Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Iokaste - Iola - Iolaos - Iole - Iolit - Iolkos - Ion - Ion fra Cjios - Iona - Ioner - Ionia - Ionicus - Ionidium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det senere oplystes, at hun var gift med sin
egen Søn, hængte hun sig i Fortvivlelse. I
denne Form er Sagnet fremstillet i Sofokles’
Tragedie, Oidipus Tyrannos. Hos Homer
kaldes hun Epikaste og tager sig selv af Dage
kort efter Brylluppet med Oidipus.
H. A. K.
Iola [’a^iə£a], By i U. S. A., Stat Kansas,
ligger 128 km S. S. Ø. f. Topeka paa venstre
Bred af Neosho River. (1910) 9032 Indb. Ved
I. findes rige Naturgaskilder, og Byen har
betydelig Industri (Zinksmelterier,
Cementfabrikker).
G. Ht.
Iolaos [gr. i’olaås] er efter gamle gr. Sagn
Herakles’es trofaste Vognstyrer, Kampfælle og
Ven, Søn af Ifikles og Automedusa. Han
nævnes som Deltager navnlig i Kampen med den
lernæiske Hydra, og han var med i Toget mod
Troja. Fl. Gange omtales han som udmærket
Vognstyrer i Væddekørsler og deltog saavel i
Argonautertoget som i den kalydoniske Jagt.
Da Herakles ønskede at ægte Iole, lod han sin
hidtidige Hustru, Megara, gifte sig med I., og
denne fulgte med ham til Feneos i Arkadien,
da han af Eurysteus var bleven fordreven fra
Tiryns, og var til Stede ved hans Død paa
Øta-Bjerget. Efter senere Sagn førte I. derefter
bl. a. Herakles’ Børn som Kolonister til
Sardinien, ligesom han ogsaa opholdt sig paa
Sicilien; begge Steder dyrkedes han som Heros
sammen med Herakles. Som Deltager i
herakleiske Kampe ses han paa mange
Vasebilleder.
H. A. K.
Iole [’iole, gr. i’ole.] var efter gl. gr. Sagn
Datter af Kong Eurytos i Oichalia. Hendes
Fader havde udlovet hende som Brud til den
Mand, der kunde overvinde ham i
Bueskydning, men da Herakles efter at have
fyldestgjort denne Betingelse forlangte at ægte I.,
blev han af Eurytos afvist med Haansord. Til
Hævn for denne Krænkelse drog han senere
mod Byen, erobrede og afbrændte den og førte
den skønne I., til hvem han havde fattet en
heftig Kærlighed, med sig tilbage til Thrakis.
Af Skinsyge mod I. sendte Deianeira ham her
den i Nessos’es Blod vædede Kjortel, der
voldte hans Død. Døende overgav han I. til sin
Søn Hyllos, der senere tog hende til Ægte.
H. A. K.
Iolit, se Cordierit.
Iolkos [gr. -’kås], Oldtidsby i Thessalien ved
den inderste Vig af den pagasæiske Bugt, bekendt
fra Sagnet om Argonauterne og Iason. Ved
Grundlæggelsen af Demetrias overførtes Indb.
fra I., der da allerede var uden Bet., til den
ny By; senere laa I. helt øde.
C. B.
Ion [’io.n] (gr.), den mytiske Stamfader til
Ionierne. Han er Broder til Achaios, Søn af
Xuthos, hvis Brødre er Aiolos og Doros, og
hvis Fader er Hellen.
