Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Irland (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ikke tilfreds med disse mindre — ell. dog
langsomme — Fremskridt vilde Gladstone, da
han 1892 paa ny kom til Magten, med eet Slag
løse det irske Spørgsmaal. Han fremsatte
derfor et nyt Forslag om I.’s Selvstyre, dog i
væsentlig ændret Skikkelse. Men selve
Ændringerne viste, hvor uendelig vanskelig
Opgaven var, og hvor lidet gennemarbejdet hele
Sagen endnu var. Forslaget mødte ogsaa
haardnakket Modstand i Underhuset, og da det
til sidst var vedtaget her med ringe Overtal,
blev det forkastet af Overhuset med et saa
overvældende Flertal (10 mod 1) og i et saa
fuldtalligt Hus, at ingen Regering kunde tænke
paa at gentage Forsøget. 3 Aar senere gik
Magten over til de forenede Unionister, og
kort efter godtgjorde Valgene, at et stort
Flertal af Befolkningen i England, Rigets
Hovedland, aldeles afviste Tanken om I.’s Udskillelse.
Derimod gennemførte G. Balfour 1896 en ny
omfattende Landbolov, der fuldstændiggjorde
den tidligere Lovgivning; ved denne og hans
ældre Broders ovenn. Lov blev 43000 Fæstere
sat i Stand til at blive Selvejere. Særlige
Forholdsregler toges for at forbedre Forholdene i
de vestlige Egne, hvor stærk Overbefolkning og
overdreven Udstykning havde fremkaldt den
yderste Nød. Man greb bl. a. til saadanne
Udveje som at flytte Indb. fra de Egne, hvor
Befolkningen var mest sammenpakket, og til at
sammenlægge Landbrug, der var for smaa til
at kunne underholde Brugeren. Imidlertid
havde H. Plunkett, en irsk Godsejersøn, vakt en
ny Bevægelse blandt Irlænderne for at fremme
Landbrugets Udvikling ved Sammenslutninger
af Landbrugerne selv (i Lighed med de danske
Andelsforetagender). Disse Bestræbelser
samledes 1894 i et omfattende Landbrugsselskab, og
hertil knyttedes 1899 Oprettelsen af et særskilt
Landbrugsministerium med Plunkett som første
Leder (indtil 1907). Disse to Institutioner har
i høj Grad fremmet Landbrugets og de andre
Næringsvejes Udvikling. Ligeledes udstraktes
1898 til I. den i Storbritannien allerede
gældende Ordning med folkevalgte Grevskabs- og
Kredsraad, altsaa i Virkeligheden en Slags
»Hjemmestyre«. Ved Hundredaarsskiftet var
Forholdene i I. saaledes i god og rask
Fremgang, skønt Irlænderne ingenlunde med
Velvillie, endsige med Taknemlighed, men snarere
med Mistro modtog, hvad man fra eng. Side
gjorde for at bøde paa Følgerne af gl Uret,
de regnede snarere enhver Indrømmelse som
skyldigt Afdrag paa gl Gæld og som en naturlig
Opfordring til at stille nye Krav. De agrariske
Forbrydelser havde dog ved A. Balfour’s
jernhaarde Strenghed (1886—91) faaet saadant
Knæk, at de aldrig senere naaede deres
tidligere Omfang. 1902 opstod en Bevægelse bl.
selve Godsejerne under Ledelse af Jarlen af
Dunroven for at sælge deres Fæstegods og
saaledes komme Fæsternes Ønsker i Møde. 1903
gennemførtes en Lov, som med store Udlæg fra
den eng. Statskasse (5—10 Mill. £ aarlig) vilde
gøre det muligt for Fæsterne at blive Selvejere,
bl. a. ved Køb (i Nødsfald Tvangskøb) af hele
Godser til senere Udstykning. Ifølge denne Lov
blev indtil 1908 144600 Fæstere (dobbelt saa
mange som efter de tidligere Landlove)
Selvejere, og der dannedes saaledes en hel Stand
af irske Selvejerbønder. Selv Marquis’en af
Clanricarde, som regnedes blandt de mest
umedgørlige Godsejere, og som haardnakket
modsatte sig denne Lov som et groft Brud
paa Ejendomsretten, blev 1913 udkøbt af sine
store Godser i det vestlige I. Efterhaanden
er 2/3 af I.’s Jordbrug gaaet over til Selveje.
Heldigvis har det vist sig at være Tilfældet,
at de aarlige Afdrag paa de Købesummer, som
de nye Selvejere skulde udrede, stadig er
indkommet saa regelret, at Statskassen hidtil kun
har lidt forsvindende Tab. Derimod har der i
de senere Aar ytret sig stærkt Misnøje over,
at de Ejendomme, der blev tilbage for
Godsejernes egen Drift, tit omfattede store
Græsmarker paa langt bedre Jord end den, der
sædvanlig tilfaldt Fæsterne. Dette har medført
Opkomst af en ny agrarisk Selvtægt, nemlig
Bortdrivning af Godsejernes Kvæg fra
Græsmarkerne; under Verdenskrigen blev en stor
Del af disse efter Regeringens Paabud omdannet
til Agerland for at fremme Rigets Forsyning
med Korn. Allerede 1907 var en ny Lov om
Landarbejdernes Stilling udkommet, hvorefter
man fortsatte de tidligere Skridt til at forbedre
deres Kaar; 20000 ny Boliger er herved
fremkommet. Ogsaa den vigtige Rigslov om
Aldersrente (Old age pensions) af 1908 er i høj Grad
kommet I.’s fattige Befolkning til Gode.
Endelig er Skattebyrden i den sidste Menneskealder
blevet væsentlig lettet, og Størstedelen af de
Summer, som Skatterne indbringer, medgaar
nu til I.’s eget Behov, medens Tilskuddet til
Rigets fælles Udgifter er forholdsvis ringe.
Medens næsten alle de Landbolove, som vilde
fremme Udviklingen af Selveje, oprindelig
udgik fra det konservative Parti i England, holdt
det liberale Parti, ogsaa efter Gladstone’s
Bortgang, fast ved Tanken om at tilstaa I. Selvstyre,
som det eneste Middel til at stille I. tilfreds.
Efter at Asquith 1908 var blevet Førsteminister
og Valgene 1910 havde forøget de irske
Nationalisters Indflydelse, fremsattes 1912 et nyt
Forslag herom, og dette vedtoges endelig Maj 1914
trods Overhusets fortsatte Modstand. Ifølge
dette Forslag skulde I. styres af Vicekongen
med et særligt irsk parlamentarisk Ministerium
i Dublin. Han skulde dele Magten med et af
Kongen udnævnt Senat paa 40 Medlemmer og
et af Folket valgt Underhus paa 164
Medlemmer; men det britiske Ministerium og
Parlament (til dettes Underhus skulde I. kun vælge
42 Medlemmer, medens det efter sit Folketal
burde vælge en Snes fl.) forbeholdt sig dog
Overhøjhed, særlig i alle Forhold vedrørende
Udlandet, og fl. Forvaltningsomraader skulde
foreløbig unddrages de irske Myndigheder,
hvorimod det irske Parlament skulde have Ret
til at lægge Told selv paa eng. Varer.
Spørgsmaalet om Irlands Selvstyre syntes saaledes at
være sin Løsning nær, men nu mødte
Forslaget en Hindring, man ikke havde gjort
Regning paa, idet Befolkningen i Ulster, det
mest velhavende og bedst udviklede Landskab
i I., under Sagføreren Edw. Carson’s Ledelse
gjorde sig rede til med væbnet Magt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
