Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Industriforeninger - Industrilære - Industripapirer - Industriraadet - Industriridder - Industristatistik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Aftenundervisning for Haandværkere i
merkantil og almendannende Retning og sammen
med Fællesrepræsentationen for dansk Industri
og Haandværk taget Initiativet til Oprettelsen
af teknologisk Institut 1906). I.’s Arbejde for
en liberal Næringslovgivning førte indenfor
Tilhængerne af Lavsvæsenet til Dannelsen af
Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840, hvis
Formaal var saa vidt muligt at bevare
Næringslovgivningen i det gl. Lavsvæsens Aand, og til
denne Forening sluttede sig efterhaanden en
Rk. Haandværkerforen. i Provinsbyerne. Den
raadende Tendens inden for alle disse
Haandværkerforen. var i al Alm. at reagere mod
Næringsloven af 1857, at modarbejde
Udviklingen af en for stærkt koncentreret Industri. Det
var Trangen til Samvirken i denne Retning,
der i 1879 førte til en Sammenslutning af de
bestaaende Haandværkerforeninger indenfor
Fællesrepræsentationen for dansk Industri og
Haandværk (s. d.). Ved Siden af Varetagelsen
af Haandværkets næringspolitiske Interesser
har de danske Haandværkerforeninger i øvrigt
arbejdet for Præmieringen af Svendeprøver,
Oprettelsen af Vare- og Industrilotterier,
Indrettelsen af Alderdomsboliger, Oprettelsen af
tekn. Skoler. Efter 1870, da Arbejderbevægelsen
hegyndte, opstod der efterhaanden I. paa et
helt andet Grundlag og med en helt anden
Organisation. Det er de i Form af faglige
Foreninger stiftede Arbejdsgiverforeninger, der
atter for de enkelte Fags Vedk. er
sammensluttet i Centralforeninger, omfattende dels
enkelte Landsdele, dels hele Landet. Hele
Arbejdsgiverforeningsbevægelsen har endelig
fundet sit Foreningspunkt i den 1898 stiftede
»Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening«, der
siden da har været den ledende Organisation i
alle Konfliktspørgsmaal mellem Arbejdsgivere
og Arbejdere, og hvis Arbejde særlig er gaaet
ud paa Afslutningen af kollektive
Overenskomster. Ved Siden af Arbejdsgiverspørgsmaalene
har de faglige I. dog ogsaa taget en Rk. andre
Spørgsmaal op til Behandling, saaledes Forsøg
paa en Omordning af Licitationsvæsenet,
Afslutning af Overenskomster, der gaar ud paa
fælles Priser og fælles Aftaler om
Arbejdsydelser, væsentlig med det Formaal at undgaa en
alt for stor indbyrdes Konkurrence mellem de
enkelte Producenter. Denne Bevægelse har dog
ikke endnu afsat væsentlige Frugter. Af Bet. er
dog en 1919 indenfor den lille Industri dannet
Produktionsforening, hvis Princip er paa
Grundlag af Arbejdsdeling indenfor enkelte
Smaavirksomheder og en samlende Virksomhed
indenfor en Fællesfabrik at opnaa de samme
Fordele for den lille Industri, som naas
indenfor de større koncentrerede Virksomheder.
Af alm. Bet. for Industrien som Helhed er det
af I. i Kbhvn 1911 oprettede Industriraad,
hvis Opgave er at tage sig af Industriens
almene Interesser i merkantil, social og
økonomisk Henseende. Det bestaar af en
Sammenslutning dels af industrielle Organisationer, dels
af Enkeltvirksomheder og har især under
Verdenskrigen udfoldet en storslaaet Virksomhed
ved Afslutningen af Overenskomster med de
krigsførende Magter om Ud- og Indførsel til
Danmark samt ved at overtage Garantien
overfor disse for, at de trufne Aftaler blev
overholdt af de enkelte under Industriraadet
hørende Medlemmer. (Litt.: C. Nyrop,
»Meddelelser fra Industriens Omraade« [1876];
»Industriforeningen i Kjøbenhavn« [1888]; A.
Bauer, »Haandværkerforeningen i
Kjøbenhavn« [1890]; N. Davidsen, »Borger- og
Haandværkerforeningen i Roskilde« [1890]; R.
Berg, »Aarhus Haandværkerforening« [1898];
A. Clemmensen, »Haandværkerforeningen
i Kjøbenhavn 1890-1915« [1915]; R. Berg,
»Det danske Haandværks Historie« [1919]).
R. B.
Industrilære har i lang Tid været fælles
Navn for Dele af Skovbrugslæren ved
Undervisningen i Danmark; til I. henregnedes
Administrationslæren, Skovbrugsøkonomien,
Træmaalings- og Tilvækstlæren samt i en Aarrække
tillige Afsnit af den alm. Økonomi
(Nationaløkonomien).
C. V. P.
Industripapirer kaldes i Børssproget Aktier
i industrielle Selskaber og Obligationer udstedte
af saadanne Selskaber.
C. Th.
Industriraadet, se Industriforeninger.
Industriridder, Lykkejæger, Bedrager, der
optræder som fornem og indflydelsesrig
Person og driver sin bedrageriske Virksomhed i
det store.
Industristatistik omfatter efter sit Begreb
Industrien ell. Grene af denne som Led i den
alm. Samfundsproduktion og som Erhverv for
Befolkningen. Industri maa her tages i sin
videre Forstaaelse som tillige indbefattende
Haandværk, Bjergværksdrift og den
industrialiserede Landbrugsproduktion (Mejerier,
Slagterier). Dens Omraade falder til dels sammen
med den alm. Bedriftsstatistik (tysk
Gewerbestatistik ell.
Betriebsstatistik), der ikke blot for Industrien, men
tillige for Handel, Landbrug, o. a. Erhverv
beskæftiger sig med Antallet af Bedrifter i
Erhvervet, det til disse knyttede Personel,
Virksomhedens Art og Omfang o. s. v., ligesom den
har Opgaver tilfælles med, hvad der i Alm.
sammenfattes under Begrebet
Socialstatistik, der belyser de enkelte Samfundsklassers
og særlig Arbejderklassens Stilling og
økonomiske Vilkaar, saaledes m. H. t. Antallet af
Lærlinge, unge Arbejdere ell. Kvinder, der
beskæftiges i Industrien, Arbejdsløn og Arbejdstid i
Industrien o. s. v. I. er derimod et Supplement
til Folketællingernes Erhvervsoplysninger, idet
Folketællingerne kun giver Oplysninger om hver
enkelt Persons Erhverv, men ikke om
Bedrifterne, Forretningerne, disses Størrelse, Art
o. s. v.
Tællings-Enheden i I. er den enkelte
industrielle Bedrift, den være sig stor ell. lille:
Skibsværftet med de Tusinder af Arbejdere af
alle Slags og de store tekn. Anlæg saavel som
Systuen ell. Reparationsværkstedet, hvis
Indehaver arbejder alene. Om Bedriften vil man
særlig søge oplyst, hvilket Fag ell. hvilken
Flerhed af Fag den tilhører, om den er forbunden
med anden, ikke-industriel Virksomhed
(Handel, Landbrug ell. a.) som Hovedvirksomhed
ell. kun Bivirksomhed, om den ejes og ledes
af Enkeltmand, af Interessentskab, af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
