Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Björn Kristjánsson. Dette afstedkom heftige
Stridigheder. Over Halvdelen af Altingets
Medlemmer opfordrede Ministeren til at udvirke
hos Kongen Sammenkaldelse af et
overordentligt Alting i Løbet af Sommeren 1910. Det
næste ordentlige Alting skulde træde sammen
15. Febr 1911. Da de Kongevalgtes Mandater
udløb den 29. Apr. 1911, søgte Ministeren at
udvirke hos Kongen, at Altinget først maatte
blive sammenkaldt den 11. Maj, for at han
forinden kunde faa udnævnt kongevalgte
Medlemmer. Dette afslog imidlertid Kongen under
Henvisning til de gældende Love og de af
Altingsflertallet fremsatte Ønsker. Altinget
traadte derfor sammen 15. Febr 1911. Forinden
havde den venstre Fløj af Ministerens
Partifæller søgt at faa ham til at indgive
Afskedsbegæring. Da dette mislykkedes, indbragte de
paa Altinget et Mistillidsvotum til ham. Da
Hjemmestyrepartiet ogsaa stemte for dette,
maatte Ministeren søge Afsked. Den 14. Marts
s. A. fik hans Efterfølger Justitiarius
Kristján Jónsson sin Udnævnelse. Han havde
været Meddirektør af den afsatte
Bankbestyrelse og var derfor den ene Part i Banksagen,
som Altinget nu havde til Undersøgelse;
Udnævnelsen var derfor iikke heldig, men
Hjemmestyrepartiet støttede ham til Ministerposten
tillige med en Del af det splittede
Selvstændighedsparti, og udenfor Altinget vilde
Altingsmændene ikke hente et Ministeremne, selv om
det var det heldigste. 2 Medlemmer af
Selvstændighedspartiets venstre Fløj indbragte et
Forslag til en ny Forfatningslov; dette blev ikke
vedtaget af Altinget, men derimod et Forslag
til Forfatningslov om Forandring af
Forfatningen. Da Bestemmelsen om, at Ministeren i
Statsraadet skulde forelægge Kongen Love og
vigtige Regeringsforanstaltninger, udelodes,
erklærede Kongen ikke at ville stadfæste dette
Forfatningsforslag, med mindre der samtidig
kom en Ordning i Stand om det statsretlige
Forhold mellem Danmark og Island, som var
vedtagen af Rigsdagen og Altinget.
Altinget blev imidlertid opløst, og ved
Valgene 28. Oktbr 1911 sejrede
Hjemmestyrepartiet. Paa det overordentlige Alting, der traadte
sammen 15. Juli 1912, maatte Minister Kristján
Jónsson trække sig tilbage og Hannes
Hafstein blev 25. s. M. igen Minister.
Forfatningsforslaget blev ved en Dagsorden forkastet,
men Sagen om Ordningen af Forholdet mellem
Danmark og Island var endnu ikke moden til
Genoptagelse. Ved en Lov 22. Oktbr 1912 blev
bestemt, at det ordentlige Alting igen skulde
træde sammen 1. Søgnedag i Juli.
Da man paa I. indsaa, at den danske
Regering ingen Hindringer lagde i Vejen for I.’s
frie Udvikling, og Forfatningsstriden var mest
om Teorier, ønskede mange, at den maatte
ophøre. Det vilde ogsaa have været vanskeligt
for de Mænd paa I., som var de ivrigste i de
teoretiske Stridsspørgsmaal, at holde
Diskussionen i Live, hvis de ikke stadig havde faaet
Hjælp ved Artikler i danske Blade, der altid gav
Anledning til en fortsat Diskussion. Hertil kom
ogsaa en uventet Hjælp fra dansk Side.
Morgenen 12. Juni 1913 roede en ung Sportsmand ene
paa en Baad i Havnen i Reykjavik med et isl.
Flag oppe i Bagstavnen, hvor Inspektionsskibet
»Islands Falk« laa. Han roede i Nærheden af
Skibet. Det traf sig da saaledes, at den yngste
Officer havde Vagt og lod Flaget opbringe.
Dette gav Anledning til Ophidselse, og
Flagsagen blev nu rejst; ligeledes blev dette
benyttet til Opposition mod Minister Hafstein.
Paa Altinget 1913 blev vedtaget et Forslag til
Forfatningslov om Forandring paa
Forfatningen 5. Jan. 1874 og Forfatningslov af 3. Oktbr
1903. I dette Forslag blev bestemt »at forelægge
Kongen Love og vigtige
Regeringsforanstaltninger der, hvor Kongen bestemmer«.... I
Statsraadet 20. Oktbr s. A. udtalte Kongen, at
han vilde stadfæste Forfatningsforslaget, hvis
det igen blev vedtaget, og samtidig bestemme,
at Love og vigtige Regeringsforanstaltninger
blev forelagte hiam i Statsraadet. Der blev
ogsaa aftalt mellem Kongen og Islands-Ministeren
og Kongen og den danske Konseilspræsident,
at denne Bestemmelse ikke vilde blive ændret,
med mindre der af Altinget og Rigsdagen
vedtoges en ny Ordning af den statsretlige
Forbindelse mellem Danmark og Island, hvad
Kongen ogsaa udtalte i Statsraadet. Samme Dag
blev Altinget opløst, og ny Valg udskrevne til
11. Apr. 1914. Den 22. Novbr 1913 resolverede
Kongen, at I. skulde faa et særskilt Flag til
Brug paa I. og paa isl. Skibe indenfor
Søterritoriet. Ved en ny Resolution vilde Kongen
bestemme Flagets Udseende, efter at
Islands-Ministeren havde erkyndiget sig om
Islændingernes Ønsker i den Retning. For at gøre
Forslag om Flagets Udseende blev en Kommission
nedsat 30. Decbr 1913.
Ved Valgene til Altinget stillede Prof. Einar
Arnórsson sig og offentliggjorde i »Isafold« og
»Ingólfur« 14. Marts en Artikel, hvori han
hævdede, at hvis Altinget i Sommer vedtog
Forfatningsforslaget uden Forbehold, kom en
bindende Overenskomst i Stand mellem I. og
Danmark om det, da Forelæggelsen af I.’s
Særanliggender for Kongen var en Fællessag, og at
dette ikke kunde forandres, før end Rigsdagen
tillod det. For at forebygge dette, foreslog han,
at Altinget erklærede klart, at det holdt fast
ved sin tidligere Opfattelse, nemlig at
Forelæggelsen af I.’s særlige Anliggender for
Kongen er og bliver et isl. Særanliggende, som den
isl. lovgivende Myndighed ene raadede over,
og at Altinget tillige gav den Mand, som
forelagde Kongen Sagen, en streng Ordre om ikke
at underskrive nogen Resolution om
Særanliggendernes Forelæggelse, der gav dansk
Myndighed nogen Ret over dem.
Ved Valgene fik Selvstændighedspartiet
Flertal, og Hafstein indgav Ansøgning om Afsked.
Da fl. Medlemmer af Selvstændighedspartiet
var villige til at paatage sig Ansvaret, voldte
det Partiet ikke ringe Vanskeligheder, at
udpege et Ministeremne; Endelig lykkedes det
Sysselmand Sigurður Eggerz, som ikke
var bl. Partiets Førere, at samle 12—14
Stemmer i Partiet om sig ved at love ikke at
modtage nogen Pension, naar han fratraadte som
Minister, hvad han dog ikke holdt. Han rejste
derpaa til Danmark for at forestille sig for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
