Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbaneulykker - Jernbaneunderbygning, se Jernbaner, II. A. b., Baneunderbygningen - Jernbanevogne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
modgaaende Særtog med Festdeltagere. Togene
skulde have krydset paa Marienborg Station,
men Hurtigtoget standsede ikke for at afvente
Krydsningen; Aarsagen til Ulykken er endnu
ufuldstændig oplyst, men den synes ikke uden
Forbindelse med Overgangen til et nyt
Signalsystem.
J. F.
Jernbaneunderbygning, se Jernbaner,
II. A. b., Baneunderbygningen.
Jernbanevogne. Den Tanke at lette
Fremførelsen af Vogne ved at lade Hjulene løbe paa
et haardt Underlag, er ældgammel. Allerede i
Oldtiden anvendtes Stenbaner, f. Eks. i
Ægypten til Brug ved Transport af
Bygningsmaterialer til Pyramiderne; ogsaa de gl. Grækere
og Romere brugte saadanne Baner, men senere
gik de helt af Brug, og det er først op imod
vor Tid, nemlig i 16. Aarh., at Tanken atter
føres ud i Livet, idet der i England og
Tyskland byggedes Baner med Træskinner, hvorpaa
Vogne til Transport af Stenkul, Jern o. l. blev
fremførte ved Hjælp af Trækdyr ell.
Menneskekraft. Hjulene, der var af Støbejern og
forsynede med en indvendig Hjulflange, sad
fastkilede paa Akslen og løb rundt med denne, der
hvilede i Lejer, anbragte paa Vognbundens
Trædragere; Fig. 1 viser en saadan Vogn.
Efterhaanden forbedredes Systemet ved bl. a. at
bestaa Træskinnerne med Jernplader, indtil man
1767 gik over til Støbejernsskinner og 1805 til
Skinner af Smedejern, først ved Udsmedning
af Jernet, senere fra 1820 ved Udvalsning
deraf. I Beg. havde Jernskinnerne Form som et
omvendt T (⊥), saaledes at alm. Færdselsvogne
kunde køre paa Sporet indvendig mellem de
2 opstaaende Flige, og Hjulene var derfor
cylindrisk afdrejede uden Flanger og sad i
Modsætning til tidligere Sædvane løst paa Akslen,
der saa var fastgjort til Vognen, ganske som
paa alm. Færdselsvogne. P. Gr. a. de hyppig
forekommende Afsporinger forlod man
imidlertid snart igen nævnte Skinnetype og anvendte
saa flade Skinner, medens Hjulene forsynedes
med Flanger. For at give Vognene et roligere
Løb gik man endvidere igen over til at
fastkile Hjulene paa Akslen, hvilken Konstruktion
viste sig billigere baade i Anskaffelse og
Vedligeholdelse; Aksellejerne, som opr. var
anbragte inden for Hjulene, flyttedes uden for
disse, saaledes at Lejerne var lettere at tilse og
smøre. Vognene var i begge Ender forsynede
med Trækkroge, hvori Hestenes Trækseler
kunde anbringes, saaledes at Vognene ikke
behøvede at vendes. Medens de hidtil omtalte Baner
kun var bestemte for Transport af Gods,
væsentligst Kul, var den første Jernbane, der optog
Persontrafik, Stockton-Darlington-Banen i
England, der aabnedes 1825; de hertil anvendte
Vogne, der i Beg. fremførtes af Heste eller
Lokomotiver med meget ringe Hastighed, var
aabne og i det hele taget meget enkelt
konstruerede. Fig. 2 viser et Persontog med
saadanne Vogne. Efter at der gennem George
Stephenson’s Konstruktion af et virkelig
brugbart Lokomotiv var skabt et Grundlag for
en hurtigere og bedre Befordring med
Jernbanerne saavel af Gods som af Personer,
arbejdedes der ogsaa paa at forbedre Konstruktion
og Udstyr af J., der herefter falder i 4
Hovedgrupper: Personvogne, Post- og
Rejsevogne og Godsvogne, hvortil i Tidens
Løb er kommet en Del til særligt, tildels
tjenstligt Brug konstruerede Vogne og Køretøjer, der
kan sammenfattes under Benævnelsen
Specialvogne; disse 4 Hovedgrupper vil i det
efterfølgende blive behandlede særskilt.
Personvogne. De første Personvogne i
England var som foran nævnt aabne, og de
Rejsende maatte beskytte sig mod Kulde og Blæst
ved Hjælp af Pelse og Ansigtsmasker, som
kunde lejes paa Stationerne. Efter som
Toghastigheden blev større, byggedes
Personvognene lukkede, idet man ved Konstruktionen af
Vognkassen efterlignede de alm. Postdiligencer.
Det indvendige Rum var i Alm. delt i 3 Dele,
Kupéer (Berline) ved Tværvægge; hver
Kupé havde Vinduer og en Dør med Fodtrin
udenfor paa hver Side af Vognen.
Rejsegodset blev anbragt oven paa Vogntaget, hvor der
ogsaa ofte fandtes ubeskyttede Siddepladser for
Togpersonalet. Fig. 3 viser en saadan Vogntype,
nemlig en I Klasses Personvogn fra
London—Birmingham-Banens første Tid (aabnet for
Drift 1838). I England fandtes opr. kun 2
Vognklasser: I Klasse med polstrede Sofaer og II
Klasse med Træbænke; dog kunde Rejsende
medtages staaende i Godsvogne til en billigere
Takst; senere blev der dog paa Foranledning
af Parlamentet indført III Klasses Vogne med
Tag og Sideforhæng, men uden Vinduer (jfr.
Parlamentstog, se Jernbanetog).
Rejsende blev ogsaa befordrede i deres egne
Køretøjer, som da blev anbragte oven paa aabne
Godsvogne. Vognene var overvejende forsynede
med 2 Aksler, men der gaves ogsaa 3- og
4-akslede Personvogne. Paa Kontinentet byggede
man i Beg. Personvognene efter eng. Forbillede,
men den indre Udstyrelse var dog
gennemgaaende bedre og mere bekvem for de
Rejsende; saaledes var III Klasses Vognene altid
forsynede med Siddepladser. Senere indførtes
i nogle Lande, f. Eks. Tyskland, IV Klasses
Vogne, hvor der ogsaa var Staapladser. Paa
Fig. 4, der viser Aabningen af Tysklands og
Kontinentets første Jernbane fra Nürnberg til
Fürth 7. Decbr 1835, ses de omtalte Vogntyper.
I Tyskland byggede man dog paa et ret tidligt
Tidspunkt 3- og 4-akslede Vogne, de sidste
som Bogievogne (se Bogier) efter
amerikansk Mønster (paa
Leipzig—Dresdener-Banen i 1838), men det varede længe (først
efter 1870), inden Indførelsen af Bogievogne
blev alm. i Europa. Da I Klasse blev
forholdsvis lidet benyttet, byggedes de 2-akslede Vogne
som kombinerede I og II Klasses Vogne med I
Klasses Kupéen i Midten; de forsynedes
endvidere med udvendige Løbebrædder, saa
at Togpersonalet under Kørslen kunde bevæge
sig paa disse fra den ene Ende af Toget til
den anden. Da denne Vandring udvendig paa
Toget, navnlig under daarlige Vejrforhold, var
farlig, og da Passagererne under lange Rejser
bl. a. savnede den Bekvemmelighed at kunne
bevæge sig, konstruerede man efterhaanden
Vogne med indvendig Gang, de saakaldte
Sidegangsvogne (Korridorvogne),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
