Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Induktor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af en moderne Røntgen-I., fremstillet af
Firmaet Siemens & Halske, i det væsentlige i
Overensstemmelse med den her givne
Beskrivelse, dog uden Fodstykket med Kondensatoren,
der i visse Tilfælde ikke anvendes (se ndf.).
Et Induktoranlæg hatr to Hovedbestanddele.
I. selv og Afbryderen. Den sidste skal slutte og
igen afbryde en elektrisk Strøm gennem I. et
vist Antal Gange pr Sek.. f. Eks. 25—50, og den
skal gøre det med størst mulig
Regelmæssighed. Der er i Tidens Løb konstrueret et stort
Antal Afbrydere; vi indskrænker os her til at
beskrive nogle faa Typer.
Ved mindre I., f. Eks. I. op til c. 10 cm’s
Gnistlængde benyttes endnu ofte en saakaldt
Hammerafbryder, Fig. 26. Afbrydningen finder
her St. mellem to Kontaktstykker a og b af
Platin ell. Wolfram. Kontaktstykket a sidder
paa Enden af en Skrue H; b er loddet ell.
nittet paa en ret stiv Staalfjeder F, som foroven
bærer en Jernklods J, der befinder sig lige ovf.
Jernkernen K af en Elektromagnet. Strømmen,
som skal afbrydes periodisk, sendes i Række
gennem Kontaktstedet, Elektromagnetens Spole
samt I., idet det herved bemærkes, at Skruen
er stillet saaledes ind, at de to Kontaktstykker
rører hinanden, naar ingen Strøm passerer.
Sluttes nu Strømmen, tiltrækker
Elektromagneten Klodsen J. Herved drages Kontaktstedet b
bort fra a, og Strømmen afbrydes. Magneten
tiltrækker da ikke længere J og Fjederen
svinger tilbage mod a, slutter atter Strømmen,
trækkes atter bort fra a o. s. v. Gennem
Afbryderen og I. faar man paa denne Maade
pulserende Strømme af den i Fig. 27 viste
Karakter; ta er Tiden, i hvilken Strømmen er
afbrudt, ts Tiden, i hvilken den er sluttet. I
mange Tilfælde benytter man selve I.’s
Primærvikling og Kerne som Elektromagnet.
Afbryderen danner da et fast Tilbehør, bygget op paa
I.’s Fod.
Ved større I. anvender man ikke Afbrydning
i Luft, men Afbrydningen finder St. i en lukket
Beholder fyldt med Brint ell. en brintholdig
Luftart som Belysningsgas. Fig. 28 skal
skematisk antyde en ret alm. anvendt Afbryder til
store I. C betyder her en Centrifuge, der
bringes til at rotere hurtigt om Aksen A.
Drivkraften leveres af en lille Elektromotor med
Snorskiven S3. Trækket overføres til C gennem
Snoren T1 og Snorskiven S1. I Centrifugen er
der Kvægsølv, der under Rotationen stiller sig
ind i en Ring K K. En skraatstillet Akse B,
der ligeledes holdes i Rotation af den nævnte
Motor, bærer paa Enden en Skive P. I Randen
af denne er indsat et (ell. fl.) Kontaktstykker
D af Kobber. Under Rotationen føres disse
Stykker ind i Kvægsølvringen og rives efter en
vis Tid ts atter ud af den. I Tiden ts er
Strømmen sluttet gennem Afbryderen; den ledes ind
og ud gennem Klemmerne k1 og k2, hvoraf k1
er i Forbindelse med en Kost G, der slæber paa
Fladen F af Centrifugen. Som Følge af
Kvægsølvets Rotation bliver Afbrydningen af
Forbindelsen mellem D og K meget pludselig, hvad
der er af største Bet. for Opnaaelse af en
præcis og rolig Drift af I. Ved Variation af
Omdrejningstallet for Motoren ell. blot for Aksen
B kan man variere Antallet af Strømslutninger
og Afbrydninger pr Sek.
En tredie Afbryder er i Princippet vist i Fig.
29. J betegner her en forholdsvis tynd
Kvægsølvstraale, der passerer mellem Polerne N S
af en Magnet og rammer en Elektrode E. Man
slutter Strømmen til I. igennem Straalen, idet
man sender den ind og ud gennem Elektroden
og Straalerøret. Under Indflydelse af
Vekselvirkningen mellem Strømmen i Straalen og den
magnetiske Kraft, som hersker mellem N og S,
vil der danne sig en Bugt paa Straalen, som i
Løbet af en vis Tid, i hvilken Strømmen altsaa
er sluttet, vokser til en saadan Størrelse, at
Straalen brister. Nu er Straalen strømløs, og
de nye Straaledele, der presses frem af
Straalerøret, vil ikke afbøjes. Naar den uafbøjede
Straales Front efter Tiden ta er naaet frem til
Elektroden, sluttes Strømmen atter, og det hele
Spil gentager sig. I Fig. 30 a—d er
Straalefigurens Forandringer tegnede efter
fotografiske Optagelser. I a ses den lige Straale,
gennem hvilken Strømmen netop sluttes. I b
ses Straalebugten dannet af Strømmen. I c er
Straalen bristet ved x, og i d er den ny
uafbøjede Straale netop naaet frem til Elektroden;
d. v. s. man er kommen tilbage til Tilstanden
i a. Stralle med Magnet og Elektrode er
naturligvis ved den virkelige Afbryder indbygget
i et Kammer fyldt med Brint ell.
Belysningsgas. Kvægsølvet strømmer til Straalen fra en
Beholder for Enden af Straalerøret; det hæves
fra Kammerets Bund til denne Beholder ved en
Pumpe f. Eks. en Centrifugalpumpe, drevet af
en lille Elektromotor. Vil man formindske
Afbrydningstiden ta, Fig. 27, sker det simplest
ved at hæve Elektroden E. Vil man formindske
Strømslutningstiden, kan det gøres ved at
forstærke den magnetiske Kraft ell. ved at
udveksle Straalehullet med et finere, idet den
lettere Straale hurtigere rives over. Den sidst
beskrevne Afbryder har den Fordel, at den
næsten umiddelbart kam benyttes til Drift af I.
 |
| Fig. 27. |
 |
| Fig. 28. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
