele Jernstænger ell.
Staaltraad med store File, drevne ved
Vandkraft. De fremkomne Filspaaner stødes derpaa
i Staalmortere, og Pulveret sorteres derefter
ved kraftige Luftblæseapparater, hvorved det
fineste Pulver føres længst bort og samles for
sig, medens de grovere Dele atter stødes og
paa ny sorteres. Det til farmaceutisk Brug
anvendelige J. skal indeholde mindst 98 %
metallisk Jern, Støbejern egner sig derfor ikke til
Fremstilling af saadant J. Finere fordelt end
pulveriseret Jern er reduceret Jern
(Ferrum reductum), et mat, graat Pulver, der
ligeledes anvendes i Farmacien. Det faas ved
Reduktion af Jerntveilte ell. oxalsurt Jernforilte
med ren Brint, under Opvarmning til
Rødglødhede. Er Temp. for lav (under 500°), bliver
det fremkomne reducerede Jern let pyroforisk
ɔ: det antændes af sig selv i Luften og
forbrænder til Jerntveilte; er Temp. for høj,
sintrer Pulveret sammen og kommer til at
indeholde haarde Korn. Reduceret Jern indeholder
altid noget Jernmellemilte (ell. andre Ilter);
for at være anvendeligt til farmaceutisk Brug
fordres, at det skal indeholde mindst 90 %
metallisk Jern.
(A. B.). E. K.
Jernroser, se Jernglans.
Jernsaccharat, se Jernsukker.
Jernsafran, se Jerntveilte.
Jernsalte. Jern danner to Rk. Salte, Ferro-
og Ferrisalte (Jernforilte- og
Jerntveiltesalte). Ferrosaltene
fremstilles, naar de er opløselige, ved Opløsning af
Jern i vedk. Syre; de optager let Ilt af Luften
og giver derved Ferriforbindelser. En saltsur
Opløsning af et Ferrosalt giver med
Ferricyankalium et blaat Bundfald af Berlinerblaat.
Ferrosaltene er i vandfri Tilstand farveløse ell.
hvide, i vandholdig Tilstand oftest grønne ell.
blaagrønne. Ferrooxalat er gult. —
Ferrisaltene fremstilles ved Iltning af
Ferrosaltene, f. Eks. med Salpetersyre under
Tilsætning af mere af den Syre, som Saltet skal
indeholde. De er i vandfri Tilstand hvide (Kloridet
er dog mørkegrønt), i vandholdig Tilstand
gule (ell. brune). Med en Opløsning af
Ferricyankalium giver de ikke Berlinerblaat,
saaledes som Ferrosaltene; derimod giver de i
Modsætning til disse en blodrød Farve ved
Tilsætning af Kaliumrhodanid; med
Ferrocyankaliumopløsning giver de Berlinerblaat. Jern
optræder i Ferrosalte togyldig ell. divalent II (Fe), i
Ferrisaltene tregyldig III (FE)
(O. C.). R. K.
Jernsaxe, Jættekvinde; d. s. s. Jarnsaxa.
Jernside, Tilnavn for 1) Regner Lodbrok’s
Søn Bjørn, 2) den eng. Konge Edmund J., 3)
Harald Kesje’s Søn Bjørn. Tilnavnet betegner
dem som tapre og uovervindelige Krigere;
ogsaa i senere Tid har Navnet været brugt om
Oliver Cromwell’s Kavalleri (»Ironsides«).
Desuden er J. (Járnsiða) Navn paa den Isl. Lovbog;
fra 13. Aarh.
(A. O.). G. K-n.
Jernsirup, Jodjernsaft, se
Jernpræparater.
Jernskelfarve, graa Oliefarve til Maling af
Jern; bestaar af smaa, flade kem.
modstandsdygtige Jernglimmerskel.
E. Su.
Jernskjæg, Navn, hvormed en forlængst
uddød dansk Adelsslægt kendetegnes; det
førtes ikke af Slægten selv. Vaaben: en Sølv
Ibskal i blaat, paa Hjelmen samme Figur eller
to blaa Vesselhorn, ofte hvert besat med tre
eller 4 Ibskaller. Forbindelsen mellem Slægtens,
tre Linier kan ikke paavises. Til
»Herlev-Linien« hørte Odense-Bispen Johannes
Ovesen (d. 1420). Peder Nielsen til
Skjoldenæs, af »Ellinge-Linien«, optræder paa
Valdemar Atterdag’s Tid; han skal efter Sagnet
have krystet sin i Barselseng liggende Hustru
ihjel i sine panserklædte Arme, da han,
hjemvendt fra Orlog, mistænkte hende for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