H. A. K.
Ion [’io.n] fra Chios, gr. Digter, som
levede i 5. Aarh. f. Kr. Han var født paa Øen
Chios, men opholdt sig en stor Del af sit Liv
i Athen. Han var, hvad der paa den Tid var
en stor Sjældenhed, paa een Gang lyrisk og
dram. Digter. Han skrev baade Elegier og
lyriske Digte af forsk. Arter samt en Del
Tragedier, som han fik opført i Athen. Endelig
forfattede han ogsaa hist. Skr, dels Memoirer,
dels et Skrift ang. hans Fødeø Chios samt et
filos. Skr. af pythagoreisk Indhold. Paa intet
Omraade hævede han sig dog til nogen
synderlig Bet.; han roses vel for Smag og
Korrekthed, men hans Digte synes at have været
uden højere Sving. Vi har kun enkelte
Brudstykker tilbage, som findes i Bergk’s Poetæ
lyrici græci, Nauck’s Fragmenta tragicorum
græcorum, Müller’s Fragmenta historicorum
græcorum og Diels’ »Die Fragmente der
Vorsokratiker«. (Litt.: Nieberding, De Ionis
vita moribus et studiis doctrinæ [Leipzig 1836];
Köpke, De Ionis Chii vita et fragmentis
[Berlin 1836]).
H. H. R.
Iona [i’ouna ell. a^i’ouna], paa det
middelalderlige Sprog Hyona ell. Hy, af Irerne kaldet
Icolmkill, en lille Ø bl. de mellemste
Hebrider, 8 km2 stor og med c. 250 Indb., har til
Trods for sin Lidenhed været Midtpunkt i den
ældste skotske Kirke. Her nedsatte Ireren
Columba sig 563 og byggede et Kloster; derfra
drog han til Skoterne og til de nordlige og
sydlige Pikter, og alle Vegne bar hans Mission
god Frugt, saa at der opstod en hel Del
Nybygder fra I., og den ene Klan efter den
anden blev kristen. Skønt Columba indsatte
Bisper, stod han dog selv som Abbed i Spidsen
for den ny skotske Kirke, og den lille
Klosterkoloni paa I. traadte altsaa i et Ærkesædes
Sted. Selvfølgelig raadede her irsk Kirkeskik,
og der brugtes irsk Tonsur; saaledes blev det
ved ogsaa under Columba’s Efterfølgere, der
en Tid lang var af hans Æt. Men Abbeden
Adamnan (d. 704), der for øvrigt har
forherliget Columba’s Minde ved en
Levnedsbeskrivelse, nærmede sig til rom. Kirkeskik, og efter
hans Død opgav Munkene paa I. baade deres
ejendommelige Paaskeberegning og den
keltiske Tonsur. I. var imidlertid blevet et rigt
Kloster; men fra Beg. af 9. Aarh. strømmede
Ulykkerne ind over det. Nordiske Vikinger
hærgede I., og Columba’s Relikvier førtes da,
trods Skoternes Protest, til Irland. En ny
Hærgning fandt Sted 824; men dernæst fik
Klostret Fred, og henimod Aar 900 førtes
Columba’s Relikvier tilbage. Ved Aar 980 endte
den norske Konge i Dublin. Olav Kvaaran, sine
Dage som bodfærdig Pilegrim i I. Kloster; men
Julen 986 ødelagdes I. paa ny af danske
Vikinger. Imidlertid svandt de keltiske
Ejendommeligheder næsten helt bort, og hver Mindelse
om afvigende Skikke tilintetgjordes, da
Innocens III forvandlede Klostret til et
Benediktinerabbedi (1203). Klostret ophævedes 1561;
Ruiner, særlig af Kirken, er endnu tilbage.
H. O.
Ioner, se Elektrolyse og elektrisk
Strøm i Luftarter.
Ionia [a^iounja ell. i-], By i U. S. A., Stat
Michigan, ligger 50 km Ø. f. Grand Raids paa højre
Bred af Grand River. (1910) 5030 Indb. I. er
Midtpunktet for et rigt Agerbrugsdistrikt.
G. Ht.
Ionicus, se ionisk Vers.
Ionidium Vent., Slægt af Violfamilien med
c. 50 Arter, alle Urter ell. Halvbuske i
tropiske ell. subtropiske Egne, de fleste i Amerika.
Rødderne af I. Ipecacuanha L. giver Hvid
Brækrod (Radix Ipecacuanhæ albæ lignoræ}
og bruges for ægte Ipecacuanha.
A. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
