Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Induktor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
elektriske Ligevægt, i hver af dem skal opstaa to
Sæt elektriske Svingninger, et Sæt, der har
Kredsens egen Svingningstid ændret mere ell. mindre
ved Tilstedeværelsen af den anden Kreds, og et
Sæt, der har den anden Kreds’ Svingningstid
ligeledes noget ændret. I Fig. 18 ser man ret
tydeligt de to Sæt i den primære
Svingningskreds. Først finder man efter Afbrydningen de
Svingninger, der fremkommer under
Kortslutningen af Sekundærkredsen ved Gnisten. Efter
et Par Sving er Gnisten slukket, og nu følger
nogle lange lave Bølger, overdækkede til at
begynde med af kortere Bølger. De lange
Bølger svarer til Primærkredsens egne
Svingninger, de korte til Sekundærkredsens. Endnu
tydeligere fremtræder de to Sæt Bølger i Fig. 19,
hvor Gnisten er slukket straks, ell. hvor
overhovedet ingen Gnist har været dannet. Paa den
retlinede opvoksende Del af de sidste
Oscillogrammer ser man forneden Bølger af
aftagende Højde. Disse Bølger afspejler simpelthen
Sekundærkredsens Svingninger, der sættes i
Gang ved det »Stød«, som Strømslutningen i
den primære Kreds giver Anledning til.
Fig. 20 og 21 viser endnu to ejendommelige
Strømkurver, som er optaget ved korte
Gnistlængder. Bølgerne, som kommer efter
Afbrydelsen, svinger nu ikke om Strømmen Nul, men
om en Strømværdi, som efterhaanden nærmer
sig til Nul. Teorien for I. forudsiger denne
ejendommelige Skævhed, men gør det tillige
forstaaeligt, at den kun træder tydeligt frem, naar
Modstanden i den sekundære Kreds er lille,
d. v. s., naar Gnisten er kort. Gnisten
fremtræder da omgivet af en matlysende gulrød
Kappe, Aureolen, der kan blæses bort fra den
egl. klare Gnist. Ved saa kort Gnistlængde, at
ogsaa Strømslutningsspændingen, altsaa den
relativt lave Spænding, der induceres i
Sekundærspolen under Strømmens Opvoksen i
Primærspolen — giver Gnist, er det hele Bundt
af paa hinanden flg. Gnister ved fortsat Drift
indhyllet i en fælles gulrød Lyskappe. Fig.
22 gengiver et Fotografi af Udladningen, der
har Karakter af en gul Flamme. Fig. 23
endelig viser i mindre Maalestok et Bundt af lange
Gnister. Hver enkelt Gnist træder her tydeligt
og skarpt frem.
B. Induktorens Konstruktion.
Afbrydere. I Fig. 24 er vist et noget
skematisk Billede af en I. Den primære Spole er
P, den sekundære S. Den primære omslutter en
Kerne K, dannet af Traade ell. Blik af blødt
Jern, der er