Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 36 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernfremstilling - Jerngade, se Højovn - Jerngarn, Eisengarn - Jernglans (Blodstensmalm, Hæmatit, Rødjernsten)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Brændselsforbruget retter sig
meget efter Forholdene. Man kan raat regne 3/4
t (godt 5 m³) Trækul ell. 1 t Koks eller 1 1/2
t Antracit pr t Raajern. Graat Raajern
kræver mere Koks end hvidt (11—1200 kg mod
900—950 kg). Uforkullet Brændsel er i Europa
nærmest endnu en Undtagelse, i Ungarn
bruger man at stikke lidt tørt Ved mellem
Koksene, i Østerrig vil man kunne træffe Tørv
anvendt, Kul bruges i England til udelukkende
Brændsel, Kullene maa være meget magre for
ikke at give Gaseksplosioner i Ovnen, og
Stenkulsraajernet er meget urent og derfor ikke
anset.

Elektriske Højovne bruges nu i
Sverige o. a. St. De har store Kulelektroder, som
danner Lysbuer forneden i Ovnen, og denne er
saa bred forneden, at Slaggelaget kun bliver
tyndt. Slaggen løber derfor ikke kontinuerligt
af, men udtømmes sammen med Jernet, idet
en Tværdæmning øverst i Renden tvinger
Slaggen ud i en Siderende, medens Jernet løber
under. Kulforbruget er kun 1/3 af det
sædvanlige, da Varmen faas fra Elektriciteten. Ved
Ovnens Fødning kan Fødetragten sættes i
Rotation, saa Malmen af sig selv fordeler sig
jævnt i den.

Raajernsudbyttet var henimod
Midten af 19. Aarh. kun 5—10 t daglig pr
Højovn (Trækulovnene). Nu er Produktionen for
større Trækulovne gaaet op til 20—30 t
daglig, for Koksovne kan man vel som
Gennemsnit anføre c. 150 t daglig og som Maksimum
for Nordamerikas Antracitovne 830 t.

Verdensproduktionen af Raajern i Mill. t
angives i efterfølgende Tabel.

	1850	1900	1910
Storbritannien	2,3	9,0	10,2
Forenede Stater	0,6	13,8	27,3
Frankrig	0,4	2,7	4,0
Tyskland (Luxembourg inkl.)	0,3	8,4	14,8
Andre Lande	0,8	6,3	9,3
I alt	4,4	40,2	65,6

Ovnens Biprodukter er foruden
Gigtgassen med Gigtstøvet, af hvilke undertiden
Zink og visse sjældne Grundstoffer indvindes,
endvidere ikke sjælden Bly, i Reglen
sølvholdigt, som samler sig under Raajernet indtil
fl. t om Maaneden; uafladelig fremvælder af
en Højovn i Gang Slagge, som paa de fleste
Steder ikke benyttes og volder Besvær, da den
fylder saa meget og danner hele Bjerge i
Højovndistrikterne. Mangfoldige Forslag er
gjorte til Anvendelse af Slagge, og det maa
herved erindres, at den er højst forsk. i sin
Sammensætning. Den sure Slagge ɔ: Slagge
med megen Kiselsyre, har man, f. Eks. i
Sverige, støbt Bygningssten af, andre Steder blæst
den til Slaggeuld, der bruges som
Isoleringsmiddel, men nu er i Miskredit, baade fordi
den let smuldrer, og fordi den er svovlholdig
og angriber de Jernrør, den skal isolere;
derfor foretrækkes det ofte at granulere Slaggen
ved en Vandstrøm, just som den flyder ud af
Ovnen, man faar derved fortræffeligt,
skarpkantet Grus til Mørtel. Indeholder Slaggen
Jernhagel i større Mængde, kan det betale sig
at knuse den og pille J. fra, Resten anvendes
saa til Vejmateriale. Slagger fra en veldrevet
Højovn er dog næsten jernfri. Om Slaggens
Brug til Cement, se
Jern-Portlandcement. (Litt., se under Jern).
E. Su.

Jerngade, se Højovn.

Jerngarn, Eisengarn, en navnlig
tidligere meget benyttet Betegnelse for
forskellige Slags stærkt snoet og stærkt appreteret
Bomuldsgarn, især Sygarn.
K. M.

Jernglans (Blodstenmalm,
Hæmatit, Rødjernsten) er et Mineral, som
bestaar af Jerntveilte (Jernoxyd Fe₂O₃); det
indeholder 70 % Jern; undertiden kan en
mindre Del af Jernet være erstattet af Titan. I
kompakt Tilstand er J. jernsort og metallisk,
men i fint Pulver brunlig rød; ganske tynde
Skæl er gennemsigtige med sidst nævnte
Farve. Ved Hjælp af Pulverfarven (»den røde
Streg«) kendes J. i Praksis fra Magnetjernsten,
hvilken den ligner i det ydre og i Haardhed
(6). Vægtfylden er omtr. 5. J. er kun yderst
svagt magnetisk. Krystallerne er romboedriske
(isomorfe med Korund) med ofte talrige, stærkt
glinsende Flader. Man kan adskille fl.
Varieteter. — A. Krystalliseret J. paa
Væggene af Spalter og Hulrum i krystallinske
Bjergarter, i Reglen sammen med Kvarts.
Berømt fra ældgammel Tid for sine pragtfulde
Krystaller af J. er Øen Elba; ejendommelige
Rosetter af tavleformede Krystaller
(Jernroser) findes paa Skt Gotthard. Andre
kendte Findesteder for krystalliseret J. er Arendal
i Norge, Långban og Nordmark i Sverige,
Limoges i Frankrig, Binnenthal i Schweiz. Smaa
tavleformede Krystaller findes paa Spalter i
Vesuv-Lava og ved andre Vulkaner afsatte
omkring Fumaroler (vulkansk J.). — B.
Bladet og kornet J., ligesom foregaaende
Varietet af sort, metallisk Udseende, forekommer
som linseformede Masser af ofte anselig
Udstrækning (adskillige km’s Længde) i Gnejs,
Granulit o. a. krystallinske Skifere. Disse
Jernmalmlejer har overordentlig Bet. for
Jernudvinding; i dem er J. oftest noget blandet med
Kvarts, Magnetjern o. a. Mineraler; de anses
delvis for at være opstaaede ved Omdannelsen
af Jernaflejringer i en fjern Fortids Sumpe.
Paa Elba, i Prov. Sevilla i Spanien, Sverige
(Norberg, Långban, Gellivare o. a.), Norge
(Arendal; Dunderlandsdalen o. a. St. i det
nordlige), Nordamerika (bl. a. i Michigan og
Missouri) og i Chile findes store Lejer af
denne Art. — De udpræget bladede ell. skællede
Varieteler kaldes ofte Jernglimmer. —
C. Traadet J. (Blodsten) danner
kompakte, radialstraalede Masser med glinsende
og afrundet Overflade paa Væggene af
Hulheder i tæt J., bl. a. Sachsen og Böhmen;
denne Varietet, som har et rødligt Skær,
anvendes undertiden til Smykker, som
Malerfarve og især i ældre Tid til Polering. — D.
Tæt J. (Rødjernsten i snævrere
Forstand) har brunrød ell. rød Farve og mangler
Metalglans. Den danner underordnede Lag og
Linser i Sedimentbjergarter, saaledes i
palæozoiske Lag i England og Nordamerika, og
brydes jævnlig til Jernudvinding. Den er altid
uren, kan indeholde Kvarts, Kalkspat og især
Ler (rød Lerjernsten); den er snart

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>