Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 903 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernalderen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de Sager, som man medgav de Døde; i Mark
og Mose findes dels tilfældig tabte Genstande,
dels Sager, der er hengemte ell. nedlagte, sikkert
mest som Offer til Guderne, ofte store og
anselige Stkr; paa Bopladserne findes for det
meste kun henkastede og itubrudte Sager fra
Dagliglivet.

I den førromerske Periode var
Danmark væsentlig under Paavirkning fra
La-Tène-Kulturen. En Del Metalsager er
direkte indførte fra sydligere Egne;
største Delen af de fra Perioden
kendte Oldsager er dog forarbejdede
i Danmark. Gravskikken var i Alm.
Ligbrænding; de brændte Ben
nedlagdes i et Kar af Metal ell. oftest et
Lerkar. Paa Bornholm er der i
Gravene fra denne Tid (»Brandpletter«,
flade Gruber, 1/3—2/3 m brede, hvori
ligger Rester fra Ligbaalet) fundet en
Mængde Smaagenstande. Brandpletter
af lgn. Art forekommer, om end
sjældnere og hidtil ikke i samlede
Pladser i det øvrige Danmark. Fra
Sjælland haves kun faa Gravfund; fra
Fyn kendes en større Gravplads ved
Langaa (Svendborg Amt) med Sager,
der i det hele slutter sig til de
bornholmske og nordtyske Fund. I Jylland
er den førromerske J. især kendt i
de sydvestlige Egne. En stor
Gravplads (253 Grave, opr. 3—4 Gange
større) ved Aarre, nær Varde, bestod
af smaa, lave Høje, som for det meste
dækkede over et Lerkar, der var fyldt
med brændte Ben og nedsat i en
Fordybning i Undergrunden. Lgn. Grave,
anlagte under flad Mark ell. i lave
Høje, kendes fra adskillige Steder i
Nørre- og Sønderjylland. I
Lerkarrene ligger mest kun faa og smaa
Oldsager, Øskenringe, Naale o. l. af
Bronze ell. Jern. Flertallet af
Oldsagerne er af hjemligt Arbejde,
udviklede paa Grundlag af sydligere
Former. Et lgn. Forhold gør sig
gældende ved en Rk. fra Mark og Mose
fremdragne Oldsager, der delvis ikke
kendes fra Gravene: Halsringe af
Bronze, som dels har opadvendte
Takker, der ender i to Kugler,
Bøjlenaale, store Spænder m. m.

Til den førromerske Periode hører de
mærkelige Vogne fra Dejbjerg Præstegaards Mose,
let byggede af Asketræ, med rige Beslag af
Bronze, ornamenterede med Mandshoveder,
hellige Tegn m. m. Vognene var firhjulede med
svære, fremstaaende Nav af Bronze, men
Hjulkransen var opr. omgivet med en Ring af Jern.
Metaldelene af en ganske lgn. Vogn er fundne
i en af Langaa-Gravpladsens Grave; Vognen
har været paa Ligbaalet og skulde vel saaledes
fortsat tjene sin Ejer. I Dejbjerg Mose er de
nedlagte som Offer til Guderne e. l. Fra
Udlandet kendes ingen ganske nøje dermed
overensstemmende Fund.

Fig. 1. Keltisk Sværd, Lindholm (Sjælland).

Bopladser fra den førromerske
Jernalder er hidtid kun sjældent fundne. Imidlertid
stammer dog fra denne Periode et af de
vigtigste Fund af denne Art, ved Kraghede i
Vendsyssel. Som andensteds viser Bostedet sig
som et Lag af skiftende Tykkelse, med
mørkfarvet Jord, talrige Lerkarskaar, Stumper af
Lerklininger og enkelte andre Sager. Men ved
Kraghede fandtes Tomten af selve Huset.
Medens man i Bronzealderen antagelig har
benyttet den runde Husform, er her paavist
Tomter af 2 firsidede Huse. Et af dem, det bedst
kendte, var godt 15 m langt i Retning
ØSØ.—VNV., 6,75 m bredt. Væggen har været sat med
c. 25 større Stolper; mellem disse har der
været Risfletninger, vel
ogsaa tyndere Stolper, og
paa hver Side af
Risflettet paalagt Ler, saaledes
at der er dannet en tyk
Væg. Der kunde paavises
ved en Tværvæg delt
i 2, saaledes at det
vestre blev omtrent
kvadratisk. I dette Rums
indre Rum var vistnok
en Indgang fra N., og det
Midte laa Arnestedet, og nær
det har staaet 4 Stolper
til at bære Taget. Naar
det her har været muligt
at gøre særlige
Iagttagelser, beror det paa, at Huset kendeligt er gaaet
til Grunde ved Brand. Væggene har bl. a.
sikkert baaret Hylder med talrige Huskar, hvoraf
Skaarene optoges samlet.

Fig. 2. Rom. Kande.

Allerede i den førromerske Jernalder er
saaledes et vigtigt Fremskridt gjort. Det
aflange Hus kan gøres baade rummeligere og
mere vel indrettet end den gammeleuropæiske
Rundhytte. Nær Kraghedehusene fandtes
Grave, bl. a. med keltisk dekorerede Lerkar.

Den rom. Periode. Allerede i den
førromerske Periode havde enkelte Sager fra
klassisk Grund fundet Vej til Norden; ved
Kristi Fødsels Tid begyndte Rom at udvide
sit Herredømme stærkt mod N., til Rhinen og
Donau, og efterhaanden som Forholdet til de
barbariske Folkeslag antog
fastere Former, begyndte
ogsaa den fredelige
Forbindelse. Rom.
Industrigenstande, gode og solide,
velforarbejdede Sager, op til
ypperlige, reliefprydede
Frembringelser af aleksandrinsk
Sølvkunst, eksporteredes i
Masse til hele den
germanske Verden, og i en rig
Strøm naaede de ogsaa op
til Norden, hvor man
øjensynlig satte Pris paa dem.
Fra mangfoldige Fund
kendes Fade, Kander,
Kasseroller, Metalspande o. s. v. af
Bronze, jævnlig forsynede
med rom.
Fabrikantstempler. I Metal efterlignede
man i Danmark i Reglen
ikke de rom. Varer; men
Tilvirkningen af Lerkar viser stærk Paavirkning,
især i Jylland; Karrene er vel formede; de har

Fig. 3. Bronzefigur.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>