Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 817 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan (Handel og Omsætning) (2. del) - Japan (Landbrug)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Om Skibsfarten paa de vigtigste Byer oplyses
følgende: Indgaaet (1917)SejlskibeSamlet Tonnage Antal Antal Mill. Reg.-T. Moji113007620019,1 Kobe212001310015,5 Shimonoseki654004900013,5 Yokohama640012000010,2 Osaka10500125006,9 Mitarai2000550004,6 Takamatsu8600137003,7 Nagasaki430044003,5 Wakamatsu25005100O3,0 Saganoseki4100370002,6 Hakodate60003002,5

De første Jernbaner (Kobe-Osaka og
Kyoto-Osaka) aabnedes 1872, og siden er Nettet
stadig udvidet, saaledes at det nu (1917) er
paa henved 8000 miles, hvoraf 1800 er privat
drevne Smaabaner. Trafikken paa Banerne er
omtr. fordoblet i 10-Aaret 1908-17. Post-,
Telegraf- og Telefonvæsen drives af Staten efter
europ. System. (Litt.: Resumé statistique de
l’Empire du Japon [Tokio aarlig];
Lanterer, »J.« [sv. Udg. Lund 1904]; Japan and
the Japanese, skrevet af Japanere, udg. af
Alfred Stead [London 1904, tysk Udg. Leipzig
1904, sv. Udg. Sthlm 1904]; Vilh.
Rasmussen, »J. i Fortid og Nutid« [Kbhvn 1919]; Mc.
Govern, Modern J. [London 1920];
Murray, Japan [London 1920]).
J. D.

Landbrug.

Skønt J. er saa overordentlig tæt befolket og
besidder saa rige Kullejer, at det har alle
Betingelser for at udvikle sig til en Industristat,
er Agerbruget dog endnu den Næringsvej, der
beskæftiger den største Del af Befolkningen, og
som leverer Hovedmassen af Landets
Udførselsprodukter. Den udyrkede Jord betragtes
som Statens Ejendom, hvorimod den dyrkede
Jord tilhører Brugeren som en Slags
Arvefæste. Bonden svarer en Afgift af Høstens
Udbytte til Staten, han er forpligtet til ikke at
lade Jorden gaa ud af Kultur, men kan for
øvrigt sælge og bortforpagte sin Ejendom. Hvad
der især er paafaldende, er den overordentlig
ringe Udstrækning af det dyrkede Land. I det
•egl. J. (Hondo, Shihoku og Kiushiu) er 13 %
af Landet opdyrket, deraf de 7,6 % med Ris.
Agerlandet er udstykket i overordentlig smaa
Ejendomme, større Gaarde findes ikke.
Dyrkningen er meget intensiv og nærmer sig næsten
til Havebrug. Kornet saas i Rækker i smaa Bede,
der paa de ikke vandede Marker afveksler med
Rækker ell. Bede af andre Kulturplanter;
Radsaamaskiner er i senere Tid hyppig anvendte.
Brak og regelmæssig Sædskifte er ukendt,
derimod gødes meget stærkt. Dog spiller
Staldgødning en meget ringe Rolle, idet der kun
holdes meget faa Husdyr. Den væsentligste
Gødning er menneskeligt Affald, der strækker
saa meget bedre til, som Landet er saa tæt
befolket og det dyrkede Areal saa ringe i
Udstrækning. Desuden bruges efter en stor
Maalestok Fiskeguano, Oliekager, Kalk og Aske;
desuden er selve Overrislingsvandet paa
Rismarkerne af ikke ringe Bet. for Frugtbarhedens
Vedligeholdelse, idet det indeholder en stor
Mængde Næringsstoffer. Til Jordens
Bearbejdning anvendes en simpel Plov, trukket af Okser,
men det vigtigste Redskab er dog Spaden,
hvormed Jorden altid i det mindste modtager
Efterbearbejdning. Kulturplanternes
Antal er overordentlig stort, mange af dem
stammer fra Kina. Den vigtigste Kornsort er Risen,
og skønt den danner Hovedbestanddelen af
Befolkningens Næring, haves dog Overskud til
Udførsel. Desuden dyrkes Hvede, Byg, forsk.
Hirsearter, Majs og Bælgfrugter. Af Rodfrugter
er flg, de mest udbredte: Lotus, Batater,
Kartofler, der dog ikke hyppes og derfor kun
giver ringe Udbytte, fremdeles Taro, flere Arter
af Yams. Desuden er den vildtvoksende
Ørnebregne ikke uden Bet. som Brødplante, idet
dens Rodstokke graves op om Efteraaret og
benyttes til Fremstilling af en Stivelse, der
bruges meget som Føde af den fattigere Del af
Befolkningen og i Landets nordlige Egne.
Særlige Køkkenhaver kender Japanerne ikke.
Køkkenurterne dyrkes i Marken sammen med
de andre Kulturplanter. Af Frugttræer dyrkes
mange, men Frugterne er sædvanligvis
vandede og uden Aroma; det samme gælder de
europ. Frugtsorter, der overføres til J., de
udarter meget hurtig, hvilket skyldes den
fugtige Sommer. Tebusken dyrkes i fl. Varieteter
og trives bedst mellem 33° og 36° n. Br., dens
yderste Nordgrænse er 40° n. Br.
Tobaksdyrkningen er vidt udbredt, mest til indenlandsk
Forbrug. Som Lægeplante dyrkes Ginseng. Til
Udvinding af Olie dyrkes Raps, Sennep,
Camellia japonica, fremdeles Bomuld, Sesam,
Yegoma (Perilla ocymoides), hvoraf faas en Olie,
der erstatter Malerne Linolien. Japansk Voks,
der anvendes i Lysestøberiet, vindes af forsk.
Rhus-Arter. Tekstilplanterne er talrige.
Bomuld dyrkes indtil 38° n. Br. i tre Varieteter,
en gul-, en hvid- og en rødblomstret. Hamp
dyrkes især i Bjergdalene og N. f. Bomuldens
Omraade. Ramié ell. Chinagrass har en
udstrakt Dyrkning. Musa paradisiaca dyrkes paa
Riukiu-Øerne som Tekstilplante. Alm. Siv er
Genstand for en vidtstrakt Kultur til
Fabrikation af Maatter. Siden Anilinfarverne har
fundet Udbredelse, har de stærkt indskrænket
Dyrkningen af indenlandske Farveplanter.
Medens Agerbrug ikke forekommer paa
Kurilerne, er det den vigtigste Næringsvej paa
Formosa og Riukiu-Øerne ligesom i Hovedlandet.
Paa Formosa indtager Kulturlandet kun en
meget ringe Del af Øens Overflade og er
indskrænket til Kystegneme mod V. og NØ.,
hvorfra smalle Striber af dyrket Land strækker sig
Ø. paa op ad Dalene. Den vigtigste Kornsort
er ogsaa her Ris, der her og der endog giver
tre Afgrøder aarlig. Desuden dyrkes en Mængde
Oliefrugter, Meloner, Ananas, Bananer, Mango,
Pompelmus og Tekstilplanter.

Kvægavlen er i J. af overordentlig ringe
Bet., skønt de vidtstrakte Haraer, der indtager
meget store Arealer, kunde afgive ypperlige
Græsgange. Af Heste holdtes 1910 1564643 Stkr.
Af Okser fandtes 1910 1384183 Stkr. Æsler,
Geder og Faar er indførte, men holdes lidet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>