Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jensen, Olaf Scheveland - Jensen, Otto - Jensen, Peter Andreas - Jensen, Peter Gregers Christian - Jensen, Thomas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sædlegemernes Struktur. I franske og tyske
Fagtidsskrifter havde han 1883—86 givet
foreløbige Meddelelser om sine mikroskopiske
Undersøgelser, hvorved det var lykkedes ham at
paavise, at ogsaa Hvirveldyrenes Sædlegemer
havde den samme Spiraldannelse i Halen, som
tidligere var paavist hos lavere Dyr. Det
afsluttende Arbejde, »Undersøgelser over
Sædlegemerne hos Pattedyr, Fugle og Amfibier«,
udkom, (i Kria Vid. Selsk.’s Forhandl. 1887,
Nr 11) Dagen efter hans Død. Et tidligere
større Arbejde af ham, hørende til det samme
Forskningsomraade, Recherches sur la
Spermatogenèse, oplevede han at se trykt i
Archives de Biologie (6. Bd 1883).
(J. B. H.). R. H. S.
Jensen, Otto, norsk Gejstlig, f. paa
Kongsberg 11. Septbr 1856, d. paa Hamar 26. Febr
1918. Student 1874, cand. theol. 1879. Han
studerede 1881—82 i Tyskland og blev 1883
Adjunkt i Stavanger. Fra Lærergerningen gik han
1889 over i gejstlig Virksomhed som
residerende Kapellan i Berg, Smaalenene. I samme
Egenskab forflyttedes han 1899 til Petri
Menighed i Stavanger, 1905 blev han Sognepræst i
Skjeberg. Som Frugt af sine fortsatte teologiske
Studier holdt han 1896 en Rk. Forelæsninger
over Dogmatik ved Universitetet og deltog i
de teologiske Eksamener. 1898 kreeredes han
til Dr. theol. med en Afhandling »Om Soning
og Forsoning« og udgav senere en Del
teologiske Afhandlinger, der viste, at han stod et
moderne Standpunkt i Teologien nær. Herved
var Opmærksomheden blevet henledet paa
ham, da det gjaldt inden for Regeringen at
løse en ved Universitetet opstaaet
kirkeligdogmatisk Kontrovers. der bl. a. fik Udslag i
en bitter Strid om Besættelsen af et Par ledige
teologiske Professorembeder. Saaledes kom J.
27. Jan. 1906 til at afløse den strengt ortodokse
Chr. Knudsen som Ministeriet Michelsen’s
Kirkestatsraad. Som saadan tog han Afsked
samtidig med Chr. Michelsen 28. Oktbr 1907 og
blev udnævnt til sit tidligere Embede som
Sognepræst til Skjeberg. Denne Stilling
indehavde han, indtil han 1913 blev Stiftsprovst i
Kria. 1916 fik han de fleste Stemmer ved
Bispevalget for Bjørgvin Bispedømme, men afslog
trods Kirkedepartementets indtrængende
Henstilling at lade sig udnævne til dette Embede.
Det flg. Aar modtog han Kaldelsen til Hamar
Bispestol, men kom blot faa Maaneder til at
virke i sin ny Stilling.
(K. V. H.). Wt. K.
Jensen, Peter Andreas, norsk Forf.
og Gejstlig, f. i Bergen 22. Decbr 1812, d. i Kria
15. Juni 1867. J.’s første Digtsamlinger »Et Snes
digtninger« (1838) og »Blade af min mappe«
(1849) var letskrevne Forsøg i Tidens
traditionelle Stil, uden dybere personlig Særpræg,
hvad der ogsaa gælder hans »Dramatiske
digtninge« (1852). I hans senere Digtsamlinger
»Freidighed i Herren« (1855) og »Kirkeaaret«
(1861) var det religiøse Indhold fremherskende.
