Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jarmunrik - Jarnac - Jarnsaxa - Járnsiða - Jarnwith - Jarochowski, Kazimierz - Járomar - Jaromer - Jarosit - Jaroslav (By) - Jaroslav (Guv.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stærkere frem ligesom i den ældste
Overlevering. Han opfattes her som dansk Konge; en
senere Tradition nævner Kullen som Pladsen
for hans stolte Borg, og hans Magt og
Grusomhed viser sig ikke blot i de sædvanlige
Sagntræk, men ogsaa i en Del nyopfundne
Venderkampe; hans Drab paa Søstersønnerne skyldes
Paavirkning fra den samtidige tyske
Overlevering. I Tyskland var Sagnet om de to
Harlungers Død allerede tidlig knyttet til Breisach
paa Rhinens Bred og fyldig udviklet med den
tro Ekkehart som deres Værner og Hævner,
og J. optræder tillige som Kong Didrik’s
Modstander, der fordriver ham fra hans Rige.
(Litt.: Jiriczek, »Deutsche Heldensagen«
[1. Bd, Strassburg 1898]; samme, »Die
deutsche Heldensage« [1913, »Samml. Göschen«, S.
40-47]).
(A. O.). H. El.
Jarnac [зar’nak], By i det vestlige Frankrig,
Dept Charente, Arrond. Cognac, ligger 14 km
Ø. f. Cognac ved Floden Charente. (1911) 4619
Indb. Vinavl, Fabrikation af Cognac og
Bød-kerier. Ved Triac, 7 km Ø. f. J., findes en
Mindestøtte om Slaget ved J., 13. Marts 1569,
hvor de kgl. Tropper overvandt Hugenotterne
under Condé, der selv blev fanget og
snigmyrdet.
G. Ht.
Jarnsaxa, i nordisk Mytologi Navn paa en
Jættekvinde, der fødte Tor Sønnen Magne (»den
Stærke«). Da Tor havde fældet Jætten
Hrungner, var denne faldet saa uheldigt, at hans
Ben laa over Halsen paa Tor; nu kom den 3
Nætter gl. Magne til Stede og frelste sin
Fader ved at løfte Jættens Ben af. J. er endvidere
Navn paa en af Hejmdal’s 9 Mødre. — Navnet
J. bet. »Kvinden med Jernsværdet«.
G. K-n.
Járnsiða, en norsk Lovbog, der efter nogen
Modstand indførtes paa Island 1271—73, men
ophævedes 8 Aar senere ved Jónsbogens
Vedtagelse. J. findes nu i den saakaldte
»Staðarhólsbók«, Nr 334 Fol. i den Arnamagnæanske
Haandskriftsamling, hvor den maa antages at
være nedskrevet, medens den var gældende
Lov. J. er et tarveligt kompilatorisk Arbejde
af Gulatingsloven og Frostatingsloven samt af
Grágás, for saa vidt de særlig isl. Forhold
krævede dette. Ordningen af Stoffet er indrettet
efter de norske Love. Den maa betragtes som
Magnus Lagabæter’s første Forsøg paa en
fælles Lovgivning for hele Riget. Navnet J.
(Jernside), der forekommer allerede i
samtidige Annaler, antages at hidrøre fra, at
Originalhaandskriftet har været indbundet i
Jernplader; i 17. Aarh. fik den ved en
Fejltagelse Navnet »Hákonarbók«, som stundom
benyttes, idet man troede, at den var udg. af
Kong Hákon Hákonsson. J. er trykt med lat.
Overs. paa Foranledning af den
Arnamagnæanske Kommission (Kbhvn 1847) og i Norges
gl. Love I (Kria 1847).
<i>B. Th. M.</i I
Jarnwith [’jarnvið, se Dänischwold.
Jarochowski [jarå’kåski], Kazimierz, polsk
Historiker (1829—88), studerede Jura i Berlin,
deltog 1848 i Opstanden mod de preuss.
