- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
690

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Presse) - Italien (Historie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

senere Cavour, og Rivista contemporanea
(Turin). Det uden Sammenligning betydeligste
Tidsskrift har dog været Nuova Antologia,
grundlagt 1866 i Firenze af Prof. Protonotari.
Lige siden sin Grundlæggelse har denne Revu,
der nu udkommer 2 Gange maanedlig,
ubestridt indtaget den første Plads bl. ital.
Tidsskrifter af blandet Indhold. Der har næppe
været nogen anset Fort i I., som ikke ved sit
Medarbejderskab har givet dette Magasin sin
Støtte.

De mest kendte illustrerede Ugeskrifter er:
Illustrazione italiana (Milano), Secolo illustrato
(Milano) og Tribuna illustrata (Rom).

Af humoristiske Blade kan nævnes: Pasquino
(Turin).

Statistik. 1911 udkom der i I. 2067
Aviser etc., hvoraf 609 politiske. (Litt.: Annali
di statistica: Saggio di una storia sommaria
della stampa periodica
[Rom 1886]; Nic.
Bernardini
, Guida della stampa periodica
italiana con prefazione di R. Bonghi
[Lecce 1890];
Statistica della stampa periodica [Rom]).
K. F.

Historie.

I. Fra det vestromerske Riges
Undergang indtil 962
[1].

For længst havde Barbarerne ikke blot
beskyttet, men ogsaa til en vis Grad behersket I.,
og den Omvæltning, som 476 gjorde Ende paa
det vestromerske Skinkejserdømme og lagde
Halvøen under Odovakar og hans germanske
Krigere, var kun Slutningen paa en lang
Udvikling; dog begyndte med den noget nyt, idet
I. fra nu af blev noget for sig selv. Odovakar,
der havde afsat den sidste Skyggekejser,
Romulus Augustulus, antog ikke Kejsertitelen,
men lod sig af den østromerske Kejser
overdrage Herredømmet over I. som romersk
Patricier. Han uddelte en Tredjedel af Landets
Jordejendomme til sine Soldater, som saaledes
blev spredte over hele Halvøen; men hans Rige
naaede aldrig nogen Fasthed, da hans Tropper
var faa og uensartede, og han ikke fandt nogen
Støtte hos Italienerne. Hvor svagt hans
Herredømme var, viste sig, da han stødte sammen
med Østgoterne under Kong Theodorik, som
489 angreb I. Odovakar kæmpede tappert, men
uheldigt mod ham og maatte trække sig tilbage
til Fæstningen Ravenna, hvor han udholdt en
treaarig Belejring og kun overgav sig paa
gunstige Betingelser; men faa Dage efter dræbte
Theodorik ham med egen Haand (493).
Østgoterne var et barbarisk Folk med vilde Sæder,
og kun deres Konge havde tilegnet sig en vis
Civilisation og erkendte Betydningen af den
rom. Kultur, som han satte en Ære i at
opretholde. Han lod den romerske Forfatning med
dens Senat, Embedsstyre og Skattevæsen bestaa
og respekterede den katolske Kirke, skønt han
og hans Gotere var Arianere. Den største Del
af Jordejendommene blev i Hænderne paa de
faa Rigmænd, som var tilbage fra Romertiden,
medens Resten blev uddelt til Goterne, der
stod som en arvelig Krigerkaste, strengt
afsondret fra Romerne ved Sprog, Sæder og
Religion, under en egen Ret og under egne
Embedsmænd. En dyb Kløft skilte de to Folk
ad, og det var kun muligt for en stor Aand at
holde et saadant Rige sammen. Med sine
germanske Naboriger levede Theodorik i god
Forstaaelse, som han styrkede ved
Familieforbindelser. I. nød under ham en Fred, som det
ikke længe havde kendt. Under denne
fremmedes Agerbruget ved Udtørring af Sumpe og
Opdyrkning af øde Egne. I Rom ordnedes
Kornforsyningen, og der holdtes atter
Cirkuslege. Han søgte at bevare Oldtidsbygningerne
og opførte selv ny, saaledes Paladset i Verona.
Uagtet al denne ydre Glans var Riget dog
svagt. Goterne kunde ikke forsone sig med
Romerne og forurettede dem stadig, og disse
fandt sig kun ugerne i at staa under en
Barbar, som tilmed var Arianer. De begyndte
derfor at se hen til Kejseren som den, fra hvem
Frelsen skulde komme, hvilket ophidsede
Theodorik mod dem. Som et Offer for hans Vrede
faldt den berømte Boëthius. Kort efter døde
Theodorik (526) og efterlod Riget til sin Datter
Amalasuntha’s tiaarige Søn Athalarik. Hun blev
hans Formynder og regerede mildt; men da
hun foretrak Romerne og lod sin Søn give en
rom. Opdragelse, tog Goterne ham fra hende
og lod ham opdrage som Kriger. Da han snart
døde (534), optraadte Theodorik’s Nevø
Theodahad med Fordring paa Tronen. For at stille
ham tilfreds ægtede Amalasuntha ham; men,
han lod hende fængsle og, da hun anraabte
Kejser Justinian om Beskyttelse, dræbe (535).
Denne greb straks dette som et Paaskud til at
erobre I. og sendte Belisarius derover med en
Hær. Sicilien, Syditalien og Rom kom hurtig i
hans Magt, og Østgoternes Rige syntes
Undergangen nær, da det ogsaa truedes med Angreb
fra Frankerne. Imidlertid tog de sig sammen,
afsatte den uduelige Theodahad og valgte den
dygtige Vitiges til Konge. Han belejrede
forgæves Belisarius i Rom, og da Frankerne paa
samme Tid faldt ind i Po-Dalen, svækkedes
Goternes Magt saa meget, at Belisarius kunde
rykke frem og erobre Ravenna, hvor han tog
Vitiges til Fange. Alt syntes tabt; men da kaldte
Justinian sin Feltherre tilbage, og Goterne, der
i Totila havde faaet en glimrende Fører,
erobrede største Delen af I. tilbage. Belisarius blev
igen sendt derover, men udrettede intet. Saa
kom Narses (549), og ham lykkedes det at
fuldende Erobringen. Ved Tagina i Etrurien
overvandt han 552 Totila, der selv faldt, og
Aaret efter havde hans Efterfølger Teja ved
Vesuv den samme Skæbne. I. styredes nu som
en Provins af det østromerske Rige af en
Statholder, der kaldtes Eksark og boede i Ravenna.

Halvøens Tilstand var paa denne Tid højst
sørgelig. Byerne var affolkede, og Landet laa
øde. Rom var kun en Skygge af, hvad det
havde været. Agerdyrkning, Industri og Kunst
var saa godt som forsvundne. En ny
Verdensmagt var dog ved at opstaa paa Ruinerne af
den gl. Fra I. udbredte den katolske Kirke sin
Magt over Verden; netop i disse skrækkelige
Tider lagdes Grunden til en af Kirkens
stærkeste Støtter, idet Benedikt fra Nursia 529 rejste
sit Kloster paa Monte Casino. - Narses


[1] Om I’s Historie i Oldtiden (til 476) se Italia
og Romerske Rige.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0706.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free