Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Statsforfatning og -forvaltning) - Italien (Finansvæsen) - Italien (Industri)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
10000 Lire. Baade de Deputerede og
Senatorerne, hvilke sidste ikke faar Diæter, kører
derhos frit paa Statens Jernbaner.
Den dømmende Magt udøves i Kongens Navn
af de af ham ansatte Dommere, der er
uafsættelige efter 3 Aars Tjenestetid. Der findes
f. T. 5 Kassationsretter, af hvilke alene den i
Rom er kompetent i Kriminalsager, 20
Appelretter, 162 Civil- og Kriminalretter, foruden 14
særlige Straffedomstole i de større Byer, og
1535 Underretter. Tillige findes der en særlig
Regnskabsret, indført i 1862, der ikke
blot har som Statsrevisorerne i Danmark at
revidere Statsregnskaberne, efter at
Udgifterne er afholdte, men ogsaa at prøve
Gyldigheden af Ministeriernes Anvisninger, inden
Udbetaling kan ske. Endvidere et særligt
Statsraad, der bestaar af Medlemmer udnævnte
paa Livstid, og som i Henh. t. en Lov af 1889
dels som øverste raadgivende Myndighed har
at afgive Betænkning over Lovforslag og alle
Spørgsmaal, som forelægges det af
Regeringen, dels som øverste Forvaltningsdomstol at
afgøre Tvistigheder med Forvaltningen.
I administrativ Henseende er I. med dets 11
historiske Landskaber delt i 69 Provinser, 214
Kredse (circondari), 1805 Distrikter
(mandamente) og 8345 Kommuner. Der findes to Slags
valgte kommunale Forsamlinger, nemlig de
kommunale Raad og Provinsraadene. Alle
21-aarige italienske Borgere, som har Valgret til
Parlamentet, er kommunale Vælgere. Raadene
vælger selv deres Formænd o. a. Embedsmænd.
Endelig er at nævne, at den italienske Stats
Forhold til Pavemagten er ordnet ved
Garantiloven af 13. Maj 1871. Paven nyder derefter
Eksterritorialitetsret i I.: hans Person er hellig
og ukrænkelig. Der er bevilget ham en aarlig
Apanage paa 3225000 Lire, som Paven dog
hidtil har nægtet at modtage, samt Brugen af
de apostol. Slotte Vatikanet og Lateranet og
Villaen Castel Gandolio med alle tillig. Haver og
Jorder, Museer og Biblioteker. Paven har Ret
til at holde Vagtposter til sin Sikkerhed, og
der maa ikke lægges Hindringer i Vejen for
Pavevalgets Frihed. De pavelige Slotte er
ukrænkelige og Paven har Ret til eget Post-
og Telegrafkontor samt gratis Benyttelse af
Statens Post- og Telegrafvæsen. Fremmede
Magters Gesandter hos Paven og Pavens
Gesandter hos andre Magter nyder i I. fuld
Eksterritorialitetsret som suveræne Staters
Gesandter. Paven har fuld Frihed til at udføre
alle de Hverv, der hører under hans aandelige
Embede, og Regeringen har givet Afkald paa
Udnævnelses- og Indstillingsretten ved
Udnævnelsen til de højere gejstlige Embeder. I
aandelige og Disciplinærspørgsmaal tilstedes der
ingen Indsigelse ell. Paaanke mod de gejstlige
Myndigheders Handlinger, men der er heller
ikke indrømmet dem nogen tvungen
Fuldbyrdelse. Bedømmelsen af de retslige Virkninger
af disse tilkommer derhos de borgerlige
Domstole, og Handlinger, der strider mod Statens
Love ell. den offentlige Orden ell. mod
Privates Rettigheder, er ugyldige, ligesom de
falder ind under Straffeloven, naar de udgør en
Forbrydelse.
K. B.
Finansvæsen.
I.’s Budget har, navnlig begrundet i de stærkt
voksende Udgifter til Militærvæsenet og
Statsgældens Forrentning, været i stærk Stigen; 1861
udgjorde Statsudgifterne 861 Mill. Lire, men
1913-14 var de voksede til 3129 Mill. Saa kom
Verdenskrigen og 1915-16 udgjorde de 12712
Mill. og 1917-18 26656 Mill. Lire. 1919-20 er
de paa Budgettet opført med 6256 Mill. Lire.
Finansernes Tilstand har i øvrigt undergaaet
stærke Svingninger. I Aarene efter Kongeriget
I.’s Dannelse var Underskudet betydeligt, men
bedredes i Beg. af 1880’erne for atter at tiltage
stærkt i Tiaarets Slutning. Ved forsk. finansielle
Reformer under Ministeriet Rudini, hvilke
væsentlig skyldtes Finansministeren Luzzati,
tilvejebragtes der omtr. Ligevægt, der imidlertid
atter blev forstyrret under Verdenskrigen.
1917-18 var der saaledes et Underskud paa c. 6
Milliarder Lire.
De ital. Statsskatter falder i 3 Grupper: 1)
de direkte Statsskatter, 2) Forbrugsskatterne og
3) Omsætningsskatterne. De direkte Skatter
bestaar af en Grundskat, en Bygningsafgift og en
Indkomstskat, hvilken sidste hviler paa alle
andre Indtægter end af faste Ejendomme.
Forbrugsafgifterne opkræves dels under Form af
Told ved Grænsen, dels sammen med de
kommunale Forbrugsafgifter, i lukkede Kommuner
som Portkonsumtion, ellers som Afgift af
Detailhandelen; endvidere udredes disse Skatter
som en Fabrikationsafgift (af Øl og Brændevin)
og under Monopolform (Salt, Tobak og enkelte
andre Varer). Bl. Omsætningsskatterne er
Arveskatten, Indregistreringsafgifterne og
Stempelskatterne de vigtigste.
Paa Budgettet for 1919-20 er de ordentlige
Indtægter opførte med 4855 Mill. Lire, de
overordentlige med 845 Mill. Lire. Bl. de ordentlige
Indtægter nævnes: direkte Skatter 756 Mill.
Lire (deraf Indkomstskatten 480 Mill. Lire).
Omsætningsskatter 525 Mill. Lire, indenlandske
Forbrugsafgifter 462 Mill. Lire, Told 255 Mill. Lire,
Oktroier 91 Mill. Lire, Tobaksmonopol 800 Mill.
Lire, Salt 120 Mill. Lire, Lotterier 100 Mill.
Lire, Postvæsen 240 Mill. Lire, Telegraf og
Telefon 85 Mill. Lire. Statsgælden anslaas 1. Juli
1918 til c. 43 Milliarder Lire og Renten deraf
til c. 1910 Mill. Lire.
Tyngdepunktet for de ital. Kommuners
Indtægtsbudgetter ligger i Grund- og
Bygningsskatter, der hviler paa samme Grundlag som
Statens Skatter af s. N., og i
Forbrugsafgifterne, der baade omfatter Artikler, som tillige
beskattes af Staten, og andre, m. H. t. hvilke dette
ikke er Tilfældet.
C. T.
Industri.
Kongeriget I. er kommet sent med i den
moderne industrielle Udvikling. Landbrug og Handel
har været I.’s Hovederhverv; til en Storindustri
med Fabriksanlæg o. s. v. har der manglet det
rette Initiativ hos Befolkningen, saavel fra
Arbejdets som fra Kapitalens Side.
Kreditforholdene har været daarlige og en væsentlig
Hindring har været Landets Vanskelighed ved at
skaffe sig Kul, som det selv er ganske blottet
for, og Jern, som det kun for en lille Del kan
forsyne sig selv med. Haandværk i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
