Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Kunst.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forkæmper; dog fortonede denne Gratiernes
Maler i sine mange Værker (Fresker m. v.) det
strenge i Stilen over til det mere yndefulde. I
Kom blev V. Camuccini (1771-1844) under
Indflydelse fra Mengs Banebryder for
Klassicismen; i Firenze blev P. Benvenuti i sin
Kunst en fanatisk og indflydelsesrig Udbreder
af den David’ske Lære.
Lige saa lidt da som i Resten af 19. Aarh.
formaaede I. at yde en dybt opr. og
selvstændig Malerkunst, der satte Skel og viste
Verdenskunsten ny Veje. Fr. Hayez (i Venedig),
der var udgaaet fra den klassicistiske Kunst,
sluttede sig senere til en romantisk Retning og
blev med sit sentimentale Maleri (»Kysset«,
1823) længe en førende Skikkelse i
Norditalien og Ophavsmanden til en efterhaanden
stærkt akademisk-konventionel Skole. I Rom
virkede en Rk. flinke Kunstnere i Tyverne m.
v. som Landskabsmaleren Bazzi og
Folkelivsskildreren Fioroni. Den store Stil,
Historiemaleriet, dyrkedes stærkt i Firenze, saaledes
fra Fyrrerne af A. Ciseri, der malede dygtige,
men teatralske Historiemalerier m. v. (»Ecce
Homo« etc.), af Martinetti, C. Mussini m. fl. —
Med aarvaagent Blik fulgte ital. Malerkunst
i 19. Aarh. og derefter alle de udenlandske
Strømninger, baade de overfladiske og de mere
dybtgaaende, gav hurtig Plads for dem og
lod dem — tilsatte med nationale, stærke og
ofte forgrovende Effekter — skylle ind over
Landet. Den viste sig, efter Udlandets omtr.
enstemmige Dom, vel ofte helt
beundringsværdig med sin rent forbløffende Kunnen og
blændende Teknik, der ved sin Bravur og sine
Farveorgier kunde gøre Furore paa de
internationale Kunststævner, men den savnede
gennemgaaende den enkle Troværdighed og
Sjælsdybden; de naturligt stærke, lyse og glade
Farver under Sydens Himmel blev for let til det
overfladisk prangende, til de letkøbte
knaldende Farvevirkninger; længe dominerede et lyst-
og brogetklædt, lidt sødligt og muntert
underholdende Genremaleri, der en masse sendte
Varer paa Markedet for et købelystent
Publikum — den store Turiststrøm med dens Mod
paa ital. Vedut’er og tableaumæssige
Folkelivsscener var til Tider Kunsten en for stor
Fristelse. — Den neapolitanske Skole havde i
Aarh.’s 2. Halvdel en rig Blomstring og
bevarede ligesom i ældre Tid et Særpræg. Som den
fra 17. Aarh. havde været under Spanieren
Ribera’s Indflydelse, blev nu ogsaa sp. Malere,
knyttet til Egnen hernede, ildnende
Forbilleder, først og fremmest Fortuny, endvidere
Villegas. Skolens ejendommeligste Kraft blev
Dom. Morelli, der originalt, fantasifuldt og
med malerisk Bravur gav bib. Emner i
orientalsk Klædebon og Genrestil. Hans Elev P.
Michetti, den store Malervirtuos,
skildrede syditaliensk Folkeliv (»Jorio’s Datter« etc.)
og malede med straalende Kolorit kirkelige
Festprocessioner. E. Dalbono, der ligeledes var
Elev af Morelli og sluttede sig til
Possilippo-Skolen med dens Skildring af Folkeliv,
Landskaber og Mariner fra Neapels Omegn, blev
vel den ypperste Skildrer af neapolitansk
Milieu i sine temperamentsfulde, lys- og
farvestraalende Folkelivsscener m. v. C. Carello
havde forinden brudt Bane for
Landskabsmaleriet. Venedig, hvor Østerrigeren Eugen
Blaas’ Akvarelkunst virkede forbilledligt,
fostrede med den kortlevende Giac.
