Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Sprog og Litteratur)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
va-Stammer i Reglen faldet bort; feminine vo-Stammer
i Reglen gaaede over til o-Stammer (altsaa
dögg, daggar, daggir); jfr ovf. om -r i Nom.
af io-Stammer og ia-Stammer. Hvad de sidste
angaar (læknir, læknirs, læknirar), undgaas de
i Reglen i Skrift af rent puristiske Hensyn.
u-Stammerne er næsten helt forsvundne,
saaledes at Akkus. Plur. faar Endelsen -i
(fjörður-firðir, firði); dog er Dativendelsen i Reglen
bevaret (firði, velli o. s. v.); Mandsnavnet
Hjörtur hedder i Gen. Hjörts (saaledes ogsaa Björn).
i Dat. Hjört ell. — undertiden — Hjerti. I Adj.
faar Gen. Plur.-Endelsen -ra i alle Tilfælde;
det samme gælder Gen., Dat., Sing., Fem.
(altsaa gamallrar, gamallri, gamallra; lausrar,
lausri, lausra); dette er Analogidannelser efter de
Ord, hvor ingen Assimilation fandt Sted. Hvad
Stedordene angaar, er Plur. af 1. og 2. Persons
Pronomen i daglig Tale helt falden bort; i dens
Sted bruges Dualis (við, þið, ykkur, okkur
o. s. v.). Enkelte Analogidannelser findes (som
þennan, før þenna) og Nydannelser som hvaða
(af hvað að) som Pron. interr. Hvad Verberne
angaar, er Konjunktiv for Flertals Vedk. helt
bortfalden; de indikativiske Former bruges i
St. f. For den gl. Form -umk (-umz) siges nu
-ustum. I øvrigt er alle de gl. Klasser helt
bevarede, men mange Ord er gaaede over fra
den ene Klasse til den anden, fra den ene
Bøjningsmaade til den anden. I de svage Part.
perf. er den gl. Endelse -iðr helt forsvunden
og erstattet af -inn (fra de stærke Verber) ell.
den sammentrukne Form (-dur); en Vaklen
heri spores meget tidlig.
Bortset fra Skrivemaaden -ur (den eneste
rigtige), je (før é) og enkelte andre Ting er
Sprogets Udseende i Skrift meget lig det gl.;
dog maa det siges, at Retskrivningen paa
mange Punkter er den gl., idet Oldskrifternes
Stavemaade endnu har en stor Autoritet, som
det er vanskeligt at løsrive sig fra. Anderledes
forholder det sig med Stilen og den
syntaktiske Fremstilling; den har nu en fra Sagastilen
meget afvigende Form, Koloritten er en anden.
I saa Henseende har Islandsk nærmet sig andre
moderne Sprog. — Et af de første virkelig
nyislandske Værker er Guðbr. Thorláksson’s
Bibeloversættelse (1584); Sproget er forbavsende
rent og vellydende og for det meste godt
Islandsk; dog mærkes den fremmede Original
ikke sjælden baade m. H. t. Ordvalg og
Ordstilling. I den flg. Tid bliver Sproget ofte meget
urent og mishandlet, navnlig i alle officielle
Aktstykker o. l. Megen Famlen kan mærkes; det
er, som man endnu ikke havde faaet fast
Grund under Fødderne ved Overgangen fra det
gl. til det ny. Danske og tyske Ord indblandes,
ofte i en afskrækkende Form. Til alt Held var
dette Sprog ikke Folkets Tale, der stadig har
holdt sig forholdsvis ren og fri for
Fremmedord. Først i 19. Aarh. har Skriftsproget faaet
en fast og ren Karakter i Tilslutning til det
bedste i daglig Tale; dette skyldes særlig
Sprogmestere som Svb. Egilsson, K. Gislason, J.
Hallgrímsson. I det hele er man nu til Dags meget
puristisk. Sprogfølelsen taaler ikke godt
Optagelsen af Fremmedord. I St. f. at optage de
fremmede Navne paa fremmede Genstande og
Begreber oversætter man dem ell. laver ny,
der naturligvis ikke altid er lige gode. Er de
heldige, vinder de straks Indpas (en »Cigar«
eksisterer ikke paa I.; det hedder vindill, egl.
