Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - jasperede Stoffer - Jasperware - Jaspis - Jaspopal - Jassus - Jassy - Jastrau, Andreas Martin Jakob Ludvig - Jastrau, Richard Louis - Jastrau, Viggo - Jastrow - Jász Berény
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
jasperede Stoffer, fintflammede, melerede
Stoffer.
Jasperware [’dзäspəwæ.ə], se Fajance.
Jaspis kaldes de uigennemsigtige, af
fremmede Indblandinger stærkt farvede Varieteter
af Mineralet Kvarts. Strukturen er tæt, Brudet
jævnt ell. muslet; J. er ligesom alm. Kvarts
kun smeltelig i Knaldluftflamme og saa haard,
at den ikke ridses af en Kniv. Farven, som i
Reglen skyldes indblandede Jernforbindelser,
er snart stærkt rød, snart brun, gul, grøn ell.
sortladen. I Baandjaspis er der stribevis
vekslende Farver. J. forekommer dels i Lag af
ringe Udstrækning sammen med Hornsten,
saaledes f. Eks. ved Lehrberg i Schlesien, dels i
rundagtige Knolde (Kuglejaspis), der kan
stamme fra forsk. Sedimentbjergarter. Den
brun- og gulstribede ægypt. J., der findes i
Knolde ved Nilens Bredder, stammer fra
Nummulitkalken; grøn- og rødstribet J. faas fra
Sibirien, rød J. bl. a. fra Omegnen af
Mühlheim i Baden. Ogsaa i Islands og Færøernes
Tufaflejringer findes jævnlig Knolde af J. —
J. regnes ofte for »Halvædelsten«, den var i
Oldtiden yndet til Amuletter og Kameer og
forarbejdes endnu til Smykker, Skaale o. a.
Smaagenstande. I nyere Tid anvendes meget
en kunstig farvet, blaa J. til Smykker under
Navn af »Nunkircher J.« ell. »tysk Lapis«.
(N. V. U.). O. B. B.
Jaspopal (Opaljaspis) er en gul, uren
Afart af Opal.
Jassus, en til Cikadernes Orden hørende
Slægt.
Jassy [’ja∫i], Jasi, By i Kongeriget
Rumænien, Hovedstad i det gl. Fyrstendømme
Moldau, ligger ved den lille Flod Bahlui,
særdeles smukt mellem Haver og Parker. (1914)
76100 Indb., hvoraf ikke mindre end c. 50000
Jøder, hvis markerede Type behersker
Gadelivet, endvidere Rumænere, Russere,
Armeniere, Ungarer og Zigeunere. Den er meget
uregelmæssig bygget og indtager med sine lave
Huse og Haver et uforholdsmæssigt stort Areal,
men i de senere Aar har fl. af de snævre
Gyder maattet vige for store, regelmæssige
Gader. To mægtige Bygninger dominerer Byen,
den vældige, gl. Fyrsteresidens og
Metropolitkirken med sine 4 Hjørnekupler; endvidere
findes fl. Bojarpaladser, Kirker, Synagoger og
en stor Kød- og Grønthalle. Den er Sædet for
en gr. Metropolit, en kat. Biskop, en
Korpskommando, en Præfekt og en Appeldomstol
samt har et Univ. og fl. større Læreanstalter.
Industrien er endnu kun af ringe Bet.,
derimod er Handelen med Korn, Stensalt, Sprit
og Vin meget livlig. — J. har direkte
Jernbaneforbindelse med Galatz ved Donau, Kischinev i
Bessarabien og Czernowitz i Bukovina. — 19.
Jan. 1792 blev der her sluttet Fred mellem
Tyrkiet og Rusland. 1822 afbrændte en stor
Del af Byen.
C. A.
Jastrau, Andreas Martin Jakob
Ludvig, dansk Musiker, f. 9. Marts 1823 i
Odense, d. 6. Marts 1898 smst. Efter at være
blevet Student kastede han sig over Musikken,
virkede en Tid lang i Sønderjylland (i
Sønderborg, Latinskolen i Flensborg, Seminariet i
Tønder), drog efter 1864 til Odense, hvor han
blev Lærer ved Katedralskolen og senere
Kantor ved Skt Knuds Kirke. Han har udg. tre
Hæfter Sange og enkelte Klaverstykker samt
komponeret Kantater til lokale Festligheder.
