Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingemann, Bernhard Severin - Ingena - in genere - ingenereret - Ingen-Housz, Jan - Ingenio et arti - ingenium - Ingeniør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1839), hvis mildt religiøse, uskyldsrene og
barnlig-fromme Tone har gjort dem til et
dyrebart Fælleseje for det danske Folk. Just i disse
simple Smaasange ligger I.’s Storhed, her har
han givet det bedste og oprindeligste hos sig
selv, frit for alt Kunstleri og Sentimentalitet;
disse Morgen- og Aftensange vil overleve al
hans anden Poesi. Ved Siden af Grundtvig maa
I. regnes som vor betydeligste Salmedigter;
allerede 1825 havde han udsendt
»Højmessepsalmer«, og navnlig i det sidste Tiaar af sit
Liv syslede I. med religiøs Poesi. Det var intet
Under, at det just blev overdraget denne —
som religiøs Sanger — saa overmaade
smagfulde Mand 1854 at revidere den af Roskilde
Præstekonvent samlede og udgivne Salmebog,
— Som de fleste af Samtidens Digtere saa I.
med halvt forbavsede, halvt uvillige Øjne paa
den ny Tid, der i 1840’erne var ved at bryde
frem. »Allemandsregimentet efter
Kropflertalssystemet« var ikke noget for hans Smag, og
at Sorø Akademi, hvis midlertidige Direktør I.
havde været i fl. Aar, nu 1849 blev nedlagt,
har sagtens heller ikke stemt ham gunstig mod
de ny Magthavere. Baade i det brede
politisk-allegoriske Eventyr »De fire Rubiner« (1849)
og i Fortællingen »Den stumme Frøken« (1850)
lyder hans advarende Røst mod at følge det
ny. Men det laa ikke for den sagtmodige Mand
at tage større aktiv Del i Dagens brændende
Spørgsmaal. Nu da Akademiet var nedlagt, og
han ganske havde Tiden til sin Raadighed,
blussede I.’s gl. Produktionstrang, der havde hvilet
nogle Aar, atter op. Fortællingen »Christen
Bloks Ungdomsstreger« (1850) kan med sin
gammeldags naive Lystighed nu om Stunder
kun more barnlige Sjæle, men den store
»Nytidsroman« i 4 Bd »Landsbybørnene« (1852),
hans Alderdoms Hovedværk, er — uagtet
Tidens Tand ogsaa har gnavet det — selv for
moderne Læsere en underholdende og
elskværdig Bog. Religiøse Spørgsmaal beskæftigede
I.’s Sind stærkt i hans senere Aar; Vidnesbyrd
derom er »Tankebreve fra en Afdød« fra 1855
og det religiøse Eventyrkvad »Guldæblet« (1856),
der var I.’s sidste selvstændige Arbejde. I
sine sidste Leveaar var I. ogsaa sysselsat med
at nedskrive sine Erindringer; han naaede dog
ikke at faa dem fuldendte. Det foreliggende
blev udg. efter hans Død (se ndf.).
Det var en stor Lykke for I., at han ikke
kom til at overleve sig selv. Tværtimod bidrog
den stærkt opadgaaende nationale Bevægelse
i 1840’erne og 1850’erne til at gøre hans »hist.
Romaner« endnu mere læste og udbredte. Det
ene Oplag udkom efter det andet, og I.’s Navn
var meget populært. Efter Oehlenschläger’s
Død stod han for Menigmands Bevidsthed som
Danmarks største Digter. Denne Beundring
gav sig et smukt Udslag paa hans 70-aarige
Fødselsdag, da Danmarks Kvinder overrakte
ham et pragtfuldt Guldhorn, prydet med Fig.
fra hans Digtning. — En samlet Udg. af I.’s
Skr foreligger i 41 Bd (1843—65). (Litt.: I.’s
Levnedsbog skrevet af ham selv, udg. af J.