»noget sammenrullet«; en »Cykel« hedder
reiðhjól ell. hjólhestur; »Telegraf« simi o. s. v.).
Dog har enkelte Fremmedord trængt sig ind
og vil vanskelig kunne erstattes af hjemlige
(som pólitiskur); men de bøjes og accentueres
som ægte isl. Ord. Krigen har skabt en Mængde
ny Ord. — Hovedbestanddelen af det gl. Sprogs
Ordforraad er endnu bevaret; men
Betydningerne er undertiden noget ændrede ell.
modificerede. Skønt ikke faa Ord er gaaede tabt,
er andre ny komne i Stedet, og Sproget kan
overhovedet siges at være saa rigt, smidigt og
vellydende som tilforn.
I Forhold til Landets Størrelse er
Dialektforskellen paa I. mærkelig lille. Det følger dog
af sig selv, at der i de forsk. Egne kan findes
enkelte Afvigelser i Udtalen ell. Ord, som ikke
er kendt andetsteds. Men hele dette Forhold
venter endnu paa en grundig Undersøgelse.
(Litt.: R. Rask, »Vejledning til det isl. ell.
gamle nord. Sprog« [Kbhvn 1811]; paa Svensk:
»Anvisning till Isländskan« [Sthlm 1818]; K.
Gislason, »Um frumparta íslenzkrar tungu
i fornöld« [Kbhvn 1846]; samme, »Oldnordisk
Formlære« [smst. 1858] (ufuldendt); Wimmer,
»Oldnordisk Formlære« [Kbhvn 1870]; paa
Svensk: »Fornnordisk Formlära« [Lund 1874]
(epokegørende); samme, »Forníslensk
málmyndalýsing« [Reykjavik 1885]; Jón
Þorkelsson, »Athugasemdir um ísl. málmyndir«
[R.vik 1874]; samme, »Breytingar á myndum
viðtengingarháttar i fornnorsku og forníslenzku«
[smst. 1887]; samme, »Beyging sterkra
sagnorða i ísl.« [smst. 1888—94]; samme,
»Íslenzk sagnorð med Þálegri mynd í
nútíð« [smst. 1895]; A. Noreen, »Altisl. u.
altnorw. Grammatik« [3. Udg. Halle 1903];
samme, »Nordische Sprachen« [i »Grundriss
d. germ. Phil.« I]; K. Gíslason, »Efterladte
Skrifter« II [heri Rimernes Formlære; vigtigt];
B. Kahle, »Die altnord. Sprache im Dienste
d. Christent.« [Berl. 1890]; samme, »Die
Sprache d. Skalden [Strassb. 1892]; A. Heusler,
»Altisl. Elementarbuch«, [2. Udgave 1921];
F. Jónsson, »Det norsk-isl. Skjaldesprog«
[1901]; samme, »Málfræði ísl. túngu« [1908].
Desuden haves en Mængde
Specialafhandlinger, f. Eks. i »Arkiv f. nord. Filologi«. — G.
Lund, »Oldnord. Ordføjningslære« [Kbhvn
1862]; M. Nygaard, »Eddasprogets Syntax«
I—II [Kristianssand 1865, 1867] o. fl. mindre
Afhandlinger; samme, »Norrön syntax« [1906].
— Björn Halldórsson, Lexicon
isl.-latino-danicum [Kbhvn 1811]; Sv. Egilsson,
Lexicon poeticum [2. Udg. Kbhvn 1913—16];
G. Vigfússon, Icelandic-english dictionary
[Oxford 1874]; J. Fritzner, »Ordbog over
det gamle norske Sprog«, 2. Udg. [Kria 1896];
Jón Þorkelsson, 3 forsk. Supplementer
til isl. Ordbøger [R.vik 1876, 1879-85, 1890-97]
[det sidste vigtigst]; K. Gíslason, »Dönsk
orðabók með ísl. Þýðingum« [Kbhvn 1851]; J.
Jónasson, »Dönsk-íslensk orðabók« [1906];
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
