Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanevogne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
taaler Befordring i alm. Vogne ell. ikke maa
befordres sammen med andre Personer (f. Eks.
p. Gr. a. Smittefarlighed).
Personvognene kan inddeles paa fl. forsk.
Maader, saaledes efter Antallet af Aksler, i:
2-, 3-, 4- og 6-akslede Vogne; efter hvorledes
Akslerne er anbragte, i: Vogne med faste
Aksler, med indstillelige Aksler (Lænkeaksler) ell.
med Bogier (2- ell. 3-akslede); efter
Vognkassens Indretning, i: Kupévogne og
Gennem- (Inder-) gangsvogne, hvor man
igen kan skelne mellem Sidegangsvogne
og Midtergangsvogne; efter det indre
Udstyr, i: I, II, III og IV Klasses Vogne og
kombinerede Vogne med Kupéer af fl. forsk.
Klasser samt de særlige Vogne som Sove-,
Spise-, Salon- og Sygevogne m. fl.; og endelig
efter Anvendelsen, i: Vogne for Hovedbaner og
Vogne for Sidebaner. For at kendetegne de
forsk. Vogntyper forsynes de med paamalet
Litra (Hovedlitra og <sp>Underlitra</sub>) og
Numre. Selv om de enkelte Lande ell.
Jernbaneforvaltninger følger deres egne Regler i
saa Henseende, har der dog af praktiske
Grunde udviklet sig en vis international
Ensartethed, idet Vogne, som indeholder I Klasse som
højeste Vognklasse, har Hovedlitra A, Vogne
med højst II Klasse Hovedlitra B og Vogne
med højst III Klasse Hovedlitra C. Ved
Underlitra kan Vognens særlige Konstruktion ell.
Udstyr nærmere karakteriseres. I international
Forbindelse benyttes mest den i Tyskland
fastsatte Ordning, hvor en Gentagelse af et af
Hovedlitra’erne betyder, at Vognen er en
Bogievogn, og Tilføjelse af ü ell. i angiver, at Vognen
har dækket (med Harmonikaforbindelse), henh.
udækket Overgangsbro ved Vogngavlen. Litra
ABB ü betegner saaledes en kombineret I- og
II-Klasses Bogievogn med Overgangsbro og
Harmonikaforbindelse. I Danmark bruges et
Underlitra med smaa Bogstaver (undertiden to)
for nærmere at kendetegne de mulige
Variationer i Indretning (Antal Kupéer f. Eks.) og
Udstyr inden for samme Hovedtype af Vogne;
Vogn Litra Ckk er saaledes en III Klasses
Kupébogievogn, udstyret med Dampkedel for
Togopvarmning og Akkumulatorbatteri for
Togbelysningen. Foruden ovenn. Paaskrifter
forsynes Vognene paa passende St. (f. Eks. paa
Længdedragerne i Undervognen, Vognkassen og
Dørene ud- og indvendig) med Angivelser af
Taravægt, Vognladningstal, Akselafstand,
Akseldiameter, Revisionsdato, Ejendomsmærke (D. S.
B.), Hjemsted, Klassebetegnelser m. v. Inde i
Kupéer, Toiletrum og Sidegange findes
endvidere forsk. Opslag som Uddrag af
Politireglementet, Anvisninger for Betjening af
Nødbremsen, Jernbanekort o. s. v. Fig. 8, 9 og 10 viser
tre Eksempler paa alm. Personvognstyper paa
de danske Statsbaner. Fig. 8 er en 2-akslet III
Klasses Kupévogn, Litra Cj, hvori tillige er
anbragt en Varmekedel til Togenes Opvarmning
(til venstre paa Billedet). Vognen rummer i øvrigt
40 Passagerer, og dens Taravægt er c. 15 t.
Fig. 9 forestiller en moderne 2-akslet III
Klasses Sidegangsvogn, Litra Cc, med aabne
Forperroner med Overgangsbro; Vognens
Yderklædning bestaar af Teaktræ; dens Hjulstand er
9 m, hvorfor den er forsynet med fri
Lænkeaksler; endvidere er den forsynet med
Armering (se ndf.), Vognen rummer 48 Passagerer
og vejer c. 18,7 t; endelig ses i Fig. 10 en I og
II Klasses Bogievogn, Litra As, med Sidegang,
lukkede Forrum, Overgangsbroer og
Harmonikaforbindelser samt Akkumulatorbatteri. Vognen
rummer 8 I Klasses og 24 II Klasses Passagerer
og dens Taravægt er c. 38,7 t.
En J. bestaar i konstruktiv Henseende af 2
Hoveddele: Undervogn og Vognkasse;
medens den sidste er forsk. indrettet og
opbygget efter den forsk. Brug, der skal gøres af
den, er Undervognens Bygning i Hovedsagen
ens for de fleste J., hvorfor Konstruktionen vil
blive beskrevet i det flg. under eet for alle
Vogntyperne; de angivne Bogstaver henviser
dels til Fig. 11, der viser en alm. Undervogn
for en 2-akslet J. rent skematisk, dels til Fig.
12 og 14, der viser hele Konstruktionen af en
af de danske Statsbaners moderne I og II
Klasses Bogievogne, Litra An (8 I Klasses og 24 II
Klasses Passagerer, Taravægt c. 30 t), henh. af
en lukket Godsvogn for 15000 kg Last, Litra
Qr (Bundfladeareal 19 m2 og Taravægt c. 9 t),
Vognrammen bestaar af flg. Hoveddele:
de 2 udvendige Længdedragere a er
stift forbundne med hinanden ved en
Bufferplanke b ved hver Vognende og ved de
mellemliggende Tværdragere c; til
yderligere Afstivning er der anbragt de
indvendige Længdedragere e og de
4 Diagonaldragere d; de sidste skal
navnlig afstive Bufferplankerne og hjælpe til
at optage de Stød, der overføres til
Undervognen gennem de fjedrende Buffere n (s. d.);
endelig findes der 4 Bolte f, der forbinder
Bufferplanker og Tværdragere. I Fig. 11 er
Dragerne a af I-Jern, de øvrige Dragere
derimod af Træ; denne Konstruktion anvendes
mest ved 2-akslede Personvogne, medens ved
nyere Godsvogne (Fig. 14) alle Vognrammens
Dele er af Jern; ældre J. af alle Arter har dog
Vognrammer helt af Træ. Af Hensyn til den
voksende Kørehastighed paa Jernbanerne og
den større Lasteevne for Vognene bygges
disse stadig større og stærkere, og dette gælder
navnlig Undervognene, hvori Antallet af
Tværdragere og Diagonaler forøges. Enhver J. er
i begge Ender forsynet med de saakaldte
Træk- og Stødapparater.
Stødapparaterne er Bufferne, medens Trækapparaterne
dels bestaar af Skruekoblingen s (se
Kobling), dels af Trækkrogen t,
hvormed den gennemgaaende Trækstang g,
der er ført gennem saavel Bufferplanker som
Tværdragere, er forsynet i begge Ender. Mod
hver af de to Tværdragere ligger en
Evolut-Trækfjeder i an, som er anbragt uden om
Trækstangen og i øvrigt fastholdes af en
Jernskive, der enten sttøttes af en Kile k
ell. af en Trækstangsmuffe m med 2
Kiler, hvormed Trækstangens Dele tillige
samles. Virker der et Træk i den ene Trækkrog,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
