Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbakterier - Jernbaneadministration
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vandplanter, der vokser samme Sted, og
lejlighedsvis kan de optræde i saa stor en
Mængde, at de helt tilstopper Vandledninger og
Brønde og saaledes foraarsager meget store
Ulemper. Undertiden har disse været saa
følelige, at der f. Eks. i 1880’erne i Rotterdam blev
nedsat en særlig Kommission til Bekæmpelse
af denne »Brøndpest«. Og naar man saa
endvidere har paavist, at de ofte
kæmpemæssige Aflejringer af Myremalm og andre
Jernmineraler i nogle Tilfælde næsten
udelukkende bestaar af saadanne Bakteriers Skeder, at
J. bidrager til og i høj Grad fremskynder
Dannelsen af Rust i Jernrør, ell. at de kan gøre
forsk. jernholdige Mineralvande uanvendelige
p. Gr. a. lgn. Udskilninger, vil man forstaa
den praktiske Interesse, der knytter sig til
dem.
Af J. kender man fl. forsk. Slægter og
Arter, af hvilke de fleste har det Træk tilfælles,
at en Række af Celler er indesluttede i en
rørformet Skede, og at de da optræder i
ugrenede el. falsk forgrenede Traade, medens et
Par nyopdagede Arter (af Slægten
Siderocapsa) har fra 1—100 Celler, indesluttede i en
mere ell. mindre opsvulmet slimagtig Kapsel.
Til de første (de traadformede J.) hører
saadanne ofte beskrevne Former som
Chlamydothrix ochracea, Crenothrix polyspora,
Cladothrix dichotoma, Gallionella ferruginea m.
fl. Det ejendommelige Træk i J.’s Liv er dette,
at de optager de i Vandet opløste
Jernforiltesalte, ilter dem til Jerntveiltehydrat og
aflejrer dette i deres Skeder, Kapsler eller
Cellevægge. Denne Iltning indtræder dog ogsaa
uden Bakteriernes Medvirkning, men
fremskyndes blot af disse. Og da den medfører
Frigørelsen af betydelige Energimængder, har
man ment, at Bakterierne drog Nytte heraf,
ja, at Iltningen af Jernforiltesaltene skulde
være et nødvendigt Led i hele deres
Livsvirksomhed og enten træde i St f. Iltningen af
organisk Stof (ved Aandedrættet, s. d.) eller
maaske endog kunne tjene til Assimilation af
Kulsyre, paa lgn. Maade som
Salpeterbakterierne kan udføre Nitrifikationen (s. d.) ved
Hjælp af den Energi, der frigøres under
Ammoniakkens Iltning til Salpetersyrling og
Salpetersyre. Disse Anskuelser blev 1888
fremsatte som en Hypotese af den kendte russ.
Bakteriolog Winogradsky, og de har i
de følgende Aar bidraget til at holde ogsaa
den rent teoretiske Interesse for J. vedlige.
Men efter at det senere (1910) er lykkedes
Østerrigeren Hans Molisch at rendyrke
en af de Former, der i særlig Grad
udmærker sig ved at ilte Jern, nemlig
Chlamydothrix ochracea, og dette endog i en ganske
jernfri Næringsopløsning, er det dermed
fastslaaet, at Iltningen af Jern ikke er nogen
nødvendig Livsbetingelse for denne Bakterie. Til
sine Renkulturer anvendte Molisch med
størst Held en Mangan-Peptonopløsning, men
ogsaa i en Opløsning af Pepton alene i
destilleret Vand uden Tilsætning af Jern ell.
Mangan voksede Bakterierne yppigt. Og selv i
døde Skeder af Bakterietraadene konstaterede
han Optagelse af Jernforiltesalte og Iltningen
af disse til Jerntveiltehydrat. Saa herefter
lader den Winogradsky’ske Hypotese sig
næppe mere opretholde, hvor interessant og
plausibel den end ellers kunde være, medens
paa den anden Side J.’s Bet. i Naturen ikke
derved bliver mindre.
Fr. W.
Jernbaneadministration. For alle større
Jernbaners Vedk. deler Administrationen sig i
Reglen i flg. Led: Den øverste og
tilsynsførende Myndighed (Ministeriet
for offentlige Arbejder, Jernbaneministeriet,
Indenrigsministeriet), den egl.
administrerende Myndighed
(Generaldirektorat, Generaldirektion, Direktion, Styrelse) og
Lederne af selve Driften
(Linieforvaltningerne). Disse forsk. Myndigheders
Omraade er dog ikke skarpt afgrænset. — Naar
der er givet de lavere Instanser af
Administrationen en udstrakt Bemyndigelse til
selvstændige Afgørelser, taler man om en
decentraliseret Administration, medens den
modsatte Ordning betegnes som
Centralisation. Imidlertid er disse Begreber meget
vage, og Afgørelsen af, hvorvidt den ell. den
Jernbanes Administration er centraliseret ell..
decentraliseret, vil ofte være meget vanskelig.
I Danmark er Statsbanerne med
tilhørende Søforbindelser i Henh. til L. Nr 133
af 10. Maj 1915 styret af en Generaldirektør,
der har den øverste Ledelse saavel af Banernes
Drift som af Forberedelsen og Gennemførelsen
af nye Statsbaneanlæg. Generaldirektøren, der
udnævnes for 6 Aar og kan genudnævnes for 3
ell. 6 Aar, staar umiddelbart under Ministeren
for offentlige Arbejder. Denne kan forelægge
principielle, Statsbanerne vedrørende
Spørgsmaal for et Jernbaneraad, bestaaende af 17
Medlemmer, 7 valgt efter
Forholdstalsvalgmaaden af hvert af Rigsdagens Ting og 3 valgt af
Ministeren. Raadets Formand beskikkes af
Ministeren.
Generaldirektøren har til Medhjælp en
Generalsekretær, der med Bistand af 3 Kontorchefer
tillige forestaar Ledelsen af Generalsekretariatet
og dettes Ekspeditionskontorer. Endvidere har
Generaldirektøren til Medhjælp 4 faglige
Afdelingschefer:
Chefen for Trafikafdelingen med 2
Trafikkontorer. Under denne Afdeling sorterer
Statsbanernes Søfartsvæsen, der ledes af en
Søfartschef med Bistand af en Skibsinspektør og en
Skibsmaskininspektør,
Chefen for Baneafdelingen med 2
Banekontorer. Under Afdelingen hører Anlæggene af
nye Statebaner med 1 Overingeniør og 5
Anlægssektioner samt 1 Overarkitekt, der tillige
har Overtilsyn med de i Drift værende
Statsbaners Bygninger,
Chefen for Maskinafdelingen med 1
Maskinkontor. Under Afdelingen hører
Centralværkstederne og Laboratorierne i Kbhvn og Aarhus,
samt Værkstedet i Nyborg, og
Chefen for Regnskabs- og Tarifafdelingen
med 2 Tarifkontorer, 1 Bogholderkontor, 2
Kassekontorer og Kassekontrolkontorer i henh.
Kbhvn og Aarhus, Regnskabskontrollen
(herunder Billet- og Blanketforvaltningen),
Statistisk Kontor samt et Rejsebureau i Berlin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
