Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Insekter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spiraklerne, og noget af den i Tracheerne værende
Luft stødes ud; idet derpaa Bagkroppen atter
ved sin egen Elasticitet vider sig ud,
strømmer Luften ind; derpaa lukkes Spiraklerne, og
de nærmest ved disse liggende Tracheer
presses sammen; herved presses Luften ud i disses
fineste Forgreninger. I øvrigt fattes der os
endnu Forstaaelse af Respirationen hos I.
Foruden at være et Respirationsorgan menes
Trachésystemet tillige at virke som et
hydrostatisk Apparat. I saa Henseende spiller
særlig de store Luftsække en betydelig Rolle;
inden Flugten tager sin Begyndelse, pumpes
disse, hvad man for visse tungtflyvende Biller
har iagttaget, fulde med Luft. Betydningen
heraf er vistnok kun den, at en større Mængde
Luft p. Gr. a. disse Sækkes Tilstedeværelse
kan passere ud og ind under Respirationen,
hvorved Luftskiftet bliver kraftigere og
fyldigere, hvad der netop under det store
Muskelarbejde, som de flyvende I. under Flugten
udfolder, er af den største Vigtighed. Hos et
meget stort Antal I. falder et vist Antal af
Stigmerne bort; snart bortfalder de forreste,
snart de midterste, snart de bageste. Ganske
særlig er det alm. for Vandinsekter og deres
Larver, at alle Stigmer med Undtagelse af de
to bageste træder mere ell. mindre ud af
Funktion; hos andre Vandinsekter (visse
Myggepupper) fungerer derimod kun de to
forreste. Hos et betydeligt Antal Insektlarver,
der alle er knyttede til de ferske Vande,
lukkes Trachésystemet, som venteligt var, ganske,
og der uddannes i Stedet blad- ell.
traadformede Vedhæng med overordentlig tynd Hud
og meget rigelig Forsyning med Tracheer.
Disse Vedhæng, de saakaldte Trachégæller
(Fig. 12), er disse Larvers
Respirationsorganer, der optager den i Vandet værende Ilt ved
Endosmose. Trachégællernes Form, Udseende
og Stilling er yderst forskellige. Inden for
Døgnfluerne optræder de som oftest som en
Rk. Blade ned langs Bagkroppens Sider, men
de kan ogsaa optræde paa Hovedet (indføjede
paa Kæberne), ved Benenes Indledning; 1. Par
kan blive store Dækblade, der har mistet
deres respiratoriske Evne og kun tjener til
Beskyttelse for de underliggende Blade; hos
andre skjules de i særlige Legemshulheder, ind
til hvilke særlige Spalter fører o. s. v. De
optræder i øvrigt hos Larverne af Perlider, forsk.
Neuropterer, enkelte Guldsmede samt hos
meget faa Sommerfugle og Biller. En særlig
Slags Trachégæller optræder i Endetarmen
hos Guldsmedelarver (Aeschna, Libellula o. a.).
I Aeschna’s Tarm angives der saaledes at
findes ikke mindre end 24000 Trachégæller.
Vandet gaar ind gennem Gattet, omskyller
Trachégællerne, berøves sin Ilt og skylles atter ud.
Kun rent undtagelsesvis (Perlider) optræder
Trachégællerne hos fuldt udviklede,
luftaandende Dyr.
I Overensstemmelse med Trachésystemets
høje Udvikling og Tracheernes Opgave at føre
Ilten ud i alle Legemets Organer er
Blodomløbet og dets Organer (Fig. 13 A
og B) kun meget mangelfuldt udviklede. Hvad
man kalder for Blod hos I., svarer ikke til
Hvirveldyrenes Blod. Foruden Blodlegemer
indeholder det Fedtceller i meget betydelig
Mængde; i Virkeligheden er det en Blanding
af Blod og Lymfe, hvis Bet. for de forskellige
Organer langt snarere og paa visse Stadier af
I.’s Liv næsten udelukkende er at tilføre disse
Næring. Blodet sættes i Bevægelse ved det
saakaldte Hjerte, der bestaar af et i Ryggens
Midtlinie liggende hult Rør, forsynet med et
forsk. Antal Spalteaabninger ned langs Siden
og fortil gaaende over i en saakaldt Aorta.
Hjertet ligger i et rummeligt Hulrum,
Hjertepungen, forneden begrænset af en tynd,
gennemboret Hudfold, fæstet til Legemets Sider
ved en Rk. vingeformede Muskler, som sænker
og hæver denne Hudfold, hvorved Blodet drives
ind i Hjerteposen og derfra gennem Hjertets
Ostier (Aabninger) ind i dette og ud af Aorta.
Det Antal Gange, Hjertet kontraheres i
Minuttet, er meget forsk. paa de forsk. Stadier af
 |
| Fig. 12. Trachégæller af en Døgnfluelarve, trl Traché, trk Trachégælle, ktr Trachéforgreninger i denne, vf Traad, hvorved Længdestammerne hæftes til Huden. |
 |
| Fig. 13. A. Tværsnit gennem øverste Del af Bagkroppen af et Insekt. H Hjerte, S Septum, m Muskler, de øverste, Ophængningsmuskler, de nederste, Vingemuskler. Den punkterede Linie angiver Grænsen for, hvor langt Septum svinger. |
 |
| Fig. 13. B. Bagkroppens Rygside af et Insekt, set indvendig fra. a Aorta, c Hjerte, b Vingemuskler. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
