Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernmasken, Manden med - Jernmellemilte, Jernoxyduloxyd, Ferroferrioxyd - Jernmønnie, se Engelskrødt - Jernnikkelkis, se Blende - Jernokker - Jernolie (Oleum, martis, Liqvor stypticus) - Jernoolit (oolitisk Jernmalm) - Jernopal, d. s. s. Jaspopal - Jernopløsning, dialyseret (Liqvor Ferri dialysati, Liqvor Ferri oxychlorati) - Jernoxyd, se Jerntveilte - Jernoxydsaccharat, d. s. s. Jernsukker - Jernoxydul, d. s. s. Jernforilte - Jernoxyduloxyd, d. s. s. Jernmellemilte - Jernoxydulsalte, d. s. s. Jernforiltesalte - Jernoxydulsulfat, Ferrosulfat, d. s. s. Jernvitriol - Jernpiller - Jernporten - Jern-Portlandcement
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1870] og Emile Burgaud et son mandant;
Bazêries, Le masque de fer [Paris 1893]).
P. M.
Jernmellemilte, Jernoxyduloxyd,
Ferroferrioxyd, FeO . Fe2O3 ell. Fe2O4, findes
naturlig som Magnetjernsten
krystalliseret i regulære Oktaedre og som hele
Bjergmasser. Det dannes, naar man leder Vanddamp i
over glødende Jern (se i øvrigt
Magnetjernsten). Ved Indvirkning af Saltsyre giver det
en Opløsning, som indeholder baade Ferro- og
Ferriklorid.
(O. C.). R. K.
Jernmønnie, se Engelskrødt.
Jernnikkelkis, se Blende.
Jernokker, naturlig forekommende
pulverformede Jernforbindelser. Gul J. og brun J. er
Varieteter af Brunjernsten, rød Okker af
Jernglans.
(N. V. U.). O. B. B.
Jernolie (Oleum, mártis, Liqvor stépticus) er
en koncentreret Opløsning af Jernklorid, som
dannes, naar dette Salt flyder hen i Luften.
(O. C.). R. K.
Jernoolit (oolitisk Jernmalm)
bestaar af afrundede Smaakorn af oftest
lerholdig Brunjernsten ell. Rødjernsten. Kornene
er af Størrelse som i fint Krudt og
sammenkittede til en fastere ell. løsere Masse. J.
forekommer som underordnede Lag bl. a. i
Mellemeuropas og Englands Juradannelser (brun
Jura); saaledes f. Eks. i det sydligste
Luxembourg, hvor der findes adskillige Lag af J. med
3—5 m’s, enkelte St. endog henimod 20 m’s
Tykkelse. I særlig stor Mængde findes J. i
Lorraine paa begge Sider af den tidligere
Grænse mellem Tyskland og Frankrig og langt
den største Del af begge Landes
Jernproduktion hidrørte fra denne Malm, som nu ved
Fredsslutningen efter Verdenskrigen i sin
Helhed er ganet over til Frankrig.
(N. V. U.). O. B. B.
Jernopal, d. s. s. Jaspopal.
Jernopløsning, dialyseret (Liqvor
Ferri dialysati, Liqvor Ferri oxychlorati), er en
Opløsning af stærk basisk Jernklorid,
fremstillet ved Dialysering af en klar Blanding af
Jernklorid og Ammoniak. Naar Dialyseringen
er til Ende, er der paa 98,5 Dele Ferrioxyd
kun 1,5 Dele Saltsyre, og man har da en kolloid
Opløsning af Jerntveiltehydrat i Jernklorid.
Ved at opløse frisk fældet Jerntveiltehydrat i
en vis ringe Mængde Saltsyre, beregnet
saaledes, at det dannede Jernklorid er i Stand til
at opløse Resten af Jerntveiltehydratet, kan
man undgaa Dialyseringen. En saadan basisk
Jerakloridopløsning benyttes i Farmacien (se
Jernpræparater). Opløsningen kan
fremstilles med 8—15 Molekyler
Jerntveiltehydrat paa hvert Molekyle Jernklorid. En
Opløsning, som paa 1 Molekyle Jernklorid
indeholder mindst 8 Molekyler Jerntveiltehydrat,
giver næsten ikke Klorreaktion med Sølvnitrat.
— Fer Bravais, et fr. Arkanum, bestaar af
dialyseret J.
