Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jammerbugt - Jammes, Francis - Jamnia - Jamnitzer, Wenzel - Jamrud, Djamrud - Jamu - Jamuna - Jamyn, Amadis - Jan (Johan) - Jan (se Skt Jan) - Jana - Janamejaya - Janaon - Janauschek - Jan Beuckelszoon - Janbo el Bahr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gaa ind i den, thi Grundene og Strømmen kan
gøre det vanskeligt med Paalandsstorm at klare
Landet fra sig. Hyppige Strandinger finder Sted
paa denne Kyst.
G. F. H.
Jammes [зam], Francis, fr. Digter, f.
1868 i Tournay, af kreolsk Herkomst, har udg.
Digtsamlingerne Vers (1894), De l’Angelus
de l’aube à l’Angelus du soir (1898), Le deuil
des primevéres (1901), Le triomphe de la vie
(1902), Clairières dans le ciel (1906), L’église
habillée de feuilles (1906), Poèmes mesurés
(1908) og Rayons de miel (1908). I metrisk og
rytmisk Henseende er J. en Fornyer, der
bryder med alle overleverede Regler; en sjælden
Natur-Oprindelighed, en rørende Inderlighed i
Følelsen, Skønhedslængsel og Erindringsvemod
præger hans Digte. Paa Prosa har han udg.
La jeune fille nue (1899), Clara d’Ellébeuse, ou
l’histoire d’une ancienne jeune fille (1899),
Almaide d’Etremont, ou l’histoire d’une jeune
fille passionnée (1901), Le roman du lièvre
(1903), Pomme d’Anis, ou l’histoire d’une jeune
fille infirme (1904), Pensée des jardins (1906)
o. fl. (Litt.: Chr. Rimestad, »Fransk
Poesi i 19. Aarh.«; É. Pilon, F. J. et le
sentiment de la nature [1908].
S. Ms.
Jamnia, se Jabné.
Jamnitzer [’jamnetsər], Wenzel, tysk
Guldsmed, f. i Wien 1508, d. i Nürnberg 1588, kom
tidlig til Nürnberg, hvor han blev Mester 1543
og senere Raadsherre og kejserlig Guldsmed.
J. brød ganske med Fortidens Traditioner og
tog Antikken til Mønster med Enea Vico’s o. a.
ital. Stikkeres Arbejder til Forbilleder. Bl. hans
faa til Nutiden bevarede Arbejder skal nævnes
den saakaldte Merkelske Bordopsats (reddet fra
Indsmeltning af Merkel 1808, nu hos Rothschild
i Frankfurt) i Form af et Klippestykke med
mange Dyr og en Kvinde, bærende en Urne
med Blomster, en Pokal hos den tyske Kejser,
en anden hos Grev Zichy’s Familie i Pest og
en Smykkeæske i Form af et Gravmonument
med Statuetter, en liggende Kvindefigur o. a.,
der 1589 kom til det sachsiske Hof og
opbevares i Grünes Gewölbe i Dresden. En
Bordopsats, »Lystbrønden«, udførtes af J. for
Maximilian II, men er gaaet til Grunde, medens
adskillige af hans Værker er bevarede i Afb.
gennem V. Solis’ og J. Amman’s Raderinger.
Sammen med J. arbejdede hans Broder
Albrecht og hans Brodersøn, Guldsmeden og
Radereren, Christoph J., der med sine
senere Arbejder, som »New Grottesken Buch«
(1610), 62 Blade fantastiske Prydelser for
Guldsmede, naar over i Baroktidens Stilart. Bl. fl.
Blade har C. Jamnitzer stukket J.’s Portræt,
og af hans Guldsmedearbejder findes i Berlins
Kunstgewerbemuseum en forgyldt
Sølvbordopsats, fremstillende en Elefant med et af 5
Krigere besat Taarn m. m., i det kejserlige
Skatkammer i Wien en Pragtskaal af Sølv fra 1604
med en Fremstilling af Amor paa en
Triumfvogn og lænkede Kejsere, drevet i Højrelief og
i Randen punslede Scener med
Kærlighedseventyr.
