Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hofadel (kuge) sammensmeltedes med de
tidligere Lensfyrster, og en Del højere
Embedsmænd føjedes til. Juli 1890 foretoges Valgene
til de to Huse, og 29. Novbr s. A. aabnedes J.’s
første Rigsdag. Allerede tidlig gav stærke
Brydninger sig til Kende, og Regeringen har ofte
set sig nødsaget til at opløse Underhuset, der
har haft vanskeligt ved at hævde sin
Selvstændighed over for Regeringen. Der er derfor ofte
stillet Krav om fuld Pressefrihed og
parlamentarisk Styre. Dette er dog hidtil ikke virkelig
gennemført, de politiske Partikampe dækker
over de forsk. Klaners Kampe om Magten
(Satsuma, Choshu [ɔ: Tsjosju], Hizen, Tosa o. a.),
og hidtil har Sydjapans Klaner været de
førende og givet det moderne J. dets ledende
Mænd: Inuje, Ito, Jamagata, Katsura, Kido,
Matsukata, Okubo, Okuma, Ojama, Togo (s. d.).
Ydre Politik 1868—99. Ligesom
J.’s Bestræbelser indadtil er gaaet ud paa
at tilegne sig den europæiske Teknik saa
yidt muligt, maatte det ogsaa lægge Vægt
paa at tilvejebringe et godt Forhold til de
fremmede Magter og hævde sin Ligestilling
over for dem. 1872 afgik under Ledelse af
Ivakura (s. d.) en stor Sendefærd til Washington
og derfra til Europas Hovedstæder, hvor der
siden oprettedes faste Legationer. Samtidig
rejstes Kravet om en Revision af
Handelstraktaterne af 1858 etc. med de europæiske Magter.
Disse behandlede deri J. som et ukultiveret
Land. Indførselstolden fastlagdes til en 5 %
Værditold, og de fremmede Magter forbeholdt
sig Domsmyndighed over egne Undersaatter og
Ret til at holde Garnisoner i Tokio til Værn for
deres Gesandtskaber. Allerede 1878 og igen 1882
stillede J. Forslag om at revidere Traktaterne.
England stillede Modforslag om blandede
Domstole, og da Udenrigsministeren Okuma (s. d.)
vilde gaa ind derpaa, fremkaldte Harmen
derover et Mordforsøg mod ham 1889. Først 1894,
efter Sejrene mod Kina, sluttede England og
1894—96 de fleste andre europæiske Stater, 1895
Danmark, ny Traktater med J., hvorved disse
Magters Undersaatter fik Ret til at bosætte sig
i hele Riget og ikke alene i de aabne
Havnestæder, men til Gengæld gav Afkald paa deres
Konsulers Domsmagt og underkastedes de jap.
Domstole. Dog toges et Forbehold for et
Tidsrum af 5 Aar, da det ventedes, at J. til den Tid
vilde have baade de nye Domstole indrettede
og nye Lovbøger affattede, mere stemmende
med Tidens Krav og de ændrede Forhold.
Hertil var der allerede 1871 og 1873 gjort det
første Skridt ved nye Love, hvorved der gjordes
betydelig Indskrænkning i Brug af Dødsstraf,
ligesom anden Legemsstraf og Tortur næsten
helt afskaffedes. Ogsaa Fængslerne forbedredes.
1882 udkom en ny Straffelov og Straffeproces,
udarbejdet af fr. Retslærde. 1890 affattedes en
Civillovbog og en Civilproces, og 1893 en
Handelslovbog; men disse Lovarbejder regnedes
ikke for fuldt afsluttede og skulde underkastes
endnu et grundigt Gennemsyn, før de sattes i
Kraft 1899—1900. Som et andet Middel til at
fremme Samkvemmet med Udlandet vedtoges
1897 Indførelse af Guldmøntfod.
Opgivelsen af den tidligere strenge
Afspærring fra Omverdenen har ogsaa medført, at J.
selv har faaet Lyst til at udvide sin Indflydelse
over de nærmeste Lande. Med Kina var det
allerede 1874 nær kommet til Krig, fordi et jap.
Skibsmandskab var blevet myrdet paa
Formosa, og J. derfor besatte en Del af Øen; ved
eng. Mægling kom det dog til Forlig, og J.
rømmede Formosa. 1875 sluttedes en Aftale med
Rusland, hvorefter J. afstod den sydlige
Halvdel af Sachalin og derimod fik alle Kurilerne.
1876 tog det Bonin-Øerne i Besiddelse, og 1879
indlemmedes Liukiu-Øerne, der tidligere kun
stod i et løst Afhængighedsforhold til Riget.
Men især har Japanerne siden 1870’erne haft
deres Tanker rettede paa Korea, hvis Hersker,
Ji-Höng fl. Gange aabent havde misbilliget J.’s
Aabning for de fremmede »Barbarer«. Et
stærkt Parti, ledet af Itagaki og Saigo, krævede
1873 ligefrem Krig imod Korea, men
Regeringen, Ivakura, Okubo og Kido, holdt dengang
igen, hvad der senere blev en medvirkende
Aarsag til Opstanden 1877—78. Det lykkedes
tværtimod ved fredelig Underhandling at
formaa Koreas Hersker Ji-Höng til 1876 at aabne
sine Havne for J.’s HandeL J. brugte siden den
Indflydelse, det havde vundet, til, at opfordre
Korea dels til at frigøre sig for Kinas
Overherredømme, dels til at aabne Havnene ogsaa
for de europæiske Stater (1882—86).
1894 udbrød det saakaldte Tong-hak-Oprør paa
Korea af dem, der ønskede videre Fremskridt
og derfor hældede til J. Dettes Regering greb
den velkomne Anledning til at blande sig i
Striden og besatte Hovedstaden Søul med Tropper.
Men dette førte til en Krig med Kina (se
kinesisk-japanske Krig) og gav J. rig
Lejlighed til at vise sin Overlegenhed baade til
Lands og til Vands og saaledes godtgøre, hvor
megen Nytte det havde haft af den europæiske
Teknik. Ved Fredsslutningen 17. Apr. 1895 i
Shimonoseki maatte Kina ikke alene give
Afkald paa sit nominelle Overherredømme over
Korea, men ogsaa afstaa Formosa og
Pescadores-Øerne samt Halvøen Liaotung med
Fæstningen Port Arthur, og desuden udrede
anselige Krigsomkostninger. Et Tryk fra
Ruslands Side, støttet af Frankrig og Tyskland,
nødte dog J. til at give Afkald paa Liaotung,
og Skuffelsen herover blev saa meget større,
da den kin. Regering 1898 forpagtede den
nævnte Halvø til Rusland for et Tidsrum af 99
Aar. J., hvis Statsmænd forinden havde søgt
at overtale Kinas Regering til at slaa ind paa
Fremskridtets Vej som det eneste Middel til at
redde Riget fra Afmagt og Opløsning, blev
derved drevet over imod England, som allerede
ved Freden 1895 havde støttet dets Ønsker.
Foreløbig søgte J. et Slags Vederlag for Tabet
af Liaotung ved at øve en væsentlig Indflydelse
paa Udviklingen i Korea; men for at sikre sin
nyvundne Magtstilling, navnlig over for
Rusland, maatte det med stærk Anspændelse af
sine finansielle Kræfter yderligere udvikle baade
Hær og Flaade.
VI. Japan som Stormagt.
Kampen med Rusland. Heller ikke
Nordamerikas Erobring af Filippinerne 1898 og
Tilknytning af Havaji 1899 kunde være den nye
Stormagt behageligt med Henblik paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
