Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Irland - Irland (Naturforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Østpunktet af Downshire) og 10° 29’ v. L. f. Grw.
(Dunmore Head). Arealet er 83792 km2
med (1911) 4390219 Indb. ell. 52 Indb. pr. km2.
Naturforhold.
Irland bestaar af en Kreds af lave
Bjerglandskaber, adskilte ved Sletter. Bjergene
ligger hovedsagelig i den sydlige, nordvestlige
og nordøstlige Del af Landet, medens
Slettelandet opfylder Øens Indre og mange Steder
naar ud til Kysten. Bjergene er mest de
nedbrudte Rester af gl. Bjergkæder og derfor af
ringe Højde. Kysten er rig paa Indskæringer.
Særlig er Vestkysten stærkt indskaaret, hvilket
skyldes en Sænkning; de store Bugter Donegal
og Galway trænger dybt ind i Landet, og ved
Øens Sydvesthjørne findes en Rk. af dybe,
smalle Fjorde (Dingle Bay, Kenmare River,
Bantry Bay). Ogsaa Nordkysten har betydelige
Indskæringer (Lough Swilly, Lough Foyle),
hvorimod Øst- og Sydkysten kun har mindre
Bugter og tragtformet udvidede
Flodmundinger. Med gode naturlige Havne er Øen
velforsynet, og ingen Del af I. ligger mere end 90
km fra Havet.
De nordvestlige Bjerglandskaber, i
Grevskaberne Donegal, Tyrone, Mayo og det vestlige
Galway, er Rester af det gl. kaledoniske
Bjergsystem, der fra Skotland naar herover, bestaar
hovedsagelig af krystallinske Skifre med
enkelte Granitmassiver og opfylder to brede
Halvøer, der adskilles ved Donegal Bugten.
Bjergtoppene ligger mest mellem 600 og 800
m o. H. Disse nordvestlige Bjerge hører til de
i økonomisk Henseende mindst udviklede Dele
af Irland, og Befolkningen har her bevaret
meget af sin Oprindelighed. I Mayo og det
vestlige Galway tales endog overvejende det
irske Sprog. — Ogsaa det lave Bakkeland i
det nordøstlige I., der fra Kysten mellem
Belfast og Drogheda strækker sig ind i det indre
af Øen til Shannons øvre Løb, er en Del af
det gl. kaledoniske Bjergsystem. De lave Rygge
af siluriske Skifre er mest dækkede af
Istidsdannelser; dog hæver sig Granitmassivet
Mourne Mountains nær Østkysten til 852 m. Af
en helt anden Oprindelse er Grevskabet
Antrim, der danner I.’s nordøstlige Hjørne og
naar ind i Landet til den store Sø Lough
Neagh; her bestaar Jordbunden af vældige Lag
af Basalt fra Tertiærtiden, der danner et
frugtbart Plateau paa indtil 554 m o. H. Ved Kysten
har Havets Nedbrydning af Basalten fremkaldt
mærkelige Former, sorte Basaltmure,
Søjlerækker og Huler; særlig kendt er den
saakaldte Giant’s Causeway, en lang Rk.
Basaltsøjler, der som en vældig Dæmning strækker
sig 200 m ud i Havet. Saavel Antrim som det
siluriske Bakkeland S. herfor er dækket af
Moræner fra Istiden og er godt Agerland; her
avles de fleste af Irlands Kartofler og en
betydelig Mængde Hør. Nærheden af de skotske
Kulfelter og Indvandring fra de skotske
Industriegne har gjort det nordøstlige Irland til et
Industriomraade, hvis Centrum er Belfast. —
Bjergene i det sydlige I. falder i to Grupper.
I SØ., mellem Dublin og Waterford, hører
Bjergene til det kaledoniske System og bestaar
dels af kambriske og siluriske Skifre, dels af
krystallinske Skifre og Granit. De romantisk
skønne Granitbjerge i Grevskabet Wicklow, S.
f. Dublin, naar en Højde af 926 m o. H. V. f.
Havnebyen Waterford, hvor Floderne Barrow
og Suir forener sig til en stor tragtformet
Mundingsbugt, bestaar Bjergene væsentlig af
rød Sandsten fra Devontiden og hører til det
saakaldte armorikanske Bjergsystem, der
genfindes i Cornwall og Bretagne. I Dalene mellem
Sandstensbjergene ligger Kalksten fra
Kultiden. I.’s højeste Bjerg, Carantuohill (1042
m) ligger her i den sydvestlige Del af Øen,
og ved Foden af Bjerget de skønne
Killarney-Søer. Dette sydvestlige Bjergland er den
naturskønneste Del af I. og udmærker sig ved en
særdeles yppig Vegetation med mange
vintergrønne Planter. Ved Lee’s Udløb i den dybe og
forgrenede Bugt Cork Harbour ligger
Sydirlands vigtigste Havnestad Cork, og paa en
Ø i Bugten ligger Queenstown. — Det store
Lavland, der opfylder Øens Indre, bestaar
mest af Kultidsdanneiser; men desværre har
Erosionen forlængst fjernet de produktive Lag,
saa at kun de nedre, kulfattige Dele af
Kultidsdannelserne er i Behold. Mindre Kullejer
findes mod SØ. ved Carlow, mod V. ved
Shannons Munding og mod NØ., nær den
vestlige Bred af Lough Neagh, men udnyttes kun
i ringe Grad. Ved Galway Bugten mod V. og
mellem Mourne og Wicklow Bjergene i Ø.
naar Lavlandet ud til Havet. Istidsaflejringer
og vældige Moser danner Overfladen af
Lavlandet, der har Form som et stort, fladt
Bassin, der i Midten ligger 30—40 m o. H., nær
Randen indtil 100 m o. H. Midt igennem dette
Bassin flyder Shannon, I.’s største Flod, der
væsentlig bestaar af en Rk. lavvandede Søer,
omgivet af uhyre Mosestrækninger, og som
ved den vestlige Havneby Limerick udvider sig
til en lang, tragtformet Mundingsbugt. Grand
Canal gennemskærer Lavlandet og sætter
Shannon i Forbindelse med Østkystens store
Havneby Dublin.
De fremherskende Vestenvinde fra det
forholdsvis varme Nordatlanterhav gør Klimaet
overordentlig mildt og fugtigt. Telegraføen
Valent ved I.’s Sydvestkyst har saaledes i
Middeltemip. for Decbr 7,2°, for Juli 15,1°
(Middelekstremer ÷ 1,7° og 24,2 ), Dublin paa
Østkysten for Jan. 4,7 , for Juli 15,4
(Middelekstremer ÷ 5,1° og 29,8°). I det sydvestlige I.
er Vinteren saaledes næsten helt frostfri. Den
aarlige Nedbør er paa Vestkysten 1000—1500
mm, i det østlige Irland dog kun 700 mm.
Efteraar og Vinter er de regnrigeste Aarstider.
De milde Vintre og kølige Somre og den store
Luftfugtighed er heldige for Græsvæksten.
Skoven lider derimod under Somrenes
Kølighed og de hyppige Storme. Af Landarealet er
næppe 1,5 % skovklædt, medens 48 % er
Græsgange. Stednavne og Trærester i
Tørvemoserne vidner dog om, at store Dele af Øen
tidligere var dækket af Skov. Fyrren er det
vigtigste Skovtræ. Bøgen vokser ikke vildt paa
I. De milde Vintre tillader mange af
Sydeuropas vintergrønne Planter at trives i det
sydvestlige I.; Laurbærtræet bliver saaledes
10 m højt i Tipperary. Men samtidig hindrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