(A. Ls.). A. Hk.
Jamrud [dзam’rud], Djamrud, Fort ved
Khaiber-Passet paa Grænsen af Forindien og
Afghanistan.
M. V.
Jamu [dзa’mu], se Djamu.
Jamuna, se Djamna.
Jamyn [зa’mæ], Amadis, fransk Digter
(1530—85). Han stod i nært Forhold til
»Plejaden« og var Discipel af Ronsard. Hans
Oversættelse af Homer (1574) blev modtaget med
stor Begejstring og er ogsaa trods forsk.
Mangler et betydeligt Arbejde; mindre Interesse
knytter der sig til hans egne Poesier, der
væsentlig bestaar af Sonetter, Elegier og Oder og
ikke udmærker sig ved nogen Originalitet;
fremhæves bør dog Poème de la chasse og La
libéralité, begge dedicerede til Karl IX, hvis
Sekretær han var.
Kr. N.
Jan (holl.), Johan.
Jan, se Skt Jan.
Jana, Flod i Østsibirien, Guv. Jakutsk,
udspringer paa de verchojanske Bjerge Ø. f. Lena,
løber mod N. til Ishavet, hvor den udmunder
neden for Ustjansk med et Delta i J.-Bugten.
Dens Længde er 930 km.
M. V.
Janamejaya, Sønnesønssøn af
Mahabharata’s Hovedhelt Arjuna og Konge i Hastinapura.
J.’s Fader Kong Parikshit var blevet bidt
ihjel af Slangen Takshaka som Følge af en
Forbandelse, han havde paadraget sig ved at
fornærme en Eneboer. For at hævne dette
foranstaltede J. et Slangeoffer for at brænde alle
Slanger. Til at lide denne Skæbne var
Slangerne blevne forbandede af deres Moder
Kadru, fordi de først havde vægret sig ved at
være hende behjælpelige med at vinde et
Væddemaal fra sin Søster Vinata ved Svig (jfr
Garuda). De bedre Slanger blev reddede af
Brahmanen Astika, Søn af Slangekongen
Vasuki’s Søster Jaratkaru og en
Eneboer af s. N.; derfor hjælper Paakaldelsen af
Astika’s Navn mod Slangegift. Ved J.’s
Slangeoffer foredrog Vyasa’s Discipel
Vaiçampayana første Gang Mahabharata. J. og
hans Efterkommere regerede i mange
Slægtled i Hastinapura og senere i Kauçambi.
(S. S.). D. A.
Janaon [зana’å] (Yanaon), fr. Besiddelse
paa Forindiens Østkyst, ligger som en Enklave
i det britiske Præsidentskab Madras, i
Godaverys Delta. 14,3 km2 med (1911) 5033 Indb.
Den staar under Generalguvernøren i
Pondicherry.
M. V.
Janauschek [’jana^u∫æk], Fanny,
bøhmiskfødt Skuespillerinde, født 20. Juli 1830 i
Prag, død 29. November 1904 i New York. J.,
hvis egl. Navn var: Franziska Magdalena
Romance, debuterede 1845 i sin Fødeby, spillede
derefter et Par Aar ved mindre Teatre i
Sachsen og Württemberg, fra 1848 i Frankfurt a.
M., indtil hun 1861 blev engageret til Hofteatret
i Dresden, som hun forlod 1863 for at begive
sig til Amerika, hvor hun siden optraadte —
i det eng. Sprog — med stort Held. Hendes
Repertoire var hovedsagelig tragisk: Klärchen,
Gretchen, Desdemona, Julia o. s. v. Hun
mindede saavel ved sin ædle Holdning og sin
stilfulde Plastik som ved sit Spils betagende
Voldsomhed adskillig om den fr. tragiske
Skuespillerinde Rachel.
(A. A.). C. B-s.
Jan Beuckelszoon, se Bokelson, J.
Janbo el Bahr, se Jambo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
