Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 855 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Java

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Residentie	Areal km2	Befolkning	pr. km2
Kedu	5458	2338683	429
Djokjokarta	3110	1118705	360
Surakarta	6217	1593056	256
Madiun	5882	1349472	229
Kediri	7007	1774545	253
Madura	5413	1493289	278
Java og Madura	131508	30098008	229

Af Befolkningen var (1905) 64917 Europæere,
for største Delen Soldater og Embedsmænd;
tillige findes en Del europæiske Plantageejere,
Sukkerfabrikanter og Købmænd. Kinesernes
Antal var 295193. De lever som Købmænd og
Haandværkere i alle Øens større Byer.
Araberne, hvoraf der fandtes 19148, er Købmænd
og muhammedanske Præster. Desuden fandtes
2842 andre Orientalere, f. Eks. Malajer,
Tamuler, Bengalesere. Den indenlandske Befolkning
(29715908) hører til den mongoloide
Racegruppe. Den er delt i tre Nationer: mod
V. Sundaneserne, i Midten Javaneserne og paa
Østjava samt Madura Madureserne, alle af den
malajiske Sprogæt. Skønt de to sidstnævnte
Folkeslag staar hinanden meget nær, kan de
dog ikke forstaa hinandens Sprog.
Javanesernes Middelhøjde er 1,65 m, medens
Sundanesernes Gennemsnitshøjde kun naar 1,57 m.
Tillige har Sundaneserne en grovere
Legemsbygning og mindre regelmæssige Træk end
Javaneserne og Madureserne. Deres Næse er
lille og flad, medens man hos de østlige Folk
endog kan træffe Ørnenæse. Munden er hos
dem alle stor og med tykke Læber.
Hovedskallen er brachykefal ell. mesokefal og
prognath. Hudfarven er i Alm. lys gulbrun og kan
hos visse Individer nærme sig til
Sydeuropæernes olivenagtige Farve; Javanesernes er noget
mørkere end Sundanesernes. Øjnene er brune
ell. sorte. Haaret er groft, langt og sort, saa
at en brun Farve ell. Krusning i Haaret er et
sikkert Kendetegn paa blandet Herkomst.
Kvinderne staar i Alm. tilbage for Mændene i
Velskabthed, særlig blandt de lavere Stænder,
hvor de p. Gr. a. det strenge Arbejde, de maa
udiøre, tidlig ældes. Bl. de velhavende Fam.,
hvis Kvinder mindre er udsatte for Luften og
ikke overanstrenges, er Skønhed ikke sjælden.
Dragten er lidet forsk. for Kvinder og Mænd.
Det vigtigste Klædningsstykke er den saakaldte
Sarong, et Stykke Tøj, som vikles om Legemet
under Armene; desuden bæres ofte et Par
korte Benklæder og en Jakke. Husene er
byggede af Bambus og tækkede med Palmeblade
Hos Almuen har Huset to à fire Værelser, der
adskilles ved Vægge af Bambus ell.
Pandanus-Fletværk. En Maatte til at sove paa er hele
Bohavet; kun de Rigere har Senge ell. endda
europæiske Møbler. Javaneseren staar op
Kl. 5 ell. 6 om Morgenen og bader sig straks
i en ell. anden Bæk ell. nøjes i Mangel heraf
med at hælde et Par Spande Vand over sit
Hoved. Saadanne Bade gentages fl. Gange
daglig. Levemaaden er overordentlig tarvelig.
Maaltidet bestaar af Ris og Frugt; kun sjælden
spises Kød, hyppigere Fisk. Maden spises med
Fingrene; den flydende Føde drikkes af en
Kokosskal, hvorpaa der er befæstet et Skaft.
Af Nydelsesmidler er Betel i alm. Brug,
ligeledes Tobak og Opium, hvilket sidste baade
spises og ryges. J.’s Befolkning sætter stor
Pris paa Forlystelser, ved hvilke det
javanesiske Orkester, det saakaldte Gamelang,
tjener til at forhøje Feststemningen. En
Gamelang bestaar af 12—15 Messingskaaler, der
hver har sin Tone; tilsammen danner de en
Molskala, og ved at slaa dem med
Bambusstokke kan paa dem spilles simple Melodier.
Alm. Forlystelser er Dans, der udføres af
Kvinder af lav Stand, og Skuespil, af hvilke
man skelner mellem Topeng, der udføres af
maskerede Skuespillere, og Wajang, der
udføres med Læderdukker. Teksterne til
Skuespillene er hentede fra Folkets gl. Sagn og
Legender. Fornemme Folk lader ofte
Turneringer (Senehu) opføre, ved hvilke der
kæmpes til Hest med Lanser. Den herskende
Religion er Islam, der fortrængte
Hinduismen i Slutn. af Middelalderen, men skønt
Muhammedanismen har slaaet dybe Rødder i
det javanesiske Folkeliv, gør den gl. Gudetro
sig dog ved Siden af den overalt gældende.
De gl. Ruiner og Gudebilleder er endnu
Genstand for Ærefrygt; ligeledes anses
Waringin-Træet {Ficus Benjamina) for helligt, og
talrige overtroiske Skikke vidner om, at
Gudetroen endnu ikke er uddød. Kun to Steder paa
Øen, nemlig i Skovene paa Vulkanen Tingger
og ved Bantam, findes endnu Bjergstammer,
der bekender sig til Hinduismen om end i en
meget forvansket Skikkelse. Kristendommen
gør i de senere Aar raskere Fremskridt, efter
at Regeringen er holdt op med af Frygt for
de Indfødte at lægge den Hindringer i Vejen.
1905 fandtes 87490 kristne Asiater, hvoraf 879
Kinesere, 49 forsk. Orientalere, Resten
Indfødte. Oplysningen staar paa et temmelig
lavt Trin. Der fandtes (1914) 1318 lavere
Skoler, som besøgtes (31. Decbr) af 143875 Drenge
og 14133 Piger, og desuden 3696 Folkeskoler,
besøgte (31. Decbr) af 242436 Drenge og 18619
Piger. Dernæst findes Mellemskoler,
Landbrugs-, Haandværket o. a. Fagskoler, samt
Skoler for europ. Børn.

Agerbruget er den Næringsvej, hvoraf
Befolkningens Hovedmasse har sit Udkomme.
Fra gl Tid af har der paa J. ikke eksisteret
Privatejendom. Jorden tilhørte Kommunen
(Dessa), der var forpligtet til at yde 1/5 af
Høsten i Skat til Overherren. Nederlænderne
har bibeholdt dette System, men med den
Forandring, at Skatten skal betales i Kaffe,
Kinabark o. l. Produkter, som da de Indfødte er
pligtige til at dyrke, og som Regeringen
modtager for en fastsat Pris, saaledes at Dessa’en
faar godtgjort, hvad den leverer ud over den
skyldige Afgift. Det er denne Indretning, der
i saa høj Grad har bidraget til at forøge J.’s
Produktion og til at skabe den Velstand, som
hersker bl. de Indfødte, der vel er lærvillige
og arbejdsomme, men uden Energi og
Foretagsomhed. I den vestlige Del af J. findes dog
nogle Privatejendomme, der mest er i
Hænderne paa Europæere og Kinesere. Der
dyrkes Ris, Majs, Jordnødder, Tobak, Stikkerrør,
Indigo o. s. v., og avles sædvanlig to

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>