(A. B.). E. K.
Jernoxyd, se Jerntveilte.
Jernoxydsaccharat, d. s. s. Jernsukker.
Jernoxydsalte, d. s. s.
Jerntveiltesalte, se Jernsalte.
Jernoxydul, d. s. s. Jernforilte.
Jernoxyduloxyd, d. s. s. Jernmellemilte.
Jernoxydulsalte, d. s. s.
Jernforiltesalte.
Jernoxydulsulfat, Ferrosulfat, d. s. s.
Jernvitriol.
Jernpiller, Piller tilberedte med forsk.
Jernpræparater. Da der ikke gives nogen
Bestemmelse om, hvilket bestemt Jernpræparat J. skal
indeholde, er disse forsk. paa forsk. St. Alm.
benyttede er Pilulæ Blaudii, Blaud’s Piller,
Pilulæ ferri reducti, indeholdende 10 og
reduceret Jern i hver Pille, Pilulæ lactatis ferrosi,
indeholdende 10 cg mælkesurt Jernforilte i
hver Pille.
(A. B.). E. K.
Jernporten, det 126 km lange Pas, hvori
Donau gennembryder Banaterbjergene. Paa
Berlin-Kongressen 1878 efter den russ.-tyrk.
Krig blev det vedtaget at regulere denne hidtil
usejlbare Strækning, og det blev overdraget
Østerrig-Ungarn at foretage denne Regulering
Trods store tekn. Vanskeligheder, der
nødvendiggjorde vældige Bortsprængninger af
Klippemasserne i Floden og langs den vestlige Bred,
blev Arbejdet fuldført 1890—96 under Ledelse
af Ernst von Wallandt og med en Bekostning
af 45 Mill. østerr. Kr. J. kan nu besejles af alle
Donauflodskibene, idet Dybden selv ved Flodens
laveste Vandstand er 3 m. — Navnet J., tyrk.
Demir-Kapu, benyttes for øvrigt om fl. snævre
Bjergpasser i Orienten, saaledes særlig om
Passet ved Derbent mellem Kaukasus og det
kaspiske Hav, hvor i Oldtiden den saakaldte
kaukasiske Mur blev opført.
G. Ht.
Jern-Portlandcement er en Blanding af
Portlandcement og malet Højovnsslagge. For
de jernproducerende Lande er det af stor Bet.
at kunne udnytte de Slaggedynger, der ophober
sig om Højovnene; Gutehoffnungshütte i
Oberhausen har en Slaggedynge liggende, hvis
Omfang er større end Helgolands. Højovnsslaggen
bestaar ligesom Portlandcement af
sammensintret Kalk og Ler og kan bruges som
hydraulisk Mørtelstof. Sammensætningen er 35—50 %
CaO, 30—40 % SiO2 og 8—20 % Al2O3 +
Jernilter; den indeholder altsaa mindre Kalk og
mere Kiselsyre end Portlandcement og tilhører
saaledes den Gruppe af Mørtelstoffer, der
benævnes hydrauliske Tilslag, og som
kun i ringe Grad kan hærdne paa egen Haand,
men derimod gerne forener sig med iblandet
Kalk. De hydrauliske Egenskaber er dog ikke
blot betinget af den kemiske Sammensætning,
men ogsaa af Afkølingsmaaden; kun en hurtig
Afkøling, der gør Slaggen glasagtig, bringer
Kiselsyren i en saadan Tilstandsform, at den
forbinder sig med Kalk. Slaggen afkøles med
Vand, Damp ell. Luft, hvorved den
granuleres ɔ: størkner til Slaggesand, der kan have
en Kornstørrelse af c. 2 mm, og hvis Farve
minder om Puddersukkers. Granuleringen har
ikke blot en kemisk Virkning, men letter ogsaa
den videre Findeling. Ved Vandgranulering
lader man Slaggen flyde fra Højovnen ned i en
Rende med Vand, der fører det størknede
Slaggesand til et Bassin, hvorfra en
Spandkæde kan løfte det op til en Hængebane, ad
hvilken det køres til Lagerpladsen; paa denne
har man Lejlighed til at iagttage Sandets
hydrauliske Egenskaber, idet den efterhaanden
overtrækkes med en betonagtig Masse. Ved
Luftgranulering blæses en Luftstraale ned i
Slaggen, og Afkølingen er mindre voldsom,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
