Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan (Sprog)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det jap. Sprog fra Portugisisk, Hollandsk og
Engelsk.
M. H. t. Lydlæren kan anføres, at Sproget
ikke egl. har noget l; det flyder sammen med
r. Ellers kan man sige, at det tilnærmelsesvis
omtr. har samme Lyd som europæiske Sprog
(dog ikke vort y). Hvad Formlæren angaar, har
Sproget ingen Artikel; Køn, Flertal,
Personformer ved Udsagnsord findes ikke.
Udsagnsord og Navneord danner ikke to saa skarpt
adskilte Klasser som i Dansk. Grammatiske
Forhold udtrykkes ved Suffikser (Tillæg), saavel
ved Navneord som ved Udsagnsord, Suffikserne
er ofte meget afslebne i Talesproget. En Art
Nominativ udtrykkes ved -va (egl. »hvad
angaar«), Genetiv ved -no ell. -ga, Dativ ved -ni,
Ablativ ved -jori ell. -kara. Hertil kommer
forskellige andre Postpositioner (ɔ: efterhængte
Ord) for at udtrykke Lokativ, Instrumentalis,
o. s. v. Udsagnsord bøjes ikke alle paa samme
Maade; man inddeler dem derfor i tre
Bøjninger. Der dannes et Participium ell. Gerundium
ved at føje -te til o. s. v. Udsagnsordene har
tre Hovedtider: Nutid, Fortid (udtrykt ved
Tillæg -tari, -taru, i Talesprog -ta) og Fremtid
(-mu, udtalt -m, siden -n og nu i Talesprog -u).
Passiv udtrykkes ofte ved en Forandring af
Ordets sidste Vokal ell. Tilføjelse af -je;
Kausativ ved: -si. Negativformer af Udsagnsord
dannes ved Tilføjelse af -zi, i Talesprog -nu
(Negativ Bydemaade -na, Fortid ~nanda og i
Talesprog -nakári (nakátta), Fremtid -zaran ell.
-mazi, Talesprog -mai o. s. v.). Der haves
desuden mange omskrivende Former,
Hjælpeverber o. s. v. Egl. Tillægsord bruges sjældnere.
Anvendes de attributivt, bruges i Skriftsproget
Suffikset -ki, prædikativt -si, f. Eks. taka-ki
jama: »højt Bjerg«; jama taka-si: »Bjerget er
højt«. Vil man bestemt udtrykke Flertal, kan
ved enkelte Ord dette gentages, f. Eks. kuni
(»Land«), kuni-guni (»Lande«); ved Talord
tilføjes ofte et Ord som: Art, Artikel e. l. Hvad
Talordene angaar, har man to Rækker: kin.
(meget brugte) og jap. — Relative Pronominer
gives ikke, derimod demonstrative og
spørgende. Personlige Pronominer havdes opr.
fuldstændig, men for de to første Personer er de
forlængst gaaet af Brug og gives (ligesom i
andre østasiatiske Sprog) ved Omskrivninger,
hvorved den Talende udtrykker efter
Omstændighederne sin Værdighed ell. sin Ringhed og sin
Agtelse o. s. v. lige over for den, han tiltaler.
Man bruger f. Eks. ofte son-séï (»Lærer«), kimi
(»Herre«) o. l. I Tale anvendes i det hele af
Høfligheds Hensyn, foran forsk. Ord, Tillæg,
hvorved den Talende udtrykker sin Ringhed og
Ydmyghed lige over for den, der tales til. Vil
man bestemt udtrykke et Menneskes ell. Dyrs
Køn, sættes foran: o for Hankøn, me for
Hunkøn. Attributive Tillægsord og Genetiver sættes
foran (som i Dansk).
Allerede i 16. Aarh., altsaa ikke saa meget
længe efter J.’s Opdagelse, begyndte man i
Europa at skænke det jap. Sprog en Del
Opmærksomhed, og man søgte at udarbejde
Hjælpemidler til at lære Sproget.
Bevæggrunden var dog ikke sproglig Interesse, men Iver
for Kristendommens Udbredelse paa Japan,
Missionærer maatte derfor udrustes med
sproglige Kundskaber. Der fremkom fl. Sproglærer
og Ordbøger, der mest skyldes Jesuitter.
