Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - isolerende Sprog - isoleret Fort - isoleret Punkt - Isolering (isolere) - Isolering (Afsondring)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ord bestaar altsaa af een uforanderlig Stavelse.
Ordenes indbyrdes Forhold i Sætningen
angives dels ved deres Plads - ligesom naar i
den danske Sætning »Peter elsker Trine«
Ordstillingen viser, at Peter er Subjektet, Trine
Objektet, og at elsker skal tages som Verbum,
ikke som Substantiv (en Elsker) - dels ved
Formord, af de kinesiske Grammatikere kaldte
»tomme Ord«. Naar man tidligere har ment,
at denne Sprogtype var Menneskehedens
oprindeligste (»Rodsprog«), og at de
agglutinerende og flekterende Sprog har udviklet sig fra
lgn. Tilstande, maa dette nu betragtes som et
overvundet Standpunkt; tværtimod taler meget
for, at et Sprog som Kinesisk er en afsleben
Form for et Sprog, der paa et ældre Trin har
haft Bøjningsformer o. l.
O. Jsp.
isoleret Fort er Benævnelsen paa et, oftest
som Led i en Grænsebefæstning anlagt,
selvstændigt, permanent Værk, der skal spærre en
vigtig Kommunikation, Bjergpas, Defilé o. l.
(se Spærrefort).
Sch. P.
isoleret Punkt, se Dobbeltpunkt.
Isolering er dels Arbejdet for at isolere,
d. v. s. enligstille, afgrænse, beskytte et
bestemt Omraade for en vis Paavirkning, f. Eks.
en Bygning for Ødelæggelse af Fugtighed, dels
den særlige Konstruktionsdel i Bygningen, det
isolerende Lag, hvorved man tilvejebringer
Beskyttelsen, spc. I. for Murværk mod Fugtighed
fra Jorden ell. Regn. Mursten, Kalk- og magre
Cementmørtler er saa porøse, at de let indsuger
Fugtighed og overfører den til Bygningens
Træværk og selv sprænges i stærk Frost, ell.
de gennemsives af Grundvandet, der ved sit
Kulsyreindhold angriber Mørtelen og skørner
Murværket. Fed Cementmørtel og klinkbrændte
Sten er saa finporede, at de standser
Gennemsivning af indsuget Vand, fordi Modstanden
mod Vandets Bevægelse er for stor. Man kan
derfor beskytte f. Eks. en Brohvælving ved en
I., bestaaende af et tykt, glittet Pudslag af fed
Cementmørtel, ell. af fl. Skifter af flade Klinker
(ell. Glasplader) murede i fed Cementmørtel;
men en saadan Murværks-I. har den Mangel,
at Fugeridser i Hvælvingen fremkaldte ved
Formforandringer kan fortsætte sig gennem
Isoleringslaget og sprænge dette. Dette undgaar
man ved at udføre I. af et mere plastisk og
vandtæt Materiale, f. Eks. tynde Blyplader, hvis
Kanter falses sammen og loddes, ell. et
Asfaltpræparat, der enten paaføres varmt og binder
sammen ved Afkølingen ell. i Forvejen er
anbragt paa et Bærestof som Pap ell. Lærred,
saa det paalægges som tynde Plader, hvis
Kanter klæbes sammen. I. maa være elastisk for at
kunne følge Murværkets
Temperaturforandringer. Til Betonmurværk, der har stor
Varmeudvidelseskoefficient, er med Held brugt
Calendrit, Asfaltplader, hvis Bærestof er Jutevævning
med Traadene paa Skraa i Forhold til
Pladernes Længderetning, hvorved ogsaa Vævningen
bliver elastisk.