J. var en meget veltalende Mand og spillede
herved og ved sin vindende Personlighed en
betydelig Rolle i Datidens Kria, hvor han 1859
blev udnævnt til Stiftsprovst. Størst Bet. fik J.
ved sine norske Læsebøger; den første blev
udgivet 1843; den anden (»Læsebog for
Folkeskolen og Folkehjemmet«), som udkom paa
offentlig Foranstaltning 1863, udmærkede sig
ved en i Forhold til Tiden frisk og naturlig
Tone, som gjorde, at dens Indførelse i
Skolerne vakte betydelig Modstand fra pietistisk
Hold. I »Illustreret Nyhedsblad« 1863 skrev J.
en Rk. »Autobiografiske meddelelser« af
betydelig hist. Interesse.
E. S-n.
Jensen, Peter Gregers Christian,
dansk Sagfører og Politiker, f. 25. Apr. 1840,
d. 19. Aug. 1911, blev cand. jur. 1866 og straks
efter Sagførerfuldmægtig i Nykjøbing paa
Falster. Her blev han 1869 Underrets- og 1872
Overretssagfører, fik en stor Praksis og var
tillige Medbestyrer af Landmandsbankens Filial,
samt 1876—84 Medlem af Byraadet. Som
saadan indvalgtes han 1879 i Bestyrelsen for den
danske Købstadforening (indtil 1889) og var i
fl. Aar (1890—93) Udgiver af dennes Tidsskrift.
1884 blev han Medlem af Direktionen for
Østifternes Kreditforening og flyttede derfor til
Hovedstaden (tog Bopæl paa Frederiksberg);
blev 1887 Formand for Direktionen, men
fjernedes s. A. efter en Strid med
Repræsentantskabet og sluttede sig til Bevægelsen blandt
Interessenterne, som krævede og til sidst
tiltvang sig en Konvertering af Laanene. 1888
blev han Højesteretssagfører og vandt ogsaa
som saadan stor Praksis og megen Anseelse
bl. sine Kaldsfæller; han var 1886 bleven
Medlem og blev 1890 Næstformand i
Hovedbestyrelsen for den danske Sagførerforening indtil
1906. Allerede 1884 havde han søgt at opnaa
Valg til Folketinget for Nykjøbing-Kredsen,
men uden Held; derimod valgtes han i Apr.
1891 som udpræget Højremand ved et
Udfyldningsvalg til Landstingsmand for 2. Kreds
(Nordsjælland) og blev senere genvalgt (1898
og 1906). Han kom tidlig til at spille en
Rolle saavel i Landstinget, hvor han hørte til
Højres yderste Fløj, som i Partiets almindelige
Styrelse; blev 1895 Medlem af dets
Forretningsudvalg og var 1900—02 Formand for dets
Repræsentantskab. Han blev endvidere 1895
Medlem af Toldkommissionen og 1899 Formand
og Ordfører for Landstingets Toldudvalg; 1901
og 1902 var han Ordfører for dets
Finansudvalg og 1901 tillige for Udvalget om,
Skattereformen. Som saadan fremsatte han det fra
et konservativt Stade mærkværdige »Overbud«,
d. v. s. Forslaget om Hartkornsskatternes
fuldstændige Ophævelse, som vel foreløbig
standsede Skattereformen, men som blev taget til
Følge ved dens endelige Vedtagelse 1903.
Ogsaa om Tiendeloven var han Ordfører 1902,
og ligeledes for Loven om
Livsforsikringsvirksomhed, der fuldstændig omdannedes i
Landstinget 1900. Endvidere tog han i Samlingen
1907—08 vigtig Del i Retsreformens
Behandling og fik 1905 Sæde i den ny
Straffelovskommission.
E. E.
Jensen, Thomas, dansk Botaniker
(Bryolog), f. 3. Marts 1824 i Kbhvn, d. 22. Decbr
1877 i Ranum, blev Student 1842, cand. theol.
1849, var derpaa Timelærer i Kbhvn, indtil han
1858 blev Lærer ved Ranum Seminarium. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
