- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
908

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernalderen (2)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


med hele det rige Krigerudstyr, Sværd, Spyd
o. a. Vaaben samt Ridetøj. Bl. Oldsagerne fra
denne Tid udmærker især Mankestolene sig
ved smukt Arbejde og gennemført Stil. Fra
Periodens Slutning hidrører de store Fund fra
Mammen og Jellinge. I »Bjerringhøj« i
Mammen Sogn (ved Viborg) var dybt under Højens
Bund bygget en Plankekiste, og i denne var
paa dunfyldte Puder nedlagt Liget af en
rigtklædt Mand. I og ved Kisten fandtes 2 prægtig
ornamenterede Økser, en Bronzekedel, 2
Træspande samt et stort Vokslys.

Fig. 6. Mankestol.
Fig. 6. Mankestol.


Fig. 7. Halskæde med Thorshammer.
Fig. 7. Halskæde med Thorshammer.


De saakaldte Kongehøje i det gl. Kongesæde
Jellinge, S. f. og N. f. Kirken, tildrager sig
Opmærksomhed allerede ved deres usædvanlige
Størrelse (nu c. 11 og 8 m). At de i
Forbindelse med de 2 Runestene, der nu staar mellem
Højene, virkelig udgør Kong Gorm’s og
Dronning Tyre’s Gravmæle, synes utvivlsomt.
Højene er gentagne Gange undersøgte. I den
nordlige Høj fandtes 1820 et anseligt af
Egeplanker bygget Gravkammer. Der fandtes kun faa
Oldsager, deriblandt et lille, indvendig
guldbelagt Sølvbæger, snarest vel et lille
Bordkar til et Kryderi e. l., et lille, guldbelagt,
korsformet Beslagstykke af Bronze m. m.
Graven er formentlig Kong Gorm’s. I den søndre
Høj, hvorpaa den mindre Runesten opr. stod,
er trods gentagne Undersøgelser intet Kammer
fundet. Fra Vikingetiden haves fremdeles en Del
Markfund, væsentlig bestaaende af Sølvsager,
nedlagte ved Hav- og
Søbredder eller som
tidligere i Mark og
Mose. Fundene er
formentlig for en stor
Del Offergaver eller
hengemt Udstyr til
Livet i Valhal. Større
Fund er optagne paa
Sejerø, Terslev
(Sydøstsjælland), Nørreballe (Lolland), ved
Mandemark (Møen),
og Vaalse (Falster),
Guldsager ved
Vester-Vedsted (ved Ribe).

Om det daglige Liv
i J. vides ikke meget.
Agerbrug og
Kvægavl dreves i ikke ringe Omfang. Talrige
Kornaftryk i Lerkar har oplyst, at man
dyrkede en Række Kornsorter. Oftest er
fundet Byg, sjældnere Rug og Hvede. De i
Bopladsfundene optagne Ben af spiste Dyr
hidrører hovedsagelig fra Tamdyr, Okse, Faar,
Svin, Hest o. fl. Hesten var af lille Race.
Kornsegle foreligger i stort Antal, og ogsaa enkelte
andre Avisredskaber synes at hidrøre fra J.
Smedeværktøj foreligger i Mosefundene og
enkelte Gravfund. Om Kendskab til store
Rofartøjer vidner Nydam Mosefunds 2 store Baade.
Ogsaa Sejlfartøjer har naturligvis været

Fig. 8. Træspader. Jellinge.
Fig. 8. Træspader. Jellinge.


Fig. 9. Rytter (Spænde). Bjørkø.
Fig. 9. Rytter (Spænde). Bjørkø.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0926.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free