Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - internationale Domstole - internationale Havundersøgelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Medlemmerne er tilstede, dog er Retten
beslutningsdygtig, saafremt 9 Dommere er nærværende.
Ved Siden af disse Møder nedsættes for et
Tidsrum af 3 Aar to særlige Afdelinger, hver
bestaaende af 5 Dommere, til Behandling af
Sager vedrørende Arbejderforhold og Transit
og Samfærdsel. Dommerne bistaas af 4 tekniske
Meddommere, som dog kun har raadgivende
Stemme. Desuden nedsættes hvert Aar en
særlig Afdeling, bestaaende af 3 Dommere, som
efter Parternes Begæring kan behandle Sager,
der ønskes undergivne en mere summarisk
Behandling. I øvrigt fastsættes Domstolenes
nærmere Organisation og Forretningsgang ved et
af Retten vedtaget Reglement. Dommerne
faar et aarligt Vederlag, som efter Forslag
af Folkeforbundsraadet fastsættes af
Delegeretforsamlingen, og som ikke kan nedsættes, saa
længe deres Hverv varer. Vederlaget og de
øvrige med Domstolen forbundne Omkostninger
afholdes af Folkenes Forbund.
Spørgsmaalet om Domstolens
Myndighedsomraade har været Genstand for
megen Strid under de forudgaaende
Forhandlinger. I det i Juni 1920 udarbejdede Udkast
var det foreslaaet at gøre Domstolen
obligatorisk m. H. t. de i Folkeforbundspagten, Art. 13,
2. Stk., omhandlede juridiske Tvistigheder.
Dette blev imidlertid forandret af
Folkeforbundsraadet i Oktbr 1920, saaledes at
Domstolen iflg. den endelige Overenskomst kun er
kompetent til at afgøre saadanne Sager, som
enten Parterne bliver enige om at forelægge
Domstolen, ell. saadan Forelæggelse er
foreskrevet i de gældende Traktater og
Konventioner. Det er dog overladt de enkelte Stater
allerede paa Forhaand at underkaste sig
obligatorisk Afgørelse m. H. t. visse nærmere
betegnede Arter af Retstvister, og en saadan
Erklæring er da ogsaa afgivet af fl. Stater,
deriblandt Danmark.
Retsforhandlingen for Domstolen bestaar i en
skriftlig Forberedelse og en mundtlig
Hovedforhandling. Retssproget er Fransk og Engelsk,
saaledes at Parterne enten kan vælge et af
Sprogene, ell. begge benyttes samtidig. I øvrigt
er selve de processuelle Regler i det
væsentlige de samme, som indeholdes i tidligere
Overenskomster, navnlig Haag-Konventionen af
1907. Naar Sagen er færdig procederet, afsiges
Dommen paa alm. Maade efter Stemmeflerhed,
dog saaledes, at Minoriteten har Ret til at
tilføje en Fremstilling af sin særlige Opfattelse.
I øvrigt er Rettens Votering hemmelig.
Domstolens Afgørelse kan ikke appelleres, derimod
kan der blive Spørgsmaal om en fornyet
Indbringeise, hvis der fremkommer en
Kendsgerning af saadan Beskaffenhed, at den er egnet
til at udøve en afgørende Indflydelse, og som
uden vedkommende Parts Fejl har været
ubekendt for Parten og Domstolen. Begæring om
saadlan fornyet Prøvelse maa dog fremsættes
senest 1/2 Aar efter, at den nye Kendsgerning
er fremkommet, og i intet Tilfælde mere end
10 Aar efter Dommens Afsigelse. Endnu skal
bemærkes, at den saaledes indrettede Domstol
ikke gør nogen Forandring i de flg.
Haag-Konventionen af 1907 nedsatte
Voldgiftsdomstole, dog at disse antagelig faktisk vil miste
deres Bet., saafremt den nye Domstol opnaar
alm. Tilslutning. (Litt.: Georg Cohn, »Den
nye mellemfolkelige Domstol«, i »Jur. Tidsskr.«
1920, S. 185 ff.).
Til de i. D. henregnes undertiden ogsaa de
saakaldte »blandede Domstole«, der er
oprettede i Ægypten til Afløsning af
Konsularjurisdiktionen (s. d.). Disse Domstole er imidlertid
ikke bestemte til at træffe Afgørelse i
internationale Stridigheder, men kun til Behandling
af alm. Processer mellem Privatpersoner,
altsaa Sager som i Alm. behandles af de nationale
Domstole. Domstolenes Kompetence angaar
væsentlig civile Sager mellem Personer af forsk.
Nationalitet, idet det har været Formaalet med
disse Domstoles Oprettelse at afskaffe
Konsularjurisdiktionen i saadanne Sager, hvor ikke
begge Parter hører til vedk. fremmede
Nationalitet. Domstolene beklædes dels af Ægyptere,
dels af Dommere fra de forsk. europæiske
Lande (f. T. 2 fra Danmark). De udnævnes af
den ægypt. Regering, men efter Forslag af
vedk. europæiske Stater. Domstolene dømmer
efter særlige Lovbøger, som dog med
uvæsentlige Ændringer er blotte Efterligninger af de fr.
Lovbøger. Der findes tre Domstole i første
Instans og en Appelret i Alexandria. I øvrigt er
Domstolene f. T. under Omdannelse som Følge
af Udbredelsen af det eng. Herredømme i
Ægypten.
N. C.
internationale Havundersøgelser. 1899
indbød den sv. Regering efter Prof. Otto
Pettersson’s Tilskyndelse Nord- og Vesteuropas
Regeringer til at sende Delegerede til en
Konference i Sthlm for at drøfte Betimeligheden
af en fælles, international Undersøgelse af
Havets Hydrografi og Biologi. Konferencen
afholdtes Juni 1899 og efterfulgtes af en anden i Kria
1901. Paa disse Konferencer vedtoges en
Række Resolutioner ang. saadanne Undersøgelsers
Udførelse, egl. et helt og detailleret
Arbejdsprogram. Allerede i Kria kunde fl. af de
Delegerede meddele, at deres Regeringer var
villige til at skaffe de nødvendige Midler til Veje,
og de øvrige Regeringer, deriblandt Danmarks,
kom snart efter (1902) med bindende Tilsagn.
Paa Kria-Konferencen var det blevet foreslaaet,
at Kbhvn skulde være Sæde for
Undersøgelsernes Centralledelse, og derfor samlede den
danske Regering, da Loven om vor Deltagelse var
stadfæstet (23. Maj 1902), de andre Landes
Delegerede til det første Møde af det
internationale Raad for
Havundersøgelser, afholdt i Kbhvn 22.-25. Juli 1902. De
deltagende Lande var: Belgien, Danmark, Holland,
Norge, Rusland med Finland, Storbritannien
og Sverige. Der blev vedtaget, at
Undersøgelserne skulde begynde snarest muligt for hvert
Land. For øvrigt blev der paa Mødet taget
Bestemmelser om Undersøgelsernes nærmere
Udførelse, deres Opgaver og Maal, og de
Vandomraader, som hver Stat skulde undersøge.
De Undersøgelser, der skulde udføres, er dels
hydrografiske, dels biol. (især
Fiskeriundersøgelser); de fleste Lande lægger særlig Vægt
paa, at Undersøgelserne skal have praktiske
Formaal og være til Gavn for Fiskeriet. De
hydrografiske Arbejder bestaar i at undersøge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
