Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 447 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Interferens - Interferensmodtagere - Interferometer - interfoliere - Interglacialtid - in tergo - Interim

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har ført til det Resultat, at der paa en m gaar
1553164,13 Bølgebredder af den røde
Cadmiumlinie i tør Luft af 15° C og normalt Tryk.
Gentagelsen af Maalingen 1907 gav nøjagtig
samme Resultat som Michelson’s første
Udmaaling 1895. Derved er Meteren ført tilbage til et
efter al Sandsynlighed uforanderligt Naturmaal,
og der er tilvejebragt en Normal for al
Lysbølgebreddemaaling.

Andre Apparater, der hører herhen, er de to
vigtige Interferensspektroskoper Fabry og
Perot’s Etalon og Lummer-Pladen.
Med den første, en planparallel paa begge
Sider gennemsigtig-forsølvet »Luftplade« (der
tilvejebringes mellem to plane forsølvede
Glasplader, holdte i uforanderlig Afstand fra
hinanden), hvorved man faar meget skarpe
Interferensringe, er et stort Antal Spektrallinier,
hovedsagelig i Jernspektret, udmaalt med noget
ringere, men dog overordentlig stor
Nøjagtighed, hvorved der er tilvejebragt et vigtigt
System af sekundære Normaler for
Bølgebreddemaaling. Lummerpladen er en lang, nøjagtig
planparallel Glasplade, hvis Virkemaade
oplyses ved Fig. 6. Den og for øvrigt tillige
Etalonen kan anvendes til lgn. Opgaver som det
under Bøjning beskrevne
Trappegitter.

Her har kun kunnet omtales en lille Del af
de utallige Anvendelser, Fysikken har gjort af
I. til Længdemaalinger af enhver Art, til
Undersøgelser af planparallelle Plader o. l., til
fundamentale Forsøg, f. Eks. over Lysets
Medføring i bevægede Legemer (rindende Vand e.
l.), til talrige spektroskopiske, Undersøgelser,
til astron. Undersøgelser, som Bestemmelse af
Himmellegemers (f. Eks. Jupitermaanernes)
tilsyneladende Størrelse, i den nyeste Tid
endogsaa anvendt af Michelson til Bestemmelse af en
Fiksstjernes tilsyneladende Størrelse, o. s. v.

Staaende Lysbølger er paaviste af O.
Wiener (1890). Han lod Lys falde ind mod
et plant Metalspejl; det indfaldende og det
reflekterede Lys interfererer da med hinanden
og giver staaende Lysbølger med Knuder og
Buge i ækvidistante Planer parallelle med
Spejlet, altsaa et I.-Fænomen, hvor de to
interfererende Lysstraaler har modsat
Forplantningsretning. De staaende Bølger blev paaviste ved at
anbringe en fotografisk Plade med en yderst
tynd (20 Milliontedele mm tyk)
Klorsølvkollodiumhinde næsten parallelt med Spejlet, saa
at den skærer Knude- og Bugeplanerne i
parallelle ækvidistante Linier, der ikke ligger alt
for nær hinanden. Pladen viste virkelig
saadanne ækvidistante Linier, efter at den var bleven
fremkaldt. Disse staaende Lysbølger forklarer
de Lippmannske
Farvefotografier (s. d.).

I.’s Historie. Tynde Hinders Farve er
først beskrevet af Boyle 1663. og de herhen
hørende Fænomener undersøgtes indgaaende af
Newton i 17. Aarh.’s Slutn. Young (1802)
og Fresnel (1815) erkendte, at I. skulde
forklares ud fra Bølgeteorien og var et Bevis for
denne, og Fresnel angav mange vigtige
I.-Forsøg. Herschel (1809) og Haidinger
(1849) iagttog de første specielle Tilfælde af I.
i absolut planparallelle Plader (svarende til
samme Hældning); for den videre Undersøgelse af
disse har især Michelson’s Arbejder (fra
1881) været af Bet. Den I. ved to Plader, som
benyttes i
Interferentialrefraktometret, iagttoges af Brewster
1817. (Litt.: Foruden de større
Lærebøger i Optik [f. Eks.
Winckelmann’s »Handbuch der
Physik«, Bd VI, Leipzig 1906, ell.
Wood, Physical Optics, New
•York 1920]: A. A. Michelson, Light
wawes and their uses [Chicago 1903];
Gehrcke, »Die Anwendung der Interferenzen in der
Spektroskopie und Metrologie« [Braunschweig
1906]).
H. M. H.

Fig. 6.

Interferensmodtagere anvendes i den
nyeste Tid i stor Udstrækning i Radiotelegrafien.
Virkningsmaaden beror paa, at selve
Detektororganet foruden af den af den ankommende
elektromagnetiske Bølge frembragte
højfrekvente Svingning tillige paavirkes af en lokal i
Modtageren frembragt højfrekvent Svingning.
Ved Samvirken af disse to højfrekvente
Svingninger opstaar der ved Interferens en tredie
Svingning, hvis Frekvens er lig med
Differensen mellem de to højfrekvente Svingningers
Frekvenser. Den lokalt frembragte, højfrekvente
Svingnings Frekvens vælges saaledes, at
Interferenssvingningens Frekvens kommer til at
ligge omkr. 600 à 1000, inden for hvilket
Frekvensomraade Ørets Følsomhed er størst. Principet
svarer saaledes ganske til, at der ved
Samvirken af to Toner opstaar Stød, hvis Frekvens
er lig med Differensen af de to Toners
Frekvenser. Man kalder derfor ogsaa Modtagere, der
arbejder efter dette Princip, for
Stødmodtagere. — Ang. den nærmere Indretning af
I., se Radiotelegrafien.
P. O. P.

Interferometer [’en-], se Interferens.

interfoliere (lat.), indsætte hvide Blade
mellem en Bogs Blade.

Interglacialtid [’en-], se Istid,

in tergo (lat.), paa Ryggen, Bagsiden (f.
Eks. af en Veksel); ogsaa in dorso.

Interim [’en’-] (lat.). Hermed betegnes de paa
Karl V’s Ønske opstillede foreløbige
Fællesbekendelser, der skulde ordne Forholdet
mellem Katolikker og Protestanter, indtil et alm.
Kirkemøde kunde træffe den endelige Afgørelse.
Man skelner mellem 3 saadanne. 1)
Regensburg-I. var en Fællesbekendelse, som
Katolikkerne Gropper, v. Pflug og Contarini og
Reformatorerne Melanchthon og Bucer ved et
Møde i Regensburg 1541 var blevne enige om,
og som Kejseren krævede respekteret, dog
uden at det lykkedes ham. 2) Augsburg-I.
Kejserens Sejr i den schmalkaldiske Krig gjorde
ham til Situationens Herre, og han tvang nu
paa Rigsdagen i Augsburg 1548 et I. igennem.
Det var i alle væsentlige Stykker en Fornægtelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>