Ved Husbygninger isolerer man Ydermurene
ved et gennemgaaende Lag Tagpap i en Fuge
over Sokkelen, medens denne beskyttes ved en
Granitsten i Jordskorpen, Kældermure under
Jorden ved udvendig Asfaltering, Ydermure
over Jorden ved udvendig Cementpuds ell.
indvendig Asfaltering; det er da kun det
indvendige Pudslag, som derved isoleres, medens selve
Murværket kan opsuge Slagregn, hvorfor
Bjælkehovederne i Muren maa isoleres ved
Beklædning med Tagpap.
A. L-n.
Isolering (Afsondring) af Syge fra
Omgivelserne finder St. af forsk. Aarsager. Vigtigst
er I. af Patienter med smitsomme Sygdomme
for at hindre Sygdommens Udbredelse. - I
Europa isoleredes de Spedalske allerede fra
det 11. Aarh. i særlige Sygehuse (i Danmark
kaldet Skt Jørgens Gaarde); denne I.
gennemførtes med Strenghed og har vistnok bidraget
meget til Spedalskhedens Udryddelse af de
fleste europæiske Lande. — Fra 15. Aarh. var
I. af de Pestsyge et af Midlerne, som anvendtes
ved Pestepidemier. Ikke blot de enkelte Syge
søgte man at isolere, men ogsaa hele Bydele
(f. Eks. Ghettoet i Messina 1468). Tilrejsende
Pestsyge isoleredes i Karantænestationer (se
Karantæne). I 18. Aarh. blev det forsøgt
at isolere hele Landsdele for at undgaa Pest
ved at opstille Militærkordonner langs
Grænsen. Lignende Forholdsregler forsøgtes c. 1830
overfor Koleraen, der paa dette Tidspunkt
bredte sig fra Asien ind over Europa, men
uden Held. Disse mislykkede Forsøg paa at
standse Koleraepidemien var en af Aarsagerne
til, at I. for en Tid traadte noget i Baggrunden
mellem Midlerne til at bekæmpe epidemiske
Sygdomme. - Gennem Bakteriologiens
Udvikling i sidste Trediedel af 19. Aarh. fik man
efterhaanden nøjere Indsigt i de forsk.
epidemiske Sygdommes Smittemaade og lærte at
forstaa I.’s Bet. Ved alle smitsomme Sygdomme,
som overføres direkte fra den Syge til Sunde
under personligt Samvær (f. Eks. ved Hoste,
Berøring o. s. v.), har I. af de Angrebne Bet.
Nogle af disse Sygdomme smitter ikke paa alle
Sygdomsstadier (f. Eks. Kighoste), og I.
behøver derfor ikke at vare under hele
Sygdommens Forløb. I. af Patienter med direkte
smitsomme Sygdomme bidrager meget til at hindre
Smittens Udbredelse, men mange af disse
Sygdomme kan ogsaa udbredes af Sunde, som bærer
Sygdommens Smitstof (»Bacilbærere«). Andre
epidemiske Sygdomme udbredes enten ofte ell.
altid ad indirekte Vej (ved Insekter,
Drikkevand o. a.). I. bliver derfor ofte kun et enkelt
Led i de Foranstaltninger, som maa træffes
mod epidemiske Sygdomme.
De Syges I. maa ske i særlige
Epidemisygehuse. Indtil Midten af 19. Aarh. behandledes
næsten alle Patienter med smitsomme
Sygdomme i Hjemmene ell. paa de alm. Hospitaler.
I England indførtes tidligt særlige
»Feberhospitaler«, og i disse indrettedes siden 1862
særskilte Afdelinger for de enkelte smitsomme
Sygdomme. T Kbhvn aabnedes 1876
Øresundshospitalet for farlige epidemiske Sygdomme og
1879 Blegdamshospitalet for de mere
dagligdags (Skarlagensfeber, Difteritis o. s. v.). 1916
fandtes i Danmark 25 Epidemisygehuse og
desuden 82 særskilte Epidemiafdelinger med Plads
til I. af i alt c. 3000 Patienter med epidemiske
Sygdomme. - For at sikre I. og de øvrige
Sikkerhedsforanstaltninger har Lægerne Pligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
