Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanekørehastighed - Jernbanekøreplaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og altsaa den formindskede Hastighed — ved
de forekommende Stigninger og Kurver. Den
virtuelle Længde og Grundhastigheden
bestemmer tilsammen Køretiden mellem to Stationer.
Et virkeligt Grundlag for Bedømmelsen af
en Jernbaneforbindelses Hurtighed giver dog
først Rejsehastigheden, hvorved man,
som foran angivet, forstaar den gennemsnitlige
Hastighed mellem Rejsens Endepunkter, naar
Stationsopholdene medregnes i Køretiden.
Banestrækningens Beskaffenhed og de givne
Driftsforhold bestemmer Forholdet mellem
Rejsehastigheden og Grundhastigheden, hvad
man passende har kaldt for Kørselens
Virkningsgrad. Denne ligger ved de hurtigste
Tog mellem 0,7 og 0,8.
De store Baner har kappedes om den Ære
at have Verdens hurtigste Tog, og navnlig har
Amerika ønsket at være i Spidsen. En
retfærdig Sammenligning, maa dog tage i
Betragtning, hvor stor en Strækning der
gennemløbes, og rigtigt er det vel desuden at lægge
mindre Vægt paa, hvad der ydes af et Tog i
en enkelt Forbindelse end paa den
gennemsnitlige Ydelse af samtlige Banens Persontog.
Baade i England og Frankrig løb før
Verdenskrigen Tog med op til 95 km’s Rejsehastighed
paa en Strækningslængde af c. 180 km, og i
Tyskland Tog med henved 90 km’s
Rejsehastighed paa en tilsvarende Længde. Enkelte
Tog i Amerika naaede paa kortere
Strækninger betydelig større Rejsehastighed, f. Eks.
110 km’s Rejsehastighed paa 90 km’s Længde.
Den ved Verdenskrigen skabte Kulnød
medførte midlertidig en gennemgaaende
Formindskelse af Toghastighederne Verden over. — I
Antallet af hurtige Tog staar England med sin
udviklede Persontrafik højt over andre Lande.
J. F.
Jernbanekøreplaner, Tabeller, der angiver,
hvor mange og hvilken Art Tog der kører paa
en bestemt Strækning, samt Tiderne, naar de
ankommer til og afgaar fra, eventuelt kører
igennem de forsk. Stationer. Antallet af de i en
alm. J. optagne Tog maa i det mindste svare
til det normale Behov samt til den
Trafikstigning, der kan forventes i det Tidsrum, for
hvilket J. skal være gældende. I Modsætning hertil
findes J., der indeholder det højeste Antal Tog,
der kan befare en vis Strækning. Arten af
Togene retter sig efter den Trafik, Banen er
beregnet til at bestride; der kan derfor optages
saavel Persontog som Godstog, blandede Tog
o. s. v. i J., ell. kun een ell. fl. af disse Togarter.
Ved Udarbejdelsen af en J. maa der i første
Rk. tages Hensyn til den nationaløkonomiske
Side af Trafikken. Dennes Vigtighed og
Forskellighed afføder Toggrupper, hvis væsentligste
Særkende er deres forsk. Hastigheder; de
hurtigst kørende Tog kommer saaledes nærmest i
Betragtning ved de større Afstande og til
Etablering af den hurtigst mulige Forbindelse
mellem de vigtigste Trafikcentrer. Omkr. disse
danner der sig i Reglen et Omraade, inden for
hvilket der kræves en stærkt forøget Toggang.
Man maa derfor skelne mellem
Fjerntrafikken og Nær- (Lokal- ell. Forstads-)
trafikken, der, saa vidt gørligt, bør holdes
adskilte, saaledes at den sidste Trafik bliver
bestridt af Lokaltog. Hurtigtogene, der tjener
til Forbindelse mellem de store Trafikcentrer,
og som benyttes i dette Øjemed af den
overvejende Del af det rejsende Publikum, bør
standse ved saa faa Stationer undervejs som
muligt, medens Lokaltogene maa lægges
saaledes, at de Stationer, Hurtigtogene kører
igennem, faar Forbindelse med disse gennem
Lokaltog, der ankommer forud for og afgaar bag
efter Hurtigtogene paa disses Holdestationer.
Ved Tog, der tjener den gennemgaaende ell.
internationale Persontrafik, maa der tages
Hensyn til de tilsluttende Tog paa de andre
Banelinier ell. fra de omliggende Lande.
Saavidt muligt bør dog Afgangs- og Ankomsttiden
for Hurtigtogene i de store Byer ikke falde
alt for tidligt om Morgenen ell. alt for sent om
Aftenen. For Lokaltogene gælder, at de maa
lægges saaledes, at de danner bekvemme
Forbindelser Morgen og Eftermiddag for Beboerne
ved de mindre Stationer til Besøg paa de større
Byers Torve og for Børnene til Skolegangen.
Ved de meget store Byer kommer hertil
Forstadstrafikken, der maa ordnes saaledes, at der
ikke er forbundet nogen væsentlig Gène for
Arbejdere, Forretningsfolk, Embedsmænd m. fl.
med at bo i Forstæderne, men at de kan
komme til og fra deres deres Gerning i Byen paa de
passende Tider, ligesom Aftentogene maa
tilrettelægges med sædvanlige Teater- og
Koncerttider (o. a. Fornøjelser) for Øje. Yderligere skal
der drages Omsorg for, at Beboerne i en stor By
om Sommeren kan tage mindre Dagsudflugter
til Skov og Sø i den nærmeste Omegn; denne
Trafik falder i Reglen kun paa Søn- og
Helligdage og kan ofte ikke fastlægges i Forvejen,
især da den er afhængig af Vejrliget, men maa
etableres efter Behov. Saavidt muligt bør
Togene i en Forstadstrafik køre efter en saakaldt
»stiv« Køreplan, d. v. s. med samme
Hastighed og med samme Tidsinterval.
Inddelingen af J. for Godstogene maa rette
sig efter det Gods’ Art og Mængde, der ønskes
befordret, hvilket igen afhænger af Handels-
og Industriforholdene i det paagældende
Landomraade. Man kan saaledes skelne mellem
Befordring af Massegods (f. Eks. Kul, Jern, Træ
o. s. v.) og Stykgods; skal en bestemt Art Gods
befordres i store Mængder mellem visse
Stationer, vil det som Regel være fordelagtigt og
økonomisk at etablere særlige Tog udelukkende
for denne Befordring; dette gælder f. Eks. i de
store Industriomraader og til og fra de store
Havnebyer. Foruden til de ovf. omtalte
Forhold maa der ved Fastlæggelsen af J. ogsaa
tages Hensyn til Befordringstiden, der bør være
des kortere, jo stærkere Handel og Industri er
udviklet. Man opnaar ved en kort
Befordringstid desuden driftstekniske Fordele, f. Eks. et
hurtigere Vognomløb, der kræver et mindre
Antal Vogne, og som medfører en større
Ydeevne af bestaaende Jernbaneanlæg; endvidere
maa der tages Hensyn til de forsk.
Banegaardsanlægs Størrelse, og til, om
Strækningerne er enkelt-, dobbelt- ell. flersporede
o. s. v.
I de forsk. Dele af Aaret veksler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
