Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Landbrug) - Italien (Kirke- og Undervisningsvæsen.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Produktionen af Smør og Ost i Norditalien i
Bjergegnene og i Po-Dalen, hvorfra Parmesan- og
Gorgonzola-Ostene kommer. Der tilvirkes og
nydes i det hele i I. en Mængde Ost, hvortil
foruden Komælken ogsaa benyttes en stor
Mængde Mælk af Faar og Geder. For disse
egner det tørre og varme Klima i Syd- og
Mellemitalien sig bedre end for Hornkvæget,
og der findes af Faar 11 Mill., af Geder 2 3/4
Mill. Svinet findes overalt, dog ikke i særlig
stor Mængde (2 1/2 Mill.). Hønseholdet er stort,
og der udføres aarlig for omtr. 40—50 Mill. Kr.
Æg.
(V. M.). H. H-l.
Kirke- og Undervisningsvæsen.
Næsten alle I.’s Indb. tilhører nominelt den
rom.-kat. Kirke, 1901 i alt 99,7%. Der var 1901
65595 Protestanter og 35617 Jøder i Landet.
Forholdet mellem Regeringen og den romerske
Kirke er alt andet end godt. Allerede det gl.
Kongerige Sardinien lagde 1851 Skat paa
Kirkens Indtægter og ophævede 1855 alle de
religiøse Ordener i Kongeriget, som ikke gav sig
af med at prædike, undervise ell. pleje syge.
De ophævede Ordeners Ejendomme, i alt 335
Klostre, konfiskeredes og samledes til et Fond,
der skulde bruges til kirkelige Formaal. Da
Kirkestaten og Rom var blevne erobrede, og
det ny Kongerige I. dannet, lukkede Paven sig
inde i Vatikanet, afbrød al officiel Forbindelse
med Erobrerne og søgte at holde de ortodokse
Katolikker borte fra al Deltagelse i den ny
Regeringsform. Et Tilbud om Aarspenge fra
Regeringens Side afslog han. Paverne har siden
den Tid levet som frivillige Fanger i Vatikanet
uden at ville forsone sig med Regeringen. For
en stor Del er det lykkedes Paverne at holde
de ortodokse Katolikker borte fra at »vælge og
vælges« til Deputeretkammeret, men stedse fl.
og fl. Italienere har dog taget Del i Valgene, og
i nyere Tid er der en kritisk Retning
inden for Kirken, de saakaldte »Modernister«, der
baade i religiøs og politisk Henseende har
protesteret mod den pavelige Opfattelse. Disse
Modernister har i det hele, skønt deres Tal ikke
er stort, udfoldet en stor Virksomhed med det
Formaal at bringe den rom. Lære og Praksis
i nøjere Overensstemmelse med moderne
Tankegang, men de har undertiden ogsaa vist
rationalistiske Tendenser. Fra pavelig Side er
man optraadt med den største Strenghed imod
dem, Førerne er blevne ekskommunicerede, og
i Dekretet Lamentabili af 3. Juli 1907 og
Encyklikaen Pascendi domini gregis af 8. Septbr.
1907 har Pius X udtalt sig skarpt mod hele
Retningen. Denne vinder imidlertid betydelig
Udbredelse, dels i I. selv, dels i Frankrig og
Tyskland. Regeringen paa sin Side er faret
haardt frem mod Kirkens Ejendomme. 1877
sad den inde med inddragne Kirkegodser til et
samlet Beløb paa c. 380 Mill. Lire. Under og
efter Verdenskrigen er der dog gjort fl. Forsøg
paa at mildne Forholdet mellem Pave og Stat.
Der er i alt i I. c. 270 Ærkebispedømmer og
Bispedømmer, noget over 20000 Sogne, henved
56000 Kirker og Kapeller og c. 77000 Præster.
1901 var der 3139 Klostre med 58764
Indbyggere; Tallene er senere stegne. Inden for
Protestanterne er der fl. Kirkeafdelinger,
deriblandt Valdenserne.
A. Th. J.
Man kunde have Grund til at vente sig, at
den livlige og begavede italienske Befolkning
var naaet vidt i Kultur, og dog kunde i 1907
kun noget over Halvdelen (51,5 %) af
Indbyggerne læse. Italiens jævne Befolkning har gjort
meget store Fremskridt i de senere Aartier;
saalænge Landet var opløst, fandtes der intet
ordnet Skolevæsen; først ved L. af 13. Novbr
1859 (legge casati) og L. af 15. Juli 1877 er der
dannet en det hele Rige omfattende
Skoleordning, og Virkningerne heraf lader sig let
paavise. Medens der 1861 af 100 mandlige Personer
paa 6 Aar og derover kun var 32, og af 100
kvindelige endog kun 19, som kunde læse, var
Tallene i 1881 henh. 45 og 31, og i 1901 henh.
57,5 og 45,8; men endnu i 1907 var 48,5 % af
Indb. Analfabeter. Tilstanden er dog meget
forsk. i Landsdelene; højst staar Oplysningen
mod N., hvor der i 1901 fandtes 13,25 %
Analfabeter, medens Kalabrien og Sicilien mødte med
indtil 79 %. - Skolevæsenets Forvaltning
hviler væsentlig paa to Dekreter af 1867 (af 22.
Septbr og 21. Novbr), hvorefter der i hver
Provins findes et Skoleraad, hvis vigtigste
Medlemmer er Præfekten, der er Formand, og
Tilsynsmanden for Undervisningen; dette Raad er
paa forsk. Maader repræsenteret i de enkelte
Skolekredse og Skoledistrikter.
Staten, Kommunerne og Provinserne
opretholder i Fællesskab Skoler af alle Slags. I hver
Kommune skal der i det mindste findes 1 Skole
for Drenge og 1 for Piger; men findes der i
Kommunen en højere Skole ell. tæller
Kommunen fl. end 4000 Indb., skal Skolen have et
andet Omfang og benævnes den højere
Folkeskole ell. Elementarskole i Modsætning til den
førnævnte, som kaldes den lavere.
Undervisningen er fri; Børnene følger kun
Religionsundervisningen, hvis Forældrene forlanger det;
den lavere Skole er obligatorisk for Børn i
Alderen 6-9 Aar, den højere for Børn paa
6-12 Aar. Desuden findes der private Skoler
for Børn og Fortsættelsesskoler o. l. for de
unge. I de nævnte Skoler fandtes 1901 3298341
Elever i 70865 Skoler, undervist af et
Lærerpersonale paa 81925; heraf udgjorde de private
Skoler i 1898-99 3843 med 192669 Elever. -
Til Uddannelse af Lærerne fandtes 137
Normalskoler (Seminarier) med 21739 Elever, for
største Delen Kvinder.
Mellemundervisningen falder i to Underarter. Den
humanistiske meddeltes i 1906 paa 284 Gymnasier
(ginnasi) med 34359 Elever, hvoraf 2286
Kvinder, og som Forberedelse til Universiteterne paa
159 Lyceer (licei) med 13812 Elever (452
Kvinder); i de tekniske Fag fandtes 1907,
svarende nærmest til Realskolen, 306 scuole
tecniche med 58594 Elever (9729 Kvinder) og 73
instituti tecnici med 14700 Elever (543 Kvinder);
desuden fandtes 21 istituti di marina
mercantile.
Italien er rigt udstyret med
Universiteter; det første Univ. blev oprettet i dette
Land. 1906 fandtes 17 Statsuniversiteter, det
største i Neapel (5668 studerende); i Roms Univ.
studerede 2890, i Torinos 2556; de øvrige findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
