Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Naturforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gennemskæringer findes fl. St. arktiske Muslinger,
Hvalknogler o. l. Nogle enkeltstaaende Fjelde
paa Slettelandet (Hestfjall 317 m, Búrfell
Grímsnes 536 m, Vörðufell 391 m, Mosfell
254 m o. fl.) har dengang som Klippeøer raget
op af Havbugten. Dette Lavland er for største
Delen græsbevokset, og ingen St. paa I. findes
en saa tæt Bebyggelse, da disse Egne er godt
skikkede til Kvægavl. Lavlandet
gennemstrømmes af 3 meget vandrige Floder (Markarfljót,
Thjórsá og Ölfusá) og mange mindre; den
østlige Del Ø. f. Thjórsá kaldes Rangárvallasýsla,
den vestlige Árnessýsla, de deles igen i flere
Bygdelag, hvoraf flg. er de mest kendte:
Landeyjar, Fljótshlið, Rangárvellir, Land, Holt,
Hreppar, Biskupstungur, Grímsnes, Skeið, Flói
og Ölfus. Ved Bunden af Faxaflói er der et
andet Lavland (c. 1000 km2), der
gennemgaaende kun har en Højde af 20—40 m. Det
begrænses ogsaa af stejle Fjelde (2—500 m), som
ordner sig i Halvkreds omkr. Lavlandet og
for det meste er opbyggede af Basalt. Dette
Lavland: er som oftest dækket af Moser og
Sumpe, med mange opstikkende, lave,
isskurede Basaltaase. Den østlige Del kaldes
Borgarfjörður, den vestlige Mýrar. Op fra
Slettelandet strækker fl. Dale sig ind mellem Fjeldene;
af disse er de mest kendte: Skorradalur,
Lundareykjadalur, Reykholtsdalur og Norðurárdalur;
i fl. af disse Dale findes en Mængde varme Kilder.
Jøklerne er paa I. en geografisk Faktor
af stor Bet., deres samlede Areal anslaas til c.
13000 km2, og de har gennem deres Gletschere
og Gletscherfloder en meget stor Indflydelse
paa Landets Overflade, paa Klimaet og
Indbyggernes Livsforhold. Det islandske Klima er
særlig skikket til Udviklingen af større
Gletschere, Luften er raakold og fugtig,
Regnmængden betydelig og Sommervarmen ringe.
Nedbørens Mængde er dog meget forsk. i de
forsk. Dele af Landet, størst er Nedbøren mod
SØ., og her dækkes ogsaa de indre Højflader
af den store Vatnajökull. P. Gr. a. den store
Foranderlighed i de klimatiske Faktorer er
det ikke let at bestemme Snelinien paa I., dens
Højde er meget forsk. og varierer i forskellige
Dele af Landet mellem 400 og 1300 m, den er
højest i det indre I. paa Nordsiden af
Vatnajökull, lavest paa den nordvestlige Halvø S. f.
Kap Horn. Ligeledes er Gletscherendernes
Højde over Havet meget forskellig, længst
gaar Gletscherne ned paa Sydsiden af
Vatnajökull, hvor den laveste Ende af
Breiðamerkurjökull kun er 9 m o. H. (1894). De store
isl. Jøkelmasser er udelukkende knyttede til de
indre Højflader; i Plateauets højeste Dele
dæklær Firnfladerne store Strækninger, de danner
svagt hvælvede Kupler ell. bølgeformede
Ismarker med stor Mægtighed, og opstaaende
Fjeldtoppe er sjældne, de kommer først frem
i Nærheden af Randene, ofte som fremstaaende
Pynter af det underliggende Fjeld. Overfladen
af disse Snemarker er blottet for Grus, det
kommer først til Syne i Gletscherenderne, som
ofte er helt sorte af Sand, Grus og
Klippestykker. De store Gletschere, der strækker sig ned
fra disse Firnflader, har gennemgaaende en
meget ringe Hældning; kun hvor stejle
Bjergpynter træder ud fra Jøkelranden, findes stejle
Gletschere med mindre Dimensioner. De store
islandske Jøklers Udseende er helt forsk. fra
Alpernes Firn og Ismasser og nærmer sig mere
til Polarlandenes Gletschertype; dog finder man
i Højlandets Randfjelde nogle Steder mindre
Jøkler, der har et lgn. Udseende som Alpernes
Gletschere. Alpernes Firnflader er smaa, men
Gletschertangerne har i Forhold til
Firnbækkenernes Areal en betydelig Længde; paa I. er
Firnfladerne meget udstrakte, men
Gletscherne forholdsvis korte. De har derimod ofte en
meget stor Bredde, og deres Areal bliver
derfor ofte meget stort; størst er mange af de
Gletschere, der strækker sig ned fra
Vatnajökull (f. Eks. Dyngjujökull 400 km2,
Brúarjökull 500 km2 o. s. v.). Ejendommelige for I.