Myndigheder, beklædte 1862—82 Embederne som
Kredsdommer og Amtsdommer og blev 1887
valgt til Medlem af den preuss. Landdag. Af
hans Skr, der især behandler 17. og 18. Aarh.,
kan nævnes: »Dzieje panowania Augusta II«
(»August II’s Regerings Historie«, I—II,
1856—74), hvortil slutter sig en Samling
Aktstykker, »Teka Podoskiego« (I—VI, 1854—61);
»Literatura poznanska w pierwszej polowie XIX
w.« (»Posens Litt. i 1. Halvdel af 19. Aarh.«,,
1880) samt nogle Bd mindre Afh.
(St. R.). H. C-e.
Járomar (Jarmer), Fyrste paa Rygen, d.
1260. J. var en tro Hjælper af Jakob Erlandsøn
i dennes Strid med den danske Krone.
Allerede 1257—58 møder vi J. bl. Kongens Fjender;
men betydeligere er J.’s Optræden 1259 efter
Ærkebispens Fængsling. J. drog først til
Bornholm og indtog den kgl. Borg her (hvis Ruiner
vistnok findes i Nærheden af Rytterknægten,
den saakaldte »Lilleborg«). Til J. flygtede
imidlertid Jakob Erlandsøn’s ivrige Tilhænger,
Roskilde-Bispen Peder Bang, og Erik Abelsøn, der
gjorde Krav paa Sønderjylland, sluttede sig
ogsaa til ham og ægtede hans Datter; med
disses Hjælp gjorde J. Landgang paa Sjælland
17. Apr. 1259. Kongen maatte drage bort; J.
gik mod Kbhvn og gennembrød med Lethed
Befæstningen paa det Sted, hvor der senere i
Middelalderen byggedes et efter ham opkaldt
Taarn, hvis Ruiner i vore Dage er fremdragne
(se Jarmers Taarn). Efter Christoffer’s
Død slog J. fuldstændig det sjællandske Opbud
ved Næstved; Bisp Peder nægtede de faldne
Modstandere Begravelse i viet Jord, og dette
Forbud stadfæstedes af Ærkebispen. 1260
gjorde J. et nyt Plyndringstog til Skaane, men faldt
for Kvindehaand.
J. O.
Jaromer [’jaråmjer∫], By i Böhmen ved
Elben, over hvilken fører to Kædebroer, og ved
Jernbanelinierne Liebau—Königgrätz og
Seidenberg—Josef Stadt—J., 16 km N. f.
Königgrätz, har (1910) 8700 tschekkiske Indb.,
Teglværker, Sukkerfabrikation, Jutespinderi og
Væveri. Under Trediveaarskrigen blev J. fl. Gange
plyndret af Svenskerne. 4 km mod N. ligger
Valfartsstedet Hermanitz, Albrecht von
Wallenstein’s Fødested.
G. Ht.
Jarosit (Guljernerts), et gult Sulfat af
Jerntveilte og Kali (K2O.3Fe2O3.4SO3.6H2O),
findes i romboedriske Krystaller ved Barranco
Jaroso i Spanien og som konkretionær
Dannelse i Alunskifer ved Modum i Norge o. a. St.
(N. V. U.). O. B. B.
Jaroslav [ja’råslaf], By i det sydlige
Polen, den tidligere østerr. Prov. Galizien,
Hovedstad i Bezirkshauptmannschaft J. ved
venstre Bred af Weichsels Biflod San og ved
Jernbanelinierne Krakow—Lemberg og
J.—Sokal, har Rester af gl. Mure samt et
Dominikanerkloster, et Nonnekloster, et
Statsovergymnasium, Fabrikation af Linned og Klæde,
Dampmøller, Bagerier og Handel med Korn og
Tømmer. (1910) 24974 Indb.
G. Ht.
Jaroslav [jara’s£af], Guv. i Midtrusland,
omgivet af Guv. Vladimir, Tver, Novgorod,
Vologda og Kostroma. Et af de mindste, men
tættest befolkede Guv. i Rusland. 35613 km2
med (1915) 1416700 Indb. ell. 34 Indb. pr km2.
Det gennemstrømmes af Volga. J. hører til
Midtruslands Industridistrikt; Bønderne driver
Hjemmeindustri ell. arbejder i smaa
Fabrikker, samtidig med, at de dyrker deres Jord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
