Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan (Hær og Søværn) - Japan (Mønt, Maal og Vægt) - Japan (Retsvæsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den i Østen stationerede, som de, der blev
sendt ud til Hjælp, blev saa godt som
tilintetgjorte. Flaadernes Størrelse var i Beg. af
Krigen nærlig ens, nemlig 190000 t paa russ. Side
mod 200000 t paa japansk. Materiellet var
moderne i begge Flaader, men J.’s Skibe var mere
ensartede og de russiske overlegne i Fart, og
det japanske Personel var bedre uddannet og
mere hjemmevant i Farvandene end det
russiske. I hele Krigen blev der fra Ruslands
Side indsat 410224 t mod J.’s 274184 t; Rusland
gik ud af Krigen med 63636 t og J. med 272645
t, hvoraf 44486 t blev erobrede fra Rusland, en
meget ringe Del af det russiske Tab, der
nærmest bestod i Sænkninger. Foruden Skibene
fik J. bl. a. Kwantunghalvøen med Port Arthur.
Ogsaa ved denne Fredsslutning maatte J. p.
Gr. a. Pres fra Amerikas og Englands Side
lade sig nøje med mindre, end deres Sejr
berettigede dem til. Dette i Forbindelse med
Rivninger med Nordamerika i Anledning af
Indvandrerspørgsmaal tilskyndede J. til yderligere
Udvikling af Flaaden og hvad dermed stod i
Forbindelse. Ved Verdenskrigens Udbrud, hvor
J. sluttede sig til de Allierede, da dets
Udviklingsmuligheder er afhængige af England som
Havets Behersker, bestod J.’s Flaade af: 14
Panserskibe; heraf 4 Dreadnoughter paa c.
20000 t med en Fart af 20—21 Knob og en
Hovedarmering paa 12—16 Stkr 30,5 cm og 25
cm Kanoner; de øvrige var paa 13—19000 t med
18—20 Knobs Fart og en Hovedarmering paa
4 Stkr 30,5 cm Kanoner, 1 Kystforsvarsskib, 14
Panserkrydsere, heraf 1 Super-Dreadnought
paa 280O0 t, Fart 28 Knob, Hovedarmering 8
Stkr 35,6 cm Kanoner; de øvrige paa 10—15000
t, Fart 20—22 Knob og 20, 25 og 30 cm
Kanoner som Hovedarmering; 16 lette Krydsere paa
1300—5000 t, Fart 20—26 Knob og 12—15 cm
Kanoner som Hovedarmering; 4 Kanonbaade,
50 Torpedobaadsjagere, 16 Torpedobaade og 13
Undervandsbaade; desuden Specialskibe,
Skoleskibe m. fl. Under Bygning var 4 Panserskibe
af Super-Dreadnoughttypen paa 31000 t, 3
Panserkrydsere af samme Type paa 28000 t og
en Del mindre Skibe. Personellet bestod af
2226 Søofficerer, 676 Maskinofficerer, 337
Læger, 324 Intendanter og 45400 Underofficerer og
Menige. Budgettet var for Aaret 1914 paa 185
Mill. Kr.
I Verdenskrigen fik J.’s Flaade ingen store
Opgaver at løse ud over Erobringen af den
tyske Koloni i Kina, Kiautschau med
Flaadestationen Tsingtao. Dens Tab var 1
Panserskib, 1 Panserkrydser, 3 lette Krydsere, 1 Jager
og 1 Torpedobaad, hvoraf dog kun 3 af Tabene
skyldes Fjenden. Under og efter Krigen er de
store Panserskibe og Panserkrydsere
færdigbyggede og en Del lettere Skibe byggede, og
alt gl. Materiel er blevet udrangeret. J.’s
Flaade bestaar f. T. af: 16 Panserskibe, 4 paa
31100 t, Fart 24 Knob, Armering 12 Stkr 35,5
cm Kanoner; 4 paa 19—20000 t, Fart 20 Knob,
Armering 12 Stkr 30,5 cm ell. 4 Stkr 30,5
cm og 12 Stkr 25,4 cm Kanoner; 6 paa
13-16000 t, Fart 18-20 Knob med 25-30
cm Kanoner, 10 Panserkrydsere, 4 paa 28000
t, Fart 27 Knob, 8 Stkr 35,5 cm Kanoner,
3 paa 15000 t, Fart 21 Knob, 4 Stkr 30
cm samt 15 Stkr 20 cm Kanoner, 3 paa 8000
t, Fart 20 Knob, 15—20 cm Kanoner, 8
Krydsere paa 1300—5000 t, Fart 21—27 Knob, 12—15
cm Kanoner, 14 Jagere paa over 1000 t, Fart
31 Knob, 31 paa 600-1000 t, Fart 28-31 Knob,
42 paa 600 t, Fart 29—31, 11 Torpedobaade og
20 Undervandsbaade. Under Bygning er en Del
Skibe, og efter Planen skal J. 1923 have 14
Skibe paa over 20000 t. Personellet tæller 63000
Mand i Linien og 35000 i Reserven.