er de saakaldte Jøkelløb (jökulhlaug); naar
Gletschere ved Udbrud af de under Isen skjulte
Vulkaner sønderbrydes og smelter, overskylles
de store Sandstrækninger neden for Jøklerne
af et brusende Hav af grumset Vand med
svømmende Isbjerge. Saadanne Katastrofer kan
foraarsage meget betydelige Forandringer i de
omgivende Egnes Overfladeforhold, da
Vandflommen og Isstykkerne ofte medfører en
utrolig Mængde Grus og Klippestykker. Især har
Vulkanen Katla paa denne Maade gjort
betydelige Forandringer i Omegnen, og hele Fjorde
er i Tidens Løb blevne udfyldte, ligesom hele
Bygdelag er blevne ødelagte. Öræfajökull har
ogsaa paa denne Maade foraarsaget store
Ødelæggelser, og fra Skeiðarárjökull har
Vandflomme og store Oversvømmelser været
hyppige i 19. Aarh.
De største Jøkler paa I. er: Vatnajökull (8500
km2), grænser mod S. til Sydkysten, mod N.
til Lavaørkenen Ódáðahraun og opnaar en
Højde af c. 2000 m. Snegrænsen ligger mod S.
900 m o. H., mod N. 1300; ud fra den strækker
fl. Gletschere sig (42 er kendte), hvoraf de
fleste mod S. De laveste Gletscherender ligger
mod V. 635 m, mod N. 765 m, mod S. 9 m o. H.
Ø. f. Vatnajökull findes Thrandarjökull og
Hofsjökull, mindre Jøkler (70 og 80 km2), kun
adskilte fra den og indbyrdes ved smalle Dale
og Kløfter. Tungnafellsjökull (100 km2) midt
inde i Højlandet adskilles fra Vatnajökull ved
det smalle Vonarskarð. Arnarfellsjökull (1350
km2) ligger midt i Landet og udsender, efter
hvad vi ved (1920), 19 Gletschere, de fleste mod
N. Langjökull (1300 km2) har en Højde af 1400
m og udsender 31 Gletschere, midt i den
findes en Dal (Thorisdalur), indelukket af Bræer.
Eiriksjökull (100 km2) NV. f. Langjökull har
en Højde af 1798 m. Den førnævnte
Mýrdalsjökull (1000 km2) har en Højde af 1705 m.
Snegrænsen ligger her mod N. 1100 m o. H., mod
S. 600 m, den udsender 21 Gletschere, hvis
laveste Gletscherende mod S. ligger 90 m o. H.
Tindfjallajökull (25 km2) udsender 2
Gletschere, og den nærliggende Torfajökull (100 km2)
har en Højde af 1400 m og Snegrænse i 950 m’s
Højde, lige ved Jøkelranden findes her en
Mængde varme Kilder. Paa den nordvestlige
Halvø findes den førnævnte Drangajökull,
desuden er Snæfellsjökull og mange andre mindre
Bjerge dækkede af Sne og Gletschere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