Saaledes tryktes i Amacusa 1593 en Grammatik af
Alvarez og 1595 et Leksikon af Calepini (ny
Udg. Rom og Paris 1870), og 1603 tryktes, i
Nagasaki et (anonymt) Leksikon og 1604 en
Grammatik af Rodriguez (ny Udgave Macao 1620),
Collado udgav i Rom 1632 en Grammatik og
1632—38 et Leksikon. I næsten et Par Hundrede
Aar var Interessen i Europa ikke videre stor,
da Forfølgelserne paa J. havde standset det
kat. Missionsværk. Kun eet Værk fremkom i
denne lange Tid, en Grammatik paa Spansk
Arte de la lengua Japona af Oyanguren (Meksiko
1738). Først i 19. Aarh. levede Interessen for
det jap. Sprog atter op. I Spidsen gik Sinologen
Abel Rémusat i Paris; og det af ham stiftede
Asiatiske Selskab i Paris lod Rodriguez’
Grammatik oversætte fra Portugisisk paa Fransk ved
C. Landresse (Paris 1825). Den antoges for den
bedste, men var kun lidet brugelig, og man
havde i Europa længe ingen Midler til at
begynde en videnskabelig Behandling af det jap.
Sprog. Der fandtes kun yderst tarvelige
Udvalg af jap. Bøger i Europa. Store Fortjenester
indlagde sig den ovf. omtalte holl.
Naturgransker Siebold, der paa sine Rejser i Landet
samlede jap. Bøger, som han bragte med til
Europa, og hvoraf de fleste berigede Hollands
Biblioteker. For at skaffe de Lærde et
Hjælpemiddel til et begyndende Studium udgav Siebold
et af sine Manuskripter Sio-djen-ziko i Litografi
i sin Bibliotheca Japonica (1833—41). Det var
et Leksikon, men rigtignok kun et jap.-kin.
Leksikon, og derfor kun lidet tilgængeligt, saa
meget mere som Ordene i Leksikonet var
opførte uden nogen synlig Orden ell. System.
Takket være denne Ordbog lykkedes det tre
Lærde, den udmærkede holl. Sproggransker J.
Hoffmann i Leyden, Aug. Pfizmaier i Wien og
Léon de Rosny i Paris, at arbejde sig ind i
Sproget og at forstaa de Bøger, de havde
Adgang til. Fl. andre Lærde er siden traadte i
disses Fodspor, og man har nu gode
Hjælpemidler. Et Glossar udgav Meadhurst (Batavia
1830 og 1839), Grammatikker: Goschkevitsch
(Petrograd 1857), L. de Rosny (Paris 1856, 4.
Udg. 1872), der 1856 udgav Introduction à
l’étude de la langue Japonaise (Paris), Donker
Curtius (Leyden 1857; paa Fransk Paris 1861),
Rutherland Alcock (Shanghai 1861), Brown
(Shanghai 1863), J. Hoffmann (Leyden 1867;
ogsaa Engelsk og Tysk Leyden 1877). De
nyeste er af Aston (se ovf.), af B. H.
Chamberlain, Grammar (Lond. 1885), og R. Lange
(Berlin 1890). Ordbøger haves af Pfizmaier (Wien
1851), af Goschkevitsch (Petrograd 1857), af L.
de Rosny (til Fransk-Engelsk, Paris 1857 ff.), af
J. Hoffmann (Leyden, 3 Bd 1881-92; baade til
Engelsk og til Tysk), af J. C. Hepburn (til og
fra Engelsk, Tokio 1887, 7. Udg. 1903, til og fra
Engelsk), af F. Brinkley (til Engelsk, Tokio 1896),
af Y. Shimada (fra Engelsk, Tokio 1897), af
Satow og I. Masakata (fra Engelsk til det jap.
Talesprog, 3. Udg. London 1904), af Yamada,
Tobari og Oguro (til Tysk, 1901), Seidel (til
Tysk, 1904), og endelig den store Thesaurus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
