Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 762 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jagt - Jagt (Fartøj) - Jagt, den vilde - jagtbar - Jagtdistrikt - Jagtedderkopper

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

traadt hindrende i Vejen. Med Garn
fangedes tidligere i det nordlige Norge
Ryper; nu er denne Fangstmaade for det meste
forbudt. (Litt.: T. Bache, »Fly-Jagten«
[1914]; J. B. Barth, »Erfaringer fra Jagten
paa det mindre Vildt i Norge« [Kria 1874, 2.
Udg. 1891]; Samme, »Norges Fuglevildt og
Jagten paa samme« [Kbhvn 1881]; N. J.
Gregersen, »I Skov og Mark« [Kria 1884];
samme, »Jagt i Norge«, m. Illustr, af Uchermann
[Kria 1898]; Kr. Gløersen, »Dyreliv i
Norge« [Kria 1894]; E. Hemberg, »Jagtbara
däggdjurs gängarter och spår« [Sthlm 1896]).
Sekretær H. Kinck.

Om Jagtret (s. d.), om
Fredningsbestemmelserne i Danmark og Norge, se Fredning.
(Litt: St. St. Blicher, »Diana« [2. Udg.
Randers 1859]; Johansen, »Ill. Jagtbog«
[Kbhvn 1871]; H. F. Justesen, »Haandbog
for Jægere« [Kbhvn 1889]; samme,
»Danmarks Vildt« [Odense 1891]; V. Møller,
»Hønsehunden« [4. Udg. Kbhvn 1903]; samme,
»Fjervildtjagten« [2. Udg. Kbhvn 1894];
samme, »Haarvildtjagten« [Kbhvn 1890]; samme,
»Jagthusholdningen« [Kbhvn 1892]; samme,
»Hunden og Hunderacerne« [Kbhvn 1887];
»Lommebog for Jægere« [1892] og »Danske
Vildtarter« [Odense 1909]; C. M. Pay, »Hund
og Jæger« [3. Udg. 1921]. Endvidere maa
nævnes Maanedsskriftet »Hunden« [fra 1891], samt
Dansk Jagtforenings Medlemsblad »Dansk
Jagttidende« [fra Juli 1884] og »Dansk Pointer- og
Setterklubs Tidsskrift«. Af fremmede
Jagtskrifter skal særlig fremhæves: »Norsk Jæger-
og Fiskerforenings Tidsskrift« [Kria fra 1872];
»Norsk Idrætsblad« [fra 1881]; »Från
jaktmarker och Fiskevatten« [fra 1913]; »Svenska
Jägareförbundets nya Tidsskrift« [Sthlm fra 1863],
og »Der Weidmann« [Dresden]).
(H. F. J.). S. F.

Jagt, et lille Skib med højt Overskib, bred
Bov og bredt Spejl. Det har en Mast i eet Stk.
med Storsejl og Topsejl samt 3 Stagsejl og

Jagt.

undertiden til rumskøds Sejlads eet lille
Raasejl. Denne Type af Skibe, der har godt
Lasterum, og som er temmelig velsejlende og
sødygtige, forekommer kun i de skandinaviske
Lande og Tyskland. I Norge benævnes en
Afart af den »Jægt«; den fører eet stort
Raasejl og Stagsejl, har ofte et malerisk
Udseende med højt opstaaende Stævntømmer og
bruges mest til Fiskelast (»Nordlands-Jægt«).
I gl. Dage brugtes i Orlogsflaaderne en
særegen Slags store J., der benævnedes
»Kongejagter«; disse førte een fuldrigget Mast.
C. B-h.

Jagt, den vilde, se Vilde Jagt.

jagtbar. Herved forstaas i Jagtsprog, at det
paagældende Vildt er Genstand for Jagt og
tilstrækkelig udviklet til at nedlægges.
S. F.

Jagtdistrikt, den Grund eller Ejendom,
hvorpaa der haves Eneret til at udøve Jagt.

Jagtedderkopper (Citigradæ) udmærker sig
ved en som oftest højt hvælvet, næsten
prismedannet Forkrop; der findes altid 8 Øjne,
hyppigst ordnede i to Tværrækker, hvoraf 1.
Rk.’s er smaa og lige store; af 2.’s derimod
er de to midterste meget store og
fremtrædende; Spindevorterne er smaa og Kroppen
stærkt beklædt med tiltrykt Haar. Benene er
middellange og Forskellen i deres Længde
ringe. Kløerne er stærke og krummede,
udstyrede med Biklo. De to Køn ligner
hinanden meget, og Hannens Parringsredskaber
er lidet fremtrædende. J. er gennemgaaende
store Edderkopper af brune, lidet
iøjnefaldende Farver; de spinder ingen Fangnet, men
indhenter deres Bytte i Løb; de er mest i
Bevægelse om Dagen i klart Solskin og er da
udmærket hurtige i deres Bevægelser; enkelte
større Former synes dog særlig at ynde de
ganske tidlige Morgentimer at jage i og er
kun fremme om Dagen, naar Vejret er graat.
De spinder ingen Sikkerhedstraad efter sig;
et temmelig stort Antal lever i gravede
Tunneler, der kan være af en betydelig Dybde,
og disse Tunneler udfodres med et fint, men
temmelig løst Silkespind. Hunnerne bærer
næsten altid Æggespindet, der er af noget
forsk. Form, men oftest linseformet med en
Ring uden om sig af løsere Beskaffenhed
fæstet til Bagkroppens Underside. Naar
Ungerne kommer ud af Ægget, lever de en Tid
lang paa Moderens Ryg; mange vil sikkert
have set disse store, brune Edderkopper, der
løber hen over Skovbunden, og hvis Ryg
fremtræder med et underlig grynet Udseende;
hvert af Grynene er en lille Unge, som nemt
drysser af, naar Dyret tages i Haanden. Naar
Moderen har indfanget et Bytte, gaar
Ungerne ned for at fodres, ligesom de ogsaa
stiger ned, naar de ekskrementerer. J. træffes
særlig paa aabne, helst sandede Strækninger
og findes saaledes dels ved Havbredden, hvor
enkelte Arter anlægger deres korte Tunneler,
næsten i Havstokken, dels i Klit- og
Hedeterrainer. En Del er Skovdyr, og enkelte
træffes ved de ferske Vandes Bredder, ja gaar
endda ikke saa kort et Stk. ud paa
Vandspejlet mellem Søernes svømmende
Plantevækst og dykker ned under Vandet, naar de
bliver forfulgte. I Danmark kendes c. 25 Arter,
hvoraf Hovedslægterne er Lycosa, Tarentula,
Trochosa og Dolomedes. Til sidstnævnte Slægt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>