Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacobsen, Sophus - Jacobson - Jacobson, Eduard - Jacobson, Frederikke Louise Amalie - Jacobson, Israel - Jacobson, Ludvig Levin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
besøgte J. oftere sit Hjemland og udførte
adskillige Billeder derfra, særlig fra det sydlige
Norge, senere var han uafbrudt bosat i
Düsseldorf, hvorfra han foretog Rejser rundt om i
Tyskland og Italien. J. henter gerne Motiverne
til sine med betydeligt Talent og ofte djærvt
malede Høst- og Vinterlandskaber fra
Rhin-Egnene. Hans Malerier, hvoraf flere findes i
offentlige Samlinger, kom sjælden op til de
nord. Lande, de gik for det meste til Amerika
og Tyskland. Nationalgaleriet i Kria ejer
siden 1875 et tysk Skovlandskab, Düsseldorf’s
Galeri et Rhin-Landskab. For øvrigt kan
nævnes: »Eiffel-Landskab« (1861), »Maaneskin
ved den norske Kyst« (1867), »Maaneskin i
Venedig« (1872), »Vinterlandskab« (Medaille ved
Verdensudstillingen i Wien 1873), o. fl.
(Fr. O.) C. W. Sch.
Jacobson, dansk Kunstnerfamilie,
stammende fra Tyskland, idet Jøden Ahron J. fra
Hamburg (1717—75) i Midten af 18. Aarh.
indvandrede til Kbhvn, hvor han 1745 blev
Hofsignetstikker. Han havde Sønnerne:
1) David Ahron J., f. c. 1753 i Kbhvn,
oplært i Signetstikkeri af Faderen og 1776
udnævnt til Hofsignetstikker og Hofgravør, samt
2) Salomon Ahron J., f. 1754 i Kbhvn, d.
28. Juni 1830, en i sin Tid meget anset Gravør
og Stempelskærer, der 1776 samtidig med
Broderen blev udnævnt til Hofgravør, og som
allerede paa Salonen 1778 igjorde ikke ringe Lykke
med sine der udstillede Arbejder. Fra 1788 var
han en Tid sysselsat i Sthlm, hvor han for
Gustav III i Ædelsten kopierede nogle antikke
Billedstøtter, og af hvis Akademi han blev
Medlem. 1796 blev han agreeret og senere i Løbet
af s. A. optaget som Medlem (paa en »staaende
Apollon«, skaaret i Calcedon) af det danske
Kunstakademi. Han har udført fl. større
Medailler, saaledes en Medaille over Marie Sofie
Frederikke, udført under et nyt, fleraarigt
Ophold i Sthlm, for Ole Borch (1791), A. P.
Bernstorff (1795), en Medaille 1815 i Anledning af
det kjøbenhavnske Raadhus Indvielse samt 2
Reformationsmedailler. 1820 blev han Professor
samtidig med Sønnen:
3) Albert, f. 1780 i Kbhvn, d. 28. Novbr
1836. Han uddannedes i Sverige under Sergel’s
Vejledning og blev en duelig Signetstikker og
Ædelstensskærer, agreeredes 1826 af det
danske Akademi paa et Portræt af Frederik VI
(intaglio) i en isl. Topas, blev 1817 Medlem paa
Portrætter i en større Medaillon og i Agat af
Overhofmarskal Hauch og 1829 Medlem af
Sthlms Akademi. Til hans bekendteste Værker
hører to Medailloner i det danske Kunstakademi
af Neuhausen og Hofraad D. A. Meyer,
Portrætter af den danske Dronning i Karneol
(1821), af Kongen (Kamé, 1823) og af Kejseren
af Rusland (hvid Karneol, 1827). Han var ansat
som dansk Hofsignetstikker.
