Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanedriftsmateriel- eller -midler - Jernbanedriftssikkerhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2-Etages-Vogne, som dog kun har fundet ringe
Udbredelse og da væsentligst til Lyst- (Skov-)
Trafik ved de store Byer.
Ogsaa Godsbefordringen har, efterhaanden
som den har udviklet sig, krævet en Forøgelse
af Godsvognenes Bæreevne og dermed
medført en forøget Egenvægt samt
Konstruktion af en Mængde forsk. Vogntyper og
Specialvogne. I Alm. skelnes der mellem aabne
og lukkede Godsvogne. I de fleste Lande
paa det europ. Fastland udviklede der sig
desuden paa Grundlag af de tarifariske
Bestemmelser to Hovedtyper for Godsvognene,
nemlig »den lille Vogn« for c. 5 t’s, og »den store
Vogn« for c. 10 t’s Last; men Lasten for disse
Vogne er dog efterhaanden forøget til c. 10 t,
henh. 15 t, ja, man bygger nu endog 2-akslede
20 t’s Vogne, idet det ved Forsøg har vist sig,
at 4-akslede Vogne med 30 à 40 t’s Lasteevne
ikke er saa praktiske og økonomiske som alm.
Godsvogne, da Vognenes Egenvægt (Taravægt)
bliver for stor i Forhold til deres Nyttelast,
og da de bl. a. er ubekvemme at rangere med.
Kun som Specialvogne til Brug ved
Forsendelsen af lange ell. tunge Genstande som
Tømmer, store Maskindele, Kanoner o. l. er
Anvendelsen af 4-, 6- ell. endog 8-akslede
Bogievogne, beregnet for op til 110 t’s Last,
praktisk og nødvendig. Englændernes
Konservatisme har medført, at man i England indtil
for forholdsvis faa Aar siden har holdt fast
ved de mindre Vogne paa 7—12 t. For øvrigt
har Udrangeringen af »de smaa Vogne«
samtidig med, at der ikke anskaffes fl. af dem,
begyndt at virke generende, idet store Kredse
af Forsendere ikke er i Stand til at kunne
udnytte »de store Vogne«’s Lasteevne fuldt ud,
saaledes at Jernbanerne sikkert atter maa tage
Anskaffelsen af smaa Vogne under Overvejelse.
I Amerika, hvor der finder en Massebefordring
Sted over lange Strækninger, har Indførelsen
af 4-akslede Godsvogne for 40—50 t’s Last
derimod haft gode Betingelser, og saadanne
Vogne bruges derfor i stor Udstrækning, og
samtidig er man gaaet over til at konstruere
Vognene med mek. Aflæsningsindretninger, hvilket
dog kun er hensigtsmæssigt ved stadige og
store Forsendelser af ensartet Massegods som
Jern, Kul, Koks m. v. Foruden de alm. aabne
og lukkede Godsvogne bygges Vogne,
indrettede med Befordring af bestemte Varesorter
ell. Genstande for Øje. Saaledes kan nævnes
Kreaturvogne, Fiskevogne og Hestevogne, af
hvilke sidste nogle indvendig er polstrede og
beregnede for Befordring af Luksusheste o. l.;
til Fjerkræ benyttes Vogne med flere Etager
(»Etagevogne«). Desuden haves til Befordring
af Tømmer, Kalk, Glas, let Gods, Frugt, Vin,
Mælk, Smør, Kød og i øvrigt letfordærvelige
Varer Specialvogne, der kan være forsynede
med Køle- ell. Opvarmningsindretninger i
Forbindelse med Ventilationsindretninger.
Yderligere benyttes Beholder- (Bassin- ell. Tank-)
vogne til Transport af Petroleum, Benzin o. l.
samt Krukkevogne til Syrer.
Mellem de rene Personvogne og
Godsvognene staar Postvogne og
Rejsegodsvogne, der hyppigst befordres med Persontogene;
de sidstnævnte Vogne benyttes væsentligst til
Befordring af de i det paagældende Tog
værende Rejsendes Bagage. Jernbanernes hurtige
Udvikling, der har befordret Samkvemmet
mellem Byerne og Landene i meget høj Grad, har
ogsaa medført en rivende Udvikling af
Postforsendelserne; det er derfor blevet
nødvendigt at konstruere særlige Vogne, Postvognene,
hvori disse Forsendelser kan ske paa
betryggende Maade og under Postvæsenets egen
Kontrol.
De øvrige til en Jernbanes Driftsmateriel
hørende Køretøjer som Hjælpevogne,
Ambulancevogne, Sneplove, Kørekraner o. s. v. er
fremkommet efterhaanden, som det har vist sig
nødvendigt at have saadanne til Brug i
paakommende Tilfælde, og i Tidernes Løb er
deres Konstruktion undergaaet de Forandringer,
og Udrustningen blevet saaledes suppleret, at
de vil kunne imødegaa og formindske
Virkningen af de Forstyrrelser, som en udstrakt og
intensiv Jernbanedrift altid maa regne med.
Medens Lokomotiverne kun undtagelsesvis
kommer uden for den Banes Linier, hvortil
de hører, er Forholdet anderledes for en Del
Personvognes (de saakaldte »Kursvogne«’s) og
navnlig Godsvognenes Vedk. For at kunne
sammenkoble et Tog af Vogne, hørende til
forskellige Jernbaneselskaber i de forsk. Lande
og for at opnaa saa stor Driftssikkerhed som
mulig, maa visse Konstruktionsdele og
Indretninger være ens og tilfredsstille bestemte
Betingelser, og der er derfor mellem de forsk.
Jernbaneforvaltninger i den internationale
Tafik truffet nærmere Overenskomst
desangaaende, og Hovedbestemmelserne heri er samlede
i »Teknisk Enhed paa Jernbanerne« og
»Lübecker Bedingungen« (se
Jernbanekongresser) samt i Fortegnelserne over de
største tilladelige Hjultryk (s. d.) og faste
Hjulstande (s. d.) samt Ladeprofil (se
Fritrumsprofil). I Amerika er de vigtigste
Bestemmelser i saa Henseende indeholdt i de af
Master Car Builders Association opstillede
Forskrifter og Normalier.
G. K.
Jernbanedriftssikkerhed er alm. at
forstaa i den snævrere Bet. af Sikkerheden mod
Uheld og Ulykker under Togenes Gang og
sjælden ell. aldrig i den mere omfattende Bet.
af Sikkerheden for Togenes uforstyrrede
Gennemførelse til planmæssige Tider.
J. har til Forudsætning en omfattende
Sikkerhedstjeneste, som først og fremmest har til
Opgave at sikre Sporets stadige Farbarhed og
Materiellets løbedygtige Tilstand, men hvis
ejendommeligste Formaal er dels at sikre det
enkelte Togs Løb over Vejskæringer,
bevægelige Broer m. m. og over Stationernes
Sporskifteforgreninger, dels at sikre Togene mod
hinanden, saaledes at Sammenstød undgaas.
Sikkerheden for Strækningens stadige
Farbarhed hviler paa et stadigt
Bevogtningsarbejde, bestaaende i dels et dagligt
Strækningseftersyn, dels en Bevogtning af Overkørslerne
for de Veje, der skærer Banen. Sporet bringes
af Leje under Togfærdselens Paavirkninger, og
Baneunderbygningen — selve Jordlegemet
saavel som de forekommende Broer, Tunneler m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