Orlogsværfter og Flaadestationer findes ved Yokosuka
og Kure for de største Skibe, endvidere ved
Sasebo, Maizuru i J., Ryojun (Port Arthur)
paa Kwantunghalvøen, Dairen (Dalny) og
Chinkai i Korea samt Tsingtao i Kiautschau.
C. B-h.
Mønt, Maal og Vægt.
J. har fra 1897 Guldmøntfod og med Guld til
pari indløselige Papirspenge, regner i Jen
(Yen) Guld à 100 Sen à 10 Rin. 1 Jen svarer til
0,75 g fint Guld = 1 Kr. 86 Ø. Der præges i
Guld af Finhed 0,900: 20-, 10- og 5-Jen (henh.
af Raavægt 4,44442, 2,22221 og 1,111105 Momme), i
Sølv af Finhed 0,800: 50-, 20- og 10-Sen, i Nikkel
5-Sen, i Bronze 1-Sen og 5-Rin. Værdiforhold
mellem Guld og Sølv = 1:32 1/3. Den ældre
Sølvmønt sattes ud af Kurs fra 1. Apr. 1898.
Længdemaal er: 1 Shaku (Fod) à 10 Sun à 10
Bu = 0,303 m. Som Vejmaal bruges 1 Ri à 36
Cho (Tsho) à 60 Ken à 6 Shaku = 3,927 km.
Som Maal for Landarealer anvendes 1 Cho à
10 Tan à 10 Se à 30 Tsubo = 0,991736 ha. Maal
for flydende Varer er 1 Sho à 10 Go à 10 Sai à
10 Satsu = 1,8039 l, for faste Stoffer 1 Koku
å 10 To à 10 Scho = 1,8039 hl. Vægtenheden er
1 Kin à 160 Momme à 10 Fun à 10 Rin = 0,601
kg, ell. 1 Kwan à 1000 Momme = 3,7565 kg.
I Samkvem med Udlandet bruges det metriske
System.
M. V.
Retsvæsen.
Den ældre jap. Ret har udviklet sig under
stærk Paavirkning fra Kina. Den var
hovedsagelig af sædvanemæssig Karakter, og navnlig
for Formuerettens Vedk. bestod store
Forskelligheder mellem de enkelte Prov. Siden 1867—68
har den jap. Regering arbejdet paa Indførelse
af Lovbøger efter moderne europæiske
Lovgivningers Forbillede. Disse skulde afløse den
gl. jap. Ret og muliggøre J.’s Anerkendelse
som civiliseret Stat og dermed Afskaffelsen af
de fremmede Staters udstrakte
Konsularjurisdiktion. Først blev der 1875 tilstillet de jap.
Dommere en Instruks, hvorved det paalagdes
dem at dømme efter de skrevne Love, for saa
vidt saadanne undtagelsesvis fandtes, i Mangel
deraf efter de stedlige Sædvaner og, for saa
vidt heller ikke saadanne fandtes, efter alm.
sund Fornuft og naturlig Billighed. Ved dette
sidste forstodes særlig den moderne europæiske
Rets Grundsætninger, dog selvfølgelig med
Forbehold af Hensyntagen til en Mængde jap.
Ejendommeligheder, navnlig paa Familielivets
Omraade. Code Napoleon har faktisk øvet en
betydelig Indflydelse. 1. Jan. 1882 sattes en ny
Straffelov og en ny Straffeproceslov i Kraft.
Straffeprocesloven blev imidlertid revideret
allerede 1890, og senere er der ligeledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