Favretto vel I.’s mest populære Maler; i Guardi’s
Aand gav denne »Penselens Goldoni« en
Mængde lignende Prospekter med livfuld Staffage —
og ogsaa selvstændige Genrebilleder — fra
Venedigs Rokoko og Nutid; B. Ciardi’s skønne
Aften- og Natstemninger samt Alpelandskaber
gjorde i Aarh.’s sidste Aar med Rette mægtig
Furore. I Norditalien blev Carcano en
fremragende Repræsentant for Friluftsmaleriet og
senere for Impressionismen. Et hist.
Kostume-Genremaleri fra 16.-17. Aarh. m. v. havde
længe sit Sæde i Firenze med F. Andreotti,
Tito Conti (og C. Conti), Fr. Vinea, Gelli m. v.
som dets mest kendte Dyrkere. Bl.
Landskabsmalerne kan nævnes A. Fontanesi, stærkt
paavirket tekn. af fr. Kunst, betydelig ved sine
Landskabers alvorlige gribende Stemning, A.
Pasini (Orientbilleder), Delleani (Alpestykker),
Caldenini, Fontanesi’s Elev og betydelig
piemontesisk Stemningsmaler, E. Coleman (Rom),
Palizzi, D’Azeglio, V. Cabianca fra Verona,
Repræsentant for den florentinske
Macchiajuoli-Gruppe, der (i Tilslutning til fr.
Landskabskunst) med sin Prik-Manér arbejdede paa et
intenst Naturstudium, Bezzi (Havstemninger
etc.). Bl. Genre- og Historiemalere den
berømte Tito, G. Grosso, Fattori, Miti-Zanetti,
Nono, Selvatico, Previati, Sartorio, Simi, D.
og G. Induno, Barabino (mange Vægbilleder i
Genuas Paladser), L. Busi, P. Joris; endvidere
den udmærkede Tegner L. Serra (Fresker i
Rom, Bologna), Portrætmalerne Ferrari og
Milesi o. s. fr. Guiseppe de Nittis fra
Omegnen af Neapel blev Pariser; hans
Malerier fra Paris’ Gadeliv, Bulevard-Billederne
med det myldrende Liv, de fortræffelige
Figurer, tagne paa Kornet i hurtig Bevægelse,
vakte i deres impressionistiske
Fremstillingssæt Beundring Verden over. En anden ital.
Pariser, Giovanni Boldini, fra Ferrara,
blev en mondæn og yderst dreven
Portrætmaler, hvis flot og sikkert opsatte og malede
Dame- og Børneportrætter hørte til de store
Udstillingers Clou’er. I.’s største maleriske
Indsats i 19. Aarh. er vei nok Giovanni
Segantini (1858-99). Han blev
Alpelandskabets storladne Maler i en Stil, der
strejfede den bravurmæssige Kolorit af sig og
stilede mod den enkelt rene, ophøjede
Naturfølelse i Landskaber med iskold tynd Luft,
Gletscherstorhed, dirrende Soltinder og en
arbejdende og vegeterende Menneskeslægt, der
smeltede sammen med Naturen i elementært
store og heroiske Naturfølelsesstemninger. (Litt.:
Vasari, Vite [Milanesi’s Udg. 1889, dansk
Overs. med Noter 1907]; C. Ridolfi, Le
maraviglie dell’arte, overo le vite degli illustri
pittori veneti [2 Bd, Venedig 1648; tysk Udg.
Berlin 1914 ff.]; Baldinucci, Noticie etc.
[6 Bd 1681-1728]; Lanzi, Storia pittorica
dell’ Italia [3 Bd, Bassano 1789; tysk Overs.
1830-33]; Rumohr, »Ital. Forschungen« [3
Bd, Berlin 1827-31]; Crowe og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