A. H.
Jastrau, Richard Louis, dansk
Operasanger (Tenor), ovenn.’s Broder, f. 2. Maj 1828
i Odense, d. i Kbhvn 23. Marts 1902, var først
bestemt for Handelen, men udgaaet fra et Hjem,
hvor Musikken dyrkedes ivrig con amore, brød
han overtvært og søgte Uddannelse først i
Madrid, senere hos Mercadante i Neapel og
Lamperti i Milano, hvor han debuterede 1859 i
Donizetti’s »Linda«. Efter at være optraadt paa
fl. ital. Scener vendte han hjem til Danmark
og debuterede paa Operaen i Kbhvn 22. Jan.
1864 som Edgard i »Lucia«, og i det flg.
Tidsrum, indtil han 4. Juni 1888 trak sig tilbage
fra Scenen, gjorde hans høje, kraftfulde
Stemme, den sikre Skole og stadig voksende Rutine
ham til Bæreren af alle de store Tenorroller,
særlig i det ital. Repertoire — »Troubadouren«,
»Rigoletto«, »Barberen«, »Fra Diavolo«, — men
ogsaa i en Række andre Partier, som
»Tannhäuser«, »Lohengrin«, Tamino i »Tryllefløjten«,
Ottavio i »Don Juan« o. s. v., i alt henved et
halvt Hundrede Roller.
S. L.
Jastrau, Viggo, dansk Maler og
Illustrator, f. i Odense 29. Marts 1857. Som Maler
uddannedes han dels under Tuxen og Krøyer,
dels i Paris under Cormon, men udstillede
aldrig sine Oliebilleder. 1888 blev han Inspektør
ved Kbhvn’s Kunstforening, af hvis
Udstillinger han har ikke ringe Fortjeneste, ligesom
han i det hele har haft Bet. for denne
Forenings Trivsel. Fra 1903 har han ledet de
statsunderstøttede Vandreudstillinger i Provinserne
og har her gjort et stort Arbejde. 1900 var han
knyttet til den danske Kunstafdeling paa
Verdensudstillingen i Paris. 1901 var han
Sekretær ved Raadhusudstillingen og for den
danske Udstilling i Hamburg, 1907 ved
Guildhalludstillingen i London, 1909 ved
Landsudstillingen i Aarhus, 1911 ved Verdensudstillingen i
Rom, 1914 ved den baltiske Udstilling i Malmö.
Ved Siden af denne praktiske Virksomhed har
han udfoldet en omfattende Virksomhed som
dekorativ Kunstner og Illustrator. Hans
Hovedværk paa dette Omraade er Tegningerne til
Prahl’s Overs. af Lafontaine’s Fabler (1916).
Desuden har han især i de senere Aar jævnlig
udstillet Raderinger.
(S. M.). P. J.
Jastrow [’jastro.], By i Prov. Vestpreussen
i en skovrig Egn i Regeringsdistriktet
Marienwerder ved Jernbanelinierne
Posen—Neustettin, har (1910) 5500 mest evangeliske Indb. samt
Uldspinderi, Maskin-, Skotøjs- og
Klædefabrikation. J. hørte tidligere til Polen, fik Stadsret
1603 og kom 1772 under Preussen.
G. Ht.
Jász Berény [’ja.s-’bære.nj], By i ungarsk
Komitat Jász-Nagy Kun-Szolnok, 55 km Ø. f.
Budapest, ved Zagyva, vestlig Biflod til Theiss
og Knudepunkt paa Jernbanelinien
Hatvən—Szolnok, har (1910) 29675 magyariske,
hovedsagelig kat. Indb., et Overgymnasium og en
Landbrugsskole. De vigtigste Næringsveje er
Agerdyrkning, Kvægavl og Vindyrkning.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
