Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanedrift - Jernbanedriftsmateriel- eller -midler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rigtigt indstillede. Togene ledes derfor ved
Signaler, der som optiske Telegrafer ved Tegnene
»Kør« og »Stop« meddeler et kommende Tog,
om Viderekørsel er tilladt ell. ikke. Saadanne
Signaler opstilles først og fremmest ved
Stationsindkørslerne og dækker disse i
Stopstillingen (se Signalvæsen, Jernbanernes).
Oftest er der tillige tilvejebragt en mekanisk
ell. elektrisk Afhængighed mellem Sporskifte
og Signal, saaledes at Kør-Signal for en
bestemt Togvej ikke kan vises, med mindre
Sporskifterne er rigtigt indstillede og fastholdte i
denne Stilling (se Sporskiftesikring).
Yderligere gælder som grundlæggende Princip
for Togledelsen — og ikke blot for modgaaende
Tog men ogsaa for Tog i samme Retning — at
intet Tog maa lukkes ind paa et Banestykke,
f. Eks. Strækningen mellem to Stationer, saa
længe det paagældende Spor er besat af et
tidligere Tog. Dette forudsætter, at Stationerne
ved telegrafiske ell. telefoniske Meldinger
holder hinanden underrettede om Togenes Løb.
Meldingerne skal som Regel afgives i bestemte
Former og med bindende Ansvar for
Rigtigheden. Paa Strækninger med tættere Toggang
søges Sikkerheden ofte opnaaet automatisk ad
elektro-mekanisk Vej (se Bloksystem). I
Kraft af samme Tankegang maa heller ikke et
Tog forlade en Krydsnings- ell.
Overhalingsstation, saa længe den forudsatte Togpassage
ikke har fundet St. Forlægges Krydsningen ell.
Overhalingen, skal de paagældende Tog og
Stationer underrettes, og Forbudet gælder da
for den ny Passagestation. Medens saaledes
Stations- og Togpersonalet stadig er
underrettet om Toggangen, har Strækningspersonalet i
det væsentlige kun Uret og Køreplanen at rette
sig efter, om end det som Regel dog i nogen
Maade vejledes ved Klokkeringning, der
forudmelder Togenes Komme (se Bevogtning,
Jernbanernes). — Om Betingelserne for
Toggangens Sikkerhed se videre:
Jernbanedriftssikkerhed.
J. F.
Jernbanedriftsmateriel- eller -midler er
Betegnelsen for alle de til Jernbanernes
samlede Driftstjeneste nødvendige Køretøjer af
enhver Art, Færger og Skibe m. v. I snævrere
Forstand omfatter Betegnelsen J. dog kun det
saakaldte rullende Materiel, d. v. s.
alle de Køretøjer, der løber paa Skinnerne,
altsaa Lokomotiver, Tendere, Motorvogne,
Person-, Post-, Rejsegods- og Godsvogne,
Ambulancevogne, Hjælpevogne og Tjenestevogne af
enhver Art, endvidere Sneplove, Kørekraner,
Dræsiner o. s. v. — En Jernbanes Driftsmateriel
maa være nøje afpasset efter Omfanget og
Arten af den Trafik, det har at bestride,
hvoraf blandt andet følger, at en Hovedbanes
Materiel maa være anderledes indrettet
end en Sidebanes. Da Trafikken som Regel
svinger stærkt og ofte er særlig stor paa
enkelte Dage eller i kortere Perioder i et Aar,
vil Anskaffelsen af saa meget J., at dette vil
kunne bestride Maksimaltrafikken, være en
uøkonomisk Foranstaltning, idet der ikke vil
kunne ventes en passende Forrentning af
Anskaffelsesudgifterne for det Materiel, der maa
henstaa ubenyttet en Del af Tiden; hertil
kommer Omkostningerne til de omfangsrige
Sporanlæg til Henstillingen. Der er derfor i de
større Lande efterhaanden opstaaet store
Vognudlejningsanstalter, hvor de enkelte Jernbaner
til Supplering af deres eget Materiel under
særlig stærk Trafik kan leje J.; dette gælder
navnlig for Godsvognenes Vedk. I enkelte
Lande, som f. Eks. Belgien, er Banerne dog
forpligtede til selv at kunne bestride
Maksimaltrafikken, der erfaringsmæssigt falder i
Maanederne Septbr—Novbr. Ved Anskaffelse af
Materiel til en Bane i et givet Tidsrum maa
der foruden til Omfanget og Arten af
Trafikken tages Hensyn til, hvor meget af det gl.
Materiel der trænger til Udrangering
(Ophugning) i det paagældende Tidsrum, om
Banenettet forøges ell. Toggangen udvides i
Forbindelse med den erfaringsmæssige Stigning i
Trafikken. For at kunne holde Kontrol med
disse Faktorer og med, at J. udnyttes
økonomisk, føres ved Banerne forsk. Statistikker,
f. Eks. over de af Materiellet gennemløbne km,
over Antallet af befordrede Personer, over
Vægtmængden af befordret Gods o. s. v. (se
Jernbanestatistik). J.’s Konstruktion
og Indretning er som foran nævnt forsk.,
efter som det skal bruges paa Hoved- ell.
Sidebaner; endvidere har det Bet., om det skal
anvendes paa Bjergbaner med stærke
Stigninger og skarpe Kurver ell. paa alm. Jernbaner,
ell. om det skal løbe i hurtige ell. langsomme
Tog o. s. v. I Tidernes Løb er Fordringerne til
Jernbanernes Kørehastighed og
Bekvemmelighed for de Rejsende vokset, hvilket har
krævet en tilsvarende Udvikling af J. Som
Eksempel kan nævnes, at Hurtigtoget fra London
til Skotland 1864 vejede 100 t og 1903 450 t,
medens Hastigheden samtidig steg fra 61 til
83 km i Timen.
For Lokomotivernes Vedk. (se ogsaa
Lokomotiv) har nævnte Forhold bevirket,
at de stadig maatte bygges større og tungere.
Antallet af Hjul, især de »koblede«, forøgedes
for at opnaa den for Togenes Igangsætning og
Kørsel op ad Stigninger nødvendige
Adhæsionsvægt (s. d.) og større Trækkeevne, der dog
ogsaa betinges af større og fl. Dampcylindre,
større Kedel og højere Kedeldamptryk; for at
opnaa større Driftssikkerhed, navnlig ved
Passage gennem Sporkurverne, har man
forsynet Lokomotiverne med et Løbehjulsæt foran
Driv- og Kobbelhjulene; ved Iltogslokomotiver
er de sidst nævnte Hjul fortrinsvis større i
Diameter (op til c. 2 m) end ved
Godstogslokomotiver, og Løbehjulsættet er erstattet med
en 2-akslet Truck (Bogie, s. d.); paa denne
Maade er opstaaet 4-, 5- og 6-akslede
Lokomotiver, som udvikler indtil 1800 H. K. med
en tjenstfærdig Vægt af c. 80 t for selve
Lokomotivet og c. 51 t for Tenderen.
Maksimalhastigheden er nu paa de fleste Hovedbaner
100 km i Timen, men er endog 129 km paa den
fr. Øst-, Nord- og Orléans-Bane, og en Del
eng. og amer. Baner. For at køre lange
Strækninger uden Ophold har man endvidere
maattet forøge Tendernes Vandrum til c. 32 m3;
i Amerika er der endda bygget 6-akslede
Tendere med indtil 54,5 m3 Vandindhold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
