- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
599

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Islands Vaaben - Islandsspat - Islas de Lobos - Islay - Isle - Isle (Flod) - Isle, L' - Isle de France (d. s. s. Ile de France) - Isle de France (Ø) - Ísleifr Gissurarson - Íslendingabók - Íslendingasögur - Isleworth - Islington - Islimje - Islom - Isluga - Isly - Islæt - Ismaage - Ismael

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skjold, kronet af en med blaat foret Guld
Kongekrone, hvis Bøjler er besat med runde
blaa Perler. Skjoldet holdes af de fire i Snorre
Sturluson’s Heimskringla, Olaf Tryggvason’s
Saga, Kap. 33, omtalte Landvætter: Fugl,
Drage, Okse og Bergrise; alle Guld, udadseende,
Dyrene rødbevæbnede, Bergrisen med en rød
Stav, de to førstnævnte svævende foroven,
halvvejs dækkede af Skjoldet, de to
sidstnævnte staaende ved dettes Fod. Vaabenet
er anbragt paa en Konsol med Skjoldets
Farver. Tegningen skyldes den islandske
Billedhugger Rikarður Jónsson. Efter at dette
Vaaben er fastsat, har man endnu ikke (1921)
gjort Skridt til at fjerne den nævnte Falk fra
sin Plads i det danske Rigsvaaben. (Litt.: A.
Thiset
, »Vaabenmærkerne for Island,
Færøerne og Kolonierne«, »Aarb. f. nord. Oldk. og
Hist.« 1914 [Kbhvn 1915]).
P. B. G.

Islandsspat, se Kalkspat.

Islas de Lobos [’islas-ðæ-’låwås], nogle
smaa Øer ud for den peruanske Prov.
Lambayeque. Øen Lobos de Tierra ligger 25 km
fra Kysten; 50 km længere mod SØ. ligger to
Øer, Lobos de Afuera. Disse Øer har Bet. ved
deres store Rigdom paa Guano.
G. Ht.

Islay [’a^i£ei ell. ’is£ei], Ø af Hebridernes
Gruppe ved Vestkysten af Skotland, adskilt fra
Øen Jura ved Sound of I., hører under
Grevskabet Argyll; 608 km2, (1911) 6274 Indb.,
hvoraf c. 1000 kun er det gæliske Sprog mægtige.
Øen er klippefuld med vanskelig tilgængelige
Kyster. De to dybe Fjorde, Loch Gruinart paa
Nordsiden og Loch Indaal paa Sydkysten,
næsten deler den i to Dele. Det indre af Øen
er opfyldt af Fjelde og Moser; kun i Dalene er
Agerbrug muligt. Faareavl og Mejeridrift er
de vigtigste Næringsveje. De højeste Punkter
er Ben Bheigeir (490 m) og Sgorrnam
Faoileann (429 m). Der brydes Skifer og Marmor paa
Øen, samt lidt Jern, Bly og Sølv. Den vigtigste
By, Bowmore, har en Del Søfart.
G. Ht.

Isle [fr. i.l, eng. a^i£], se Ile.

Isle [i.l]. Flod i det sydvestlige Frankrig,
235 km lang, udspringer paa Mont du
Limousin i Dept Haute-Vienne, gennemstrømmer
Departementerne Dordogne og Gironde i
sydvestlig Retning og udmunder ved Libourne i Floden
Dordogne. Den er sejlbar neden for Périgueux,
143 km oven for sin Munding, og er
kanaliseret paa 112 km.
G. Ht.

Isle, L’ [l-i.l], Navne paa talrige Byer i
Frankrig, bl. hvilke de betydeligste er: 1)
L’Isle-Adam i Dept Seine-et-Oise, c. 3500
Indb., Porcelænsfabrikation, Stamsæde for
Familien L’Isle-Adam, 2) L’Isle-sur-la-Sorgue
i Dept Vaucluse (c. 4200 Indb.), med Silke-
og Uldspinderier, Klæde- og
Lædervarefabrikation.
G. Ht.

Isle de France [’i.l-dö-’frã.s], d. s. s.
France
.

Isle de France [’i.l-dö-’frã.s], Ø i det indiske
Ocean, se Mauritius.

