- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
474

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Inversion - Inversion - Inversion (Geometri) - Inversion (militær) - Inversion (kemi) - Inversion (musik) - invers Metamorfose - Invertase - Invertebrata - invertere - inverterede Gasglødelamper - Invertering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(f. Eks. »Peter saa Stine« = »ham saa hun«,
forsk. fra »han saa hende«). Tilbøjeligheden til
I. er forsk. i de forsk. Sprog; i Dansk er den
saaledes langt større end i Fransk, hvor man
i Reglen kun har uegentlige I. (»C’est Chrétien
que j’ai vu«; »Chrétien, je l’ai vu«; »pour vieille
elle l’est«).
O. Jsp.

Inversion (Omkrængning) benyttes
navnlig i Lægevidenskaben om en
særlig Formforandring af Livmoderen (I. uteri),
hvorved dette Organ krænges ud — ganske som
en Handskefinger — saaledes at den indvendige
slimhindeklædte Overflade derved kommer til
at rage ned i Modenskeden (der ogsaa ofte
omkrænges). I. opstaar hyppigst umiddelbart efter
en Fødsel (før ell. efter Efterbyrdens
Udstødelse), men kan ogsaa opstaa i den usvangre
Livmoder ved Svulstdannelse i denne. Medens
I. her navnlig har Bet., fordi den let kan
overses og da kan give Anledning til Beskadigelse
af Livmoderen, naar man vil fjerne Svulsten
ved Operation, er I. ved Fødselen i og for sig
overordentlig farlig, da den giver Anledning
til voldsomme Blødninger, der ofte straks
medfører Døden. Overlever Kvinden selve I.’s
Indtræden, vedbliver der dog at opstaa hyppige
og stærke Blødninger. Behandlingen gaar ud
paa at føre Omkrængningen tilbage
(reinvertere Livmoderen), hvad ofte let lykkes
snart efter dens Opstaaen. Har I. bestaaet
længere Tid, lykkes Omkrængning med Haanden
sjældnere, selv i Narkose. Man anvender da
længere fortsat Tryk mod det omkrængede
Organ (f. Eks. med en i Moderskeden indlagt,
udspilet Kautsjukblære), men lykkes
Reinversionen heller ikke herved, maa man søge at
gennemføre den ad operativ Vej ell. endog
bortskære det omkrængede Organ.
(Lp. M.). J. P. H.

Inversion er i Geometrien en
Metode til at omdanne en Figur til en anden, den
saakaldte inverse. Idet der er givet et fast
Punkt O, Inversionscentret, samt
Inversionspotensen k, konstruerer man
det inverse Punkt B til et Punkt A ved hen ad
Linien gennem O og A at afsætte OB bestemt
ved OA.OB = k i Retningen OA ell. den
modsatte, efter som k er positiv ell. negativ. I
Planen er de inverse Figurer til en ret Linie og
en Cirkel henh. en Cirkel gennem O og en
Cirkel, der ikke indeholder O, og i Rummet
gælder det analoge for Planer og Kugler. To
Kurver ell. Flader skærer hinanden under
samme Vinkel som deres inverse Figurer. I.
anvendes til at reducere en Opgave til en
simplere. Skal man f. Eks. tegne en Cirkel, der
gaar gennem et givet Punkt og rører to givne
Cirkler, kan Opgaven ved en I. med
Inversionscentrum i det givne Punkt reduceres til
den: at trække de fælles Tangenter til to
Cirkler. I. er et spc. Tilfælde af de saakaldte
kvadratiske Transformationer (se
Transformationer).
Chr. C.

Inversion (milit.) opstaar, naar der i en
Afdeling sker Afvigelse fra Grundopstillingen —
der anviser hver enkelt Mand og hver enkelt
Underafdeling en bestemt Plads, efter gl
Sædvane nummereret i Nummerorden fra højre til
venstre og fra den forreste til den bageste —
saaledes, at Underafdelingerne ikke længere
staar i den i denne fastsatte Nummerorden;
f. Eks. fremkommer I., naar en Afdeling
svinger ud med Underafdelinger til højre og
opmarcherer til samme Side. I. betragtedes i
tidligere Tid som værende identisk med Uorden.
Ældre Reglementer erkendte, at I. ikke altid
kunde undgaas, men gav ikke I. nogen
Berettigelse i Kampen. De i Nutiden indførte simple
Evolutioner og de store Fordringer, der stilles
til Afdelingerne i vore Dage, har foranlediget,
at man nu ser med andre Øjne paa I. og
forlanger, at Afdelingens Evoleringsdygtighed ikke
paavirkes af denne. Den hyppige Fremkomst
af I. har bevirket, at Underafdelingerne i de
nyere Reglementer foruden at have et fast
Nummer tillige under Evoleringen benævnes
efter den Plads, som de i Øjeblikket indtager,
f. Eks. højre Fløjkompagni (Deling), højre
Midtekompagni (Deling), forreste —
næstforreste Deling o. s. v.
B. P. B.

Inversion (kem.), d. s. s. Invertering.

Inversion (mus.). En i Fuger o. a.
imiterende Musikformer anvendt »Omvending« af et
musikalsk Tema, hvorved de stigende
Intervaller bliver faldende og omvendt.
S. L.

invers Metamorfose ell. Inversion
kaldes undertiden den Indvirkning, som udøves
paa gennembrydende Eruptiver af de
tilgrænsende ell. gennembrudte Aflejringer.
J. P. R.

Invertase, Invertin, et i næsten alle
Gærsvampe, i fl. Skimmelarter og Bakterier samt
i talrige Plante- og Dyreceller forekommende
Enzym, der hydrolyserer 1 Mol. Rørsukker til
1 Mol. Glykose og 1 Mol. Fruktose (se
Invertering). I. af forsk. Oprindelse synes ikke
at være identiske; den bedst undersøgte I.,
Gærinvertasen, har sin største Virkning paa
en Rørsukkeropløsning ved en Temp. af 53-56°
og en Surhedsgrad, svarende til
Brintioneksponenten 4,4—4,6.
R. K.

Invertebrata [’en-], hvirvelløse Dyr
omfattende alle de flercellede Dyr, der ikke er
forsynede med en Hvirvelsøjle; disse føres i Modsætning
til I. sammen i en anden stor Afdeling
Vertebrata, Medens Vertebrata, der falder i 5
Klasser: Fisk, Padder, Krybdyr, Fugle og Pattedyr,
danner et naturligt og sammenhørende Hele, er
dette ikke Tilfældet med I., idet de store
Afdelinger, hvori disse inddeles: Leddyr, Orme,
Bløddyr, Pighude og Polypdyr, ikke frembyder
saadanne Overensstemmelser i Bygningsplanen,
som Tilfældet er med Vertebraternes
Afdelinger. Begrebet I. kan derfor næppe siges at
have nogen systematisk Værdi, men anvendes
dog stadig for derved at betegne alle Dyr, der
ikke er forsynede med en Hvirvelsøjle.
C. W.-L.

invertere (lat.), vende om, foretage en
Inversion.

At i. en Figur er at konstruere dens inverse
Figur (se Inversion).
Chr. C.

inverterede Gasglødelamper, d. s. s.
nedadbrændende G., se Kulgas, Afsnit L. I. β.

Invertering er den Proces, hvorved
Rørsukker ved Hydrolyse spaltes i Glykose
(Druesukker) og Fruktose (Frugtsukker), idet der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free