Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 842 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - japansk Skrift - japansk Sojabønne - japansk Voks - Japantalg - Japara - Japarandiba

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fl. Tegn end strengt nødvendigt. Det har
nemlig, hvad man kan kalde adskillige Synonymer
ell. Varianter, fl. end eet Tegn for mange
Stavelser, indtil 6 ell. 7. Hermed er det gaaet til
paa flg. Maade. Der er i Kinesisk og Japansk
ikke faa Ord, der lyder ens, men betegner helt
forsk. Ting. Hvert Ord har sit Tegn. Betragtet
som fonetisk Tegn, fra Lydens Side, ikke fra
Bet.’s, er de Synonymer (Homonymer), og hvert
af dem, der betegnede en Stavelse, man havde
Brug for til Syllabariet, kunde have lige
megen Berettigelse til at blive valgt som Tegn for
védk. Stavelse. I Virkeligheden blev man i
Japan ikke enig om, hvilke af Synonymerne
(Homonymerne) der skulde antages, og saaledes
kom fl. Tegn samtidig i Brug for een og samme
Stavelse. Der er c. 300 Tegn i Hiragana, og
man har aldrig reformeret det og skilt sig af
med det overflødige.

Derimod er et andet Syllabarium, Katakana,
som findes ndf., langt simplere. Det svarer til
den regelrette (firkantede) kin. Skr. og har kun
47 (48) Tegn, med den ved Nigori udvidede
Række c. 70. Tegnene er desuden meget
afkortede og bestaar kun af faa Streger.
Desuagtet anvendes Katakana ikke til Folkebøger,
hvorimod det anvendes til forklarende Noter
ved Siden af ideografisk skrevne Ord. Snart
skrives vedk. Ord helt ud, snart tilføjes kun
Slutn. som fonetisk Komplement (ligesom i
Hieroglyfskriften). Jap. Tekster, hvor Katakana
er rigelig anvendt ved Siden af de ideografiske
Tegn, vil enhver kunne læse uden at kende den
kin.-jap. Ordskrift. Foruden de to omtalte
Syllabarier haves fl. a., f. Eks. Man-jo-kana, saa
kaldet, fordi den er anvendt i et Haandskrift
af den berømte Digtsamling Man-jo-shiu. Alle
disse Syllabarier kaldes af Japanerne I-ro-ha
ell. I-ro-fa, fordi Syllabarierne gerne begynder
med disse 3 Tegn. For at huske dem har man
ordnet dem saaledes, at de danner et Vers. Ved
Hjælp af I-ro-ha kan man, som bemærket,
skrive alle jap. Ord uden at bruge de ideografiske
Tegn; men dannede Japanere anser det for
under deres Værdighed at undlade at bruge
disse i Landets gl. gode Litt. altid anvendte
ideografiske Tegn. (Om disse Tegns Anvendelse
se M. Courant, De la lecture des textes
contenant des caractères idéographiques i
Journal Asiatique [1897]). Se ogsaa R. Lange,
»Einführung in die Japanische Schrift« [Berlin
1897]).

Vi giver her Listen over de 47 Tegn af Skr.
Katakana. De 3, som der ingen Brug er for til
jap. Ord, er satte i Parentes. M. H. t.
Rækkefølgen har vi ikke fulgt Japanernes I-ro-ha,
men for bedre Oversigts Skyld ordnet dem
efter Konsonanterne:




Jap. Tegn skrives i Kolonner ovenfra nedad;
man begynder til højre og fortsætter mod
venstre. Til at skrive anvendes en Pensel, ligesom
i Kina. Kursivtegn drages i Reglen sammen.
Man sætter ingen Skilletegn ell. Mellemrum
mellem de enkelte Ord; alt skrives ud i eet,
og det beror paa den Skrivendes
Forgodtbefindende, ikke paa Hensyn til Meningen, om der
fremkommer Mellemrum ei. Ophold imellem
Tegnene. Jap. Kursivskrift er derfor ikke let
at tyde. Trykte Bøger med Kursivskrift er
ofte heller ikke lette at læse, da de er
Gengivelser af Haandskrifter udskaarne i
Træplader. Noget større Regelmæssighed frembyder
Tekster, trykkede med mobile Typer, da man
her ikke er afhængig af den Enkeltes
Haandskrift. De regelrette (firkantede) Tegn holdes
altid adskilte, og det samme er Tilfældet med
Skriften Katakana.

Jap. Bøger, der gerne er trykte paa tyndt
Papir, begynder, hvad vi vil kalde, bag i
Bogen. De er ogsaa hæftede paa en for vor
Hæftemaade modsat Vis. I den senere Tid har
der hævet sig Stemmer for at indføre europ.
Skrift.
V. S.

japansk Sojabønne, se Glycine.

japansk Voks, se Voks.

Japantalg, Japanvoks, er en Slags
Fedt, der faas af forsk. Arter Rhus, i hvis
Frugter det findes i en Mængde af 40—65 %.
Det vindes ved Udpresning ell. Ekstraktion,
bleges i Solen og omsmeltes. Presseresterne
blandes med Perillaolie og presses igen, hvorved
den sidste Rest af J. udvindes, men denne er
p. Gr. a. Olieindholdet blødere, og dette er
Grunden til, at Handelsvaren ikke er
ensartet. Bleget J. er bleggult, men bliver ved
Henliggen udvendig stærkt gult til brunligt og
faar hurtig et hvidt, støvet Overtræk. Det
ligner i øvrigt Bivoks, men bliver lettere plastisk,
har en noget harsk talg- og harpiksagtig Lugt
og Smag, smelter ved c. 48—54° og bestaar
væsentligst af Palmitin og fri Palmitinsyre. Det
er letopløseligt i kogende Alkohol, Æter og
Benzin og benyttes som Surrogat for Voks til
Fremstilling af Vokstændstikker, Bonevoks,
kosmetiske Midler o. a.
K. M.

Japara, se Djapara.

Japarandiba Adan. (Gustavia L.), Slægt af
Myrtefamilien, Buske ell. Træer med store,
spredte, men tæt stillede Blade, store, hvide
Blomster i endestillede Klaser og Bærfrugt. 21
Arter i det tropiske Amerika. Fl. dyrkes i
Varmehuse p. Gr. a. Løvets og Blomsternes
Skønhed, andre har med. Anvendelse.
Frugterne af J. brasiliana (DC.) O. K., der
fremkalder Brækning, benyttes til Fiskefangst. J
speciosa (H. B. K.) O. K. er blevet berygtet,
fordi Nydelsen af dens Frugter, der ofte spises
af Børn, farver Huden gul; Farven forsvinder
dog efter nogle Dages Forløb af sig selv.
Veddet af J. augusta (L.) O. K. (Nordbrasilien,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>