Galskjøt [1862]; I., »Tilbageblik paa mit Liv og
min Forfattervirksomhed fra 1811—37« [udg. af
J. Galskjøt, 1863]; »Breve til og fra I.« [udg. af
V. Heise, 1879]; »Brevveksling mellem I. og Fru
I. C. von Rosenørn« [ved V. Heise, 1881];
»Grundtvig og I., Brevveksling 1821—59« [udg.
af S. Grundtvig, 1882]; Nørregaard, »I.’s
Digterstilling og Digterværd« [1886];
Schwanenflügel, »I.’s Liv og Digtning« [1886]; R.
Petersen, »Mindeskrift om I.« [1889]; H.
Brix, »Tonen fra Himlen« [1912]).
J. Cl.
Ingena, se Avranches.
in genere (lat. af genus, Slægt), i
Almindelighed; modsat in specie, i det enkelte.
ingenereret [’en-] (lat.), indplantet med
Fødselen, medfødt.
Ingen-Housz [’eŋə(n)-’hå^us], Jan, holl.
Naturforsker, f. i Breda 1730, d. ved London
1799. Kom som ung Læge til England, hvor
han vandt megen Anseelse baade som Læge,
Plantefysiolog og Fysiker. Efter den
morderiske Koppeepidemi i den østerr.
Kejserfamilie 1767 blev I. kaldt til Wien for at
inokulere de kejserlige Børn. Som Løn fik han
Titel af Livlæge med et betydeligt Honorar.
1769 Medlem af Royal Society. Som Fysiker
har I. navnlig syslet med Elektriciteten og
Varmelæren. Mest berømte er hans Arbejder
over grønne Planters Forhold til Luften.
Sammen med Priestley maa han siges at have
begrundet Læren om Kulsyreassimilationen, idet
han fastslog, at belyste grønne Planter optager
Kulsyre og udskiller Ilt, medens de i Mørke
optager Ilt og udskiller Kulsyre ligesom
Dyrene. Hans Værker herom er Experiments
upon Vegetables (1779) og On the Food of
Plants (1796). I det sidstnævnte Værk
fremsattes væsentlig teoretiske Betragtninger; de i
de mellemliggende Aar ved Lavoisier’s Arbejde
vundne ny kemiske Synspunkter er ogsaa
udnyttede. Af den Grund er det sidste Værk lettere
læseligt end det første, egl. Hovedværk.
W. J.
Ingenio et arti, se Fortjenstmedailler.
ingenium (lat.), Natur, Begavelse, Geni.
Ingeniør [ensjə-] fr., afledet af lat. ingenium
i Bet. »Maskine«) kaldes en tekn., saavel i teor.
som praktisk Retning uddannet Mand, der
beskæftiger sig med Projektering, Udførelse ell.
Vedligeholdelse af Byggearbejder, Drift af
Anlæg o. s. v., der falder ind under
Ingeniørvidenskabens (s. d.) Omraade. I Modsætning til
Arkitekten, hvis Virksomhed i mindst lige saa
høj Grad er af kunstnerisk som af tekn. Natur,
giver I. sig kun af med Spørgsmaalenes tekn.,
konstruktive Side, men Opgaverne, der kan
stilles en I., er til Gengæld saa meget mere
varierende. Efter den specielle Gren af
Ingeniørvidenskaben, som I. beskæftiger sig med,
benævnes han ofte Bygnings-, Maskin-.
Elektro-, Fabrik-I. (disse er de officielle
Betegnelser for de 4 Studieretninger ved
Polyteknisk Læreanstalt i Kbhvn), Hygiejne-I.
Mine-I. o. s. v. Den teoretiske Uddannelse
modtager I. paa højere tekn. Læreanstalter (i
Danmark: »Polyteknisk Læreanstalt« i Kbhvn, i
Sverige: »Tekniska Högskolan« i Sthlm og
»Chalmers Tekn. Institut«, Göteborg, i Norge: »Den
tekn. Højskole« i Trondhjem). For at kunne
følge Undervisningen ved saadanne fordres
der i Alm. betydelige Forkundskaber, og
Studietiden er en lgn. som ved Univ.’s forsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