A. Hk.
Jacobson, Eduard, tysk Farceforfatter, f.
i Gross-Strehlitz i Schlesien 10. Novbr 1833, d.
i Berlin 29. Jan. 1897. Han studerede Medicin
og tog Doktorgraden i Berlin 1859. Allerede som
Student debuterede han med Farcen »Faust
und Gretchen« (1856) og skrev siden dels alene,
dels sammen med andre en Mængde meget
yndede, men ikke betydelige, lystige Enaktere og
Bagateller, med Sang, i hvilke han satiriserer
over stedlige Forhold. Disse Arbejder er
opførte utallige Gange, især i Berlin, saaledes har
»500000 Teufel« oplevet over 300 Opførelser i
Træk alene i Berlin. Af disse Farcer kan
desuden nævnes: »Meine Tante — deine Tante«
(1858), »Lady Beefsteak« (1860), »Lehmanns
Jugendliebe« (1862), »Backfische, oder ein
Mädchenpensionat« (1864), »Humor verloren —
alles verloren« (1867), »Die Galoschen des Glücks«
(1876), »Die kleine Schlange« (1885), »Das
lachende Berlin« (1888), »Salontirolerin« (1889),
»Der Mann im Monde« (1892),
»Polterabend-Komödien« (1888), »Goldfuchs« (1890),
»Gesindeball« (1895).
(C. A. N.). C. B-s.
Jacobson, Frederikke Louise
Amalie, f. Larcher, dansk Skuespillerinde, f. 23.
Juli 1834 i Kbhvn, hvor hendes franskfødte
Fader var Solodanser og Moderen kgl.
Skuespillerinde. Efter at have læst med Anna
Nielsen debuterede J. 5. Jan. 1852 som Leonie i
»Kvindens Vaaben«, og hendes tætte Skikkelse
og naturlige Væsen virkede straks tiltalende i
Forbindelse med hendes Arv fra Moderen: En
overordentlig vellydende, paa een Gang blød og
klar Talestemme. Det romantiske Repertoire,
J. kom til at spille, passede ikke til hendes
nøgterne Naturel og sunde Humør, som
derimod fandt naturlige og friske Udtryk i
Fremstillingen af Mine Tokkerup i »En Spurv i
Tranedans«, Else i »Tordenvejr«, Dorine i
»Tartuffe«, Mad. Schoppen i »En Kone, der
springer ud af Vinduet« og Lona Hessel i
»Samfundets Støtter«. I Holberg’s Komedier fik hun
den utaknemmelige Opgave at skulle erstatte
Fru Heiberg’s Lucretia og Fru Phister’s
Pernille, hvilket ikke lykkedes hende. J. optraadte
sidste Gang 30. Maj 1880 som Lona Hessel;
1858 havde hun ægtet den senere Admiral
Georges Jacobson. (Litt.: »Ill. Tidende« 6.
Juni 1880 [Kbhvn s. A.]; Overskou, »Den
danske Skueplads« VI-VII [Kbhvn 1876]; J. C.
Normann, »Holberg paa Teatret« [Kbhvn
1919]; Louise Jacobson, »Minder fra mit
Barndomshjem« i »Tilskueren« 1921).
R. N.
Jacobson, Israel (1768—1828), Finansraad
ved Hoffet i Braunschweig, virkede for sine
jød. Trosfællers Emancipation og samtidig for
Jødedommens Reformering. Han fik oprettet
jød. Undervisningsanstalter og virkede for
Gudstjenestens Omdannelse, bl. a. ved Orgel,
Korsang og tysk Prædiken.
J. P.
Jacobson, Ludvig Levin, dansk Læge
og komparativ Anatom, f. 10. Jan. 1783 i Kbhvn,
d. smst. 29. Aug. 1843. Efter Kbhvn’s Brand
1794 flyttede Faderen, Medaillør J. til Sthlm,
hvor Sønnen kom i tysk Skole, og hvor hans
med. Studier, der efter 1800 fortsattes i Kbhvn,
begyndte. J. tog 1804 Eksamen ved kirurgisk
Akademi, hvor han 1806 ansattes som
Beservekirurg og 1807—09 som Lektor i Kemi. 1807—10
var han tillige Lærer ved Veterinærskolen.
Under Kbhvn’s Bombardement gjorde J. Tjeneste
ved Lazarettet i Frimurerlogen, og efter
Kapitulationen besøgte han de eng. Feltlazaretter
uden for Byen. Sine Iagttagelser, beskrev han
i Beretning om »Medicinalvæsenet ved den eng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
