Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Infusionsdyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
snyltende Opaliner, der optager Føden med
hele Overfladen, er I. forsynede med en Mund,
der kan findes i Forenden, men dog oftest et
Stykke derfra; hyppigst fortsættes den i et
Svælg, der kan rage langt ind, og i hvis Bund
Næringen gaar over i Endoplasma. De
Former, der lever af større Bytte, griber dette
med de omtalte Skeletstave, Munden er hos
dem sædvanlig lukket, men kan aabnes meget
vidt under Næringsoptagelsen; men de fleste
Arter lever af ganske smaa Organismer;
Munden sidder i en Indsænkning (Peristomet), der
kan fortsætte sig til en snæver Tragt.
Peristomet er omgivet af en spiralformet Krans af
Cilier, der strækker sig ind mod
Mundaabningen og omgiver denne; hele dette Apparat er
stærkest udviklet hos fasthæftede ell.
fastsiddende Former som Stentor ell. Klokkedyrene;
det virker meget kraftigt, og en Vanddraabe,
der er helt opfyldt af Bakterierne, og hvori
findes nogle faa Paramæcium, bliver snart ganske
klar. Hos disse Arter hvirvles Føden uden Valg
gennem Munden ned i Svælget, i hvis Bund
den samles; der dannes en Draabe, der rager
ind i Endoplasma, løsnes og føres som en
Næringsvakuole med af Strømningerne; der
optages nu fordøjende Stoffer fra Endoplasma,
og Næringsvakuolerne omdannes efterhaanden til
Ekskrementvakuoler, der bevæger sig hen mod
Gattet, smelter sammen og udstødes. Gattet ses
i Reglen kun under Udstødningen, det findes
hyppigst i Bagenden, men dog ogsaa andre
Steder selv i Nærheden af Munden (Stentor).
Andre Stofskifteprodukter og Vand, der
foruden gennem Munden optages med hele
Overfladen, udstødes gennem kontraktile Vakuoler,
hvoraf en ell. fl. er til Stede; de har i Reglen
fl. Tilledningskanaler, ofte en hel Krans, saa
de faar et stjerneformet Udseende; de
udtømmes gennem Porer under Gennembrydning af
Ektoplasmets indre Lag, hvori de findes; de
har sikkert ogsaa Bet. for Aandedrættet.
I. har i Reglen to forsk. Kerner. Storkernen
(Makronucleus) er af meget forsk. Form,
afrundet, pølse- ell. perlesnorformet; den langt
mindre Bikerne (Mikronucleus) er altid rund
ell. elliptisk, den synes at have størst Bet.
under den ndf. omtalte Konjugation, hvorfor
den ofte kaldes Kønskerne, mens Storkernen er
den vigtigste ved alle sædvanlige
Livsfænomener. Den sædvanlige Formering er ved
Tvedeling, dog kan ogsaa Mangedeling finde Sted,
især efter en Indkapsling. Storkernen
forlænges simpelthen og afsnøres (direkte
Kernedeling), hvorimod Bikernen deles ved den mere
indviklede indirekte Kernedeling, de øvrige
Organer nydannes af det ene Individ. Delingen
finder St. paa tværs hos de fritlevende Former,
saaledes at det ene Individ gendanner en ny
Forende, det andet en ny Bagende. Hos de
stilkede Klokkedyr sker Delingen efter
Længdeaksen, der dog svarer til de andres Tværakse;
her deles Mundens Fimrekrans, det ene Individ
beholder den gl. Stilk, mens det andet danner
en Fimrekrans i Bagenden og sværmer bort
for paa et andetø St. at sætte sig fast og danne
en ny Stilk. Efter et stort Antal Tvedelinger
begynder en I.-Kultur imidlertid at degenerere,
Dyrene bliver mindre, Fimreklædningen og
Kernen reduceres; normalt kan man opklække
120—150, under visse Forhold over 500
Generationer, men sluttelig gaar Kulturen til Grunde,
hvis der ikke indtræder kønslige Fænomener,
hvorefter der atter dannes normale Individer.
De kønslige Fænomener (Konjugationen), der
saaledes har en ejendommelig foryngende
Virkning, skifter i Artens Liv regelmæssigt
med Tvedeling, Næringsmangel fremskynder,
overflødig Næring sinker Konjugationens
Indtræden, endvidere maa de 2 Individer ikke
være for nær i Slægt. Den svarer til
Befrugtningen hos højere Dyr og indleder ligesom den
en lang Rk. Delinger, og den Individmasse,
der kunde udvikles mellem 2 Konjugationer,
vilde være tilstrækkelig til at opbygge selv et
stort Dyr, hvis Cellerne blev i Forbindelse med
hverandre. Maupas angiver, at en Stylonychia
i 7 1/2 Dag vilde kunne frembringe 100 Billioner
Individer, som vilde repræsentere en Vægt af
10 kg. Endelig svarer Degenerationen til de
højere Dyrs Aldersforandringer. Den
sædvanlige Konjugation bestaar i, at 2 Individer, som
er ganske ens, forenes i Mundregionen, hvis
Organer, især Svælget, reduceres, Storkernen
falder hen, og Bikernen undergaar en
Udvikling, der meget ligner Ægcellens
Modningsproces hos de flercellede Dyr, idet den i 2
Delinger frembringer 4 Kerner, hvoraf de 3
gaar til Grunde, den fjerde deler sig i 2,
hvoraf den ene, den saakaldte Vandrekerne,
udveksles mellem de 2 Individer og smelter
sammen med den blivende (stationære) Kerne;
snart efter skilles Individerne, og Kernen deles
i det simpleste Tilfælde i 4, hvoraf 2 bliver til
Stor- og 2 til Bikerner, der fordeles paa de
første Delingsindivider. Hos Klokkedyrene er
de 2 Individer forskellige og kan opfattes som
hanlige og hunlige, de sidste er de sædvanlige
Individer, de første dannes ved en Firdeling
af disse; de dannede Smaaformer udvikler en
bageste Fimrekrans, river sig løs fra Stilken
og sværmer hen og smelter sammen med de
hunlige. Kernedelingen foregaar paa den
beskrevne Maade, men der sker ingen gensidig
Befrugtning, men kun en Befrugtning af det store
Individs blivende Kerne med det lilles
Vandrekerne. Egentlig Kopulation, hvor 2 Individer
blivende forenes under direkte Forening af
Kernerne, er meget sjælden hos I.
Medens de fleste I. er frit bevægelige og
svømmer rask om, er en Del fastsiddende paa
en Stilk og ofte tillige forsynet med et Bæger,
begge Dele afsondrede fra Legemets Overflade
og gelé- ell. kitinagtige, hos nogle har hvert
Individ sin Stilk, hos andre dannes
gaffelgrenede Kolonier, idet de 2 Delingsindivider ikke
forlader den moderlige Stilk, men danner 2
nye paa Spidsen af den, ell. ogsaa kan Stilken
deles mellem dem. Saaledes dannes ofte meget
store, centimeterlange Kolonier, der hos nogle
samtidig trækker sig sammen, naar et enkelt
Dyr pirres. Ogsaa de paa Havet fritsvømmende
Tintinnidier er forsynede med et Bæger, i hvis
Bund Dyrene er fæstede ved en Stilk.
Indkapsling finder hyppig St. hos I. enten som
Forberedelse til Deling ell. for at undgaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