Ísleifr Gissurarson [’i.slæ^ivr-’gis-], Islands
første indfødte Biskop, f. 1006, d. 5. Juli 1080. I.
var Søn af Gissurr hvíti, af Mosfellingernes
berømte Slægt. Han blev af sin Fader sendt til
en Klosterskole i Herford i Westfalen, hvor
han tilbragte nogle Aar. Efter at være vendt
tilbage til Island var han i fl. Aar Præst, indtil
han 1055 paa Opfordring af sine Landsmænd,
der indsaa, hvor udmærket en Præst han var,
rejste udenlands for at lade sig vie som Biskop
over Island. Han tog til Rom og modtog af
Pave Victor den Anden et Brev til Ærkebiskop
Adelbert i Bremen om, at han skulde indvie
I., hvilket ogsaa skete 26. Maj 1056. Efter at
have overvintret i Norge vendte I. hjem
Sommeren 1057 til sin Gaard Skálholt. Det var en
vanskelig Opgave at løse, der ventede I. som
Biskop. Omtr. uden biskoppelige Indtægter
skulde han skaffe sig en for en Biskop passende
Myndighed og Agtelse i Landet. Det faldt ham
ogsaa stundom besværligt at faa Folk til at
adlyde, og dette vanskeliggjordes endnu mere
derved, at fl. udenlandske Biskopper i hans
Bispetid kom til Island og for at vinde
Tilhængere tillod forsk. Ting, som I. forbød. Efter at
I. havde underrettet Ærkebiskop Adelbert
herom, forbød han Folk at indlade sig med disse
fremmede Biskopper. Imidlertid havde Biskop
I., der udmærkede sig fremfor sine Samtidige
i al gejstlig Dannelse, oprettet en Skole paa
sin Bispegaard og uddannet fl. fornemme unge
Mænd, som han viede som Præster, og derved
lagt Grunden til en dannet Gejstlighed i
Landet. Af I. findes en mindre Fortælling »Þáttr
af Isleifi biskupi« (trykt i »Flateyjarbók« og
»Biskupa sögur«, I). (Litt.: B. Th.
Melsteð
, »Íslendinga saga«, III).
B. Th. M.

Íslendingabók [’i.s-bo.k], se Are Frode.

Íslendingasögur [’i.s-], se Saga.

Isleworth [’a^i£wəþ], se Heston and
Isleworth
.

Islington [’iz&iŋtən], se London.

Islimje, se Slivno.

Islom, se Lom.

Isluga, Vulkan (5486 m) paa Grænsen
mellem Chile og Bolivia, Ø. f. Pisagua.
G. Ht.

Isly [is’li], Flod i Marokko, nær den
algierske Grænse. Her slog Marskal Bugeaud 14.
Aug. 1844 Marokkanerne, understøttede af
Abd-el-Kader, og gjorde derved Ende paa Krigen
mellem Frankrig og Marokko. Bugeaud fik
derefter Titelen Hertug af I.
C. A.

Islæt, se Vævning.

Ismaage, se Maage.

Ismael, hebr. jishma’el [ji∫ma.’e.l], »Gud
hører«, 1) Navn paa Abraham’s Søn med Sara’s
Slavinde Hagar. I. og hans Moder blev
bortjaget og flakkede om i Ørkenen, men reddedes
fra Undergang ved en guddommelig
Aabenbaring (1. Mos. 21). I. er Stamfader til
Ismaelitterne, de arab. Stammer, og Ørkenen
nævnes som hans Boplads. Naar I. skildres
som »et menneskeligt Vildæsel, hvis Haand er
mod alle, og alles Haand mod hans, og han
skal bosætte sig i Trods mod alle sine Brødre«
(1. Mos. 16, 12), da er heri de arab. Beduiner
skildret. Om deres røveriske Indfald i Kana’an
beretter Dommerbogen (Kap. 8). I. omtales
som Bueskytte (1. Mos. 21, 20), og Ismaelitterne
nævnes som Købmænd, der drager i Karavane
(1. Mos. 37, 25). Der nævnes (1. Mos. 25,
13-15) 12 ismaelittiske Stammer, bl. disse Nebajot,
Qedar, Duma, Tema, Jetur, Kedma, Navne paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0613.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free