Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Janitschek, Hubert - Janitsharer - Janitsharmusik - Janitza - Jank - Jankau - Jankó, Paul von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra 1892 i Leipzig. Bl. hans grundlæggende
Arbejder om Renaissancen kan nævnes »Die
Gesellschaft d. Renaissance in Italien und die
Kunst« (1879) og »Dante’s Kunstleben u.
Giotto’s Kunst« (1892). Foruden ital.
Kunstnerportrætter til Dohme’s »Kunst und Künstler« har
han dernæst skrevet »Geschichte der deutschen
Malerei« i Grote’s tyske Kunsthistorie (1890),
udgivet i Oversættelse L. B. Alberti’s »Kleinere
kunsttheoretische Schriften« (1877) og redigeret
»Repertorium für Kunstwissenschaft«.
A. Hk.
Janitsharer [-’t∫a’-] (tyrk. jeni tcheri ɔ: den
ny Milits) var Navnet paa et særligt Korps i
den tyrk. Hær, der har spillet en
betydningsfuld Rolle i de osmanniske Sultaners Historie.
Det oprettedes Aar 1361 af den krigerske
Sultan Murad I (1360—89); efter nogle
Beretninger var den første Foranledning til Korpsets
Dannelse givet allerede under hans Forgænger
Sultan Orkhan (1326—60). Dets Grundstamme
bestod af unge, græske Krigsfanger, som
Sultanen lod opdrage i den muhammedanske
Religion og uddanne i Vaabenbrug, og til ind i 17.
Aarh. rekruteredes det hovedsagelig af
krigsfangne Børn, som opdroges paa Statens
Bekostning. Efterhaanden som Korpset voksede,
og dets Organisationer blev fastere, traadte dog
ogsaa mange fødte Muhammedanere ind i det,
saa meget mere, som det nød betydelige
Forrettigheder og Begunstigelser. J.’s Bevæbning
bestod af Bue, Sabel og Kniv, den for alle
fælles Hovedbedækning var en hvid Filthue, og
paa en Tid, da Europas Hære frembød et
broget, uensartet Skue, havde Tyrkiet saaledes i
dette Korps en uniformeret, fuldstændig ens
udrustet og uddannet Hærafdeling. Den
tidligere tyrkiske Hærs Hovedmasse havde, som
rimeligt var for et tatarisk Rytterfolk, bestaaet
af Kavaleri; i Modsætning hertil kæmpede J.
til Fods, og deres tætsluttede Rækker, som
havde hele den klassiske Falanks’
Uimodstaaelighed, gjorde fortræffelig Fyldest i den lange
Rk. af Erobringskrige, som sysselsatte Tyrkiet
fra 15. til 17. Aarh., navnlig indlagde de sig
store Fortjenester under Konstantinopels
Erobring 1453. Ved Korpsets Kulminationspunkt
angives dets Styrke at have udgjort over 120000
Mand, inddelte i forsk. Regimenter (Ordu), som
dog ikke alle var mobile; den største Del laa
som Garnison i Hovedstaden og stod under
Kommando af en Aga, der ofte kaldtes Dey
(Onkel) og som inden for Korpset besad en
aldeles uindskrænket Myndighed. Under det
tyrkiske Dynastis Forfald p. Gr. a. de stadig
gentagne Paladsrevolutioner og Haremsintriger
voksede J.’s Magt; p. Gr. a. deres mange
Særrettigheder og den deraf flg. Jalousi fra den
øvrige Befolknings Side forøgedes ved
Nødvendighedens Magt det indre Sammenhold; ved
Tyrkiets stigende Dekadence i 18. Aarh. og ved
den krigerske Aands Forsvinden bl. Sultanerne
slappedes imidlertid Disciplinen iblandt J., og
den ledige Garnison blev en tøjlesløs
Prætorianskare, mere frygtelig for Landets egne Børn
end for Fjenden og mere betænkt paa at
opretholde sin begunstigede Særstilling end paa at
gavne Staten. Den derved foraarsagede
Svækkelse i hele det tyrk. Hærvæsen traadte tydelig
frem ved Grækenlands Rejsning, og Sultan
Mahmud II (1808—39) besluttede da at
reorganisere Armeen. Hans mægtige Vasal i
Ægypten, Muhammed Ali, havde allerede 1811
ved Mamlukkernes Nedsabling i Kairo givet
et godt Eksempel paa, hvorledes en
privilegeret Krigerkaste undertrykkes, og Sultanen
fulgte denne Lære. Først søgte han dog at
vinde J. for sin Idé, at oprette en ny, staaende
Hær (Nizâm-i-djedîd), og i Beg. gik de ogsaa
ind derpaa; snart fortrød de dog deres
Eftergivenhed og rejste ny Uroligheder i
Konstantinopel. Da besluttede Sultanen at bruge Magt;
albanesiske o. a. paalidelige Troppeafdelinger
omringede J.’s Kaserner, og der paafulgte nu
en heftig, men kortvarig Kamp, som endte med
J.’s fuldstændige Nedsabling; samtidig
udstedtes Ordre til Ophævelse af de i Provinserne
liggende Afdelinger, af hvilke ogsaa enkelte
massakreredes, og det hele Korps, der i saa
lang Tid havde været Sultanernes Skræk, var
dermed tilintetgjort og Vejen banet for en
Reorganisation af det tyrk. Hærvæsen; dette
skete i Aaret 1826.
J. Ø.
Janitsharmusik [-’t∫a’r-], tyrkisk Musik,
egl. Musikken, som den benyttedes hos de
østerlandske Janitsharer. Dernæst overhovedet
al Musik for Blæseinstrumenter i Forbindelse
med Slaginstrumenter, Tromme, Bækken,
Halvmaane, Gongong, Triangel o. s. v. I det
europæiske Orkester indførtes J. i 18. Aarh.;
nutildags anvendes den særlig i Militærmusikken,
medens enkelte af dens Instrumenter, Tromme,
Triangel, Bækken, Klokkespil, finder Anvendelse
baade i Operaen og i Symfoniorkestret; den
Musiker, der behandler disse Slaginstrumenter,
fører derfor ogsaa Benævnelsen Janitshar.
S. L.
Janitza, Jenidsche i Vardar, By i
Grækenland, Landskab Makedonien, ligger 50
km NV. f. Saloniki paa en Høj V. f. Vardar,
c. 9000 Indb., Halvdelen Slaver, Halvdelen
Tyrker. Omegnen er bekendt for sin Tobaksavl.
I Nærheden ligger Ruiner af Makedoniens gl.
Hovedstad Pella.
C. A.
Jank [jaŋk], Angelo, tysk Maler, f. 30. Oktbr
1868 i München. J. udgik fra
München-Akademiet, vandt sine Sporer ved Arbejder for
»Jugend«, blev et fremtrædende Medlem af
Secessionen og vakte megen Opmærksomhed om sit
Monumentalmaleri, modernistisk i Farve og
Linie: Fresker i Münchens Justitspalads, »Karl
d. Store«, »Frederik Barbarossa«, »Vilhelm I rider
over Sedan-Valpladsen« (1908) for Berlins
Rigsdagssal (under heftig Meningskamp n. A. flyttet
til en mindre Sal i samme Bygning) m. v. En
Del Sportsbilleder, Portrætter i Friluft (»Dame
med Hest« (1903) etc. »Længsel« (1897,
Troppau-Mus.), »Motiv fra Rothenburg« (1899,
Münchens ny Pinakotek). J. blev Prof. ved
Münchens Akademi.
A. Hk.
Jankau [’jaŋka^u], Jankov, Flække i
Böhmen, 52 km SSØ. f. Prag, bekendt ved Slaget
6. Marts 1645, i hvilket Svenskerne under
Torstenson besejrede de Kejserlige under
Hatzfeld.
G. Ht.
Jankó [’jåŋko.], Paul von, f. 2. Juni
1856 i Totis (Ungarn), studerede Matematik i
Wien og Berlin og Klaverspil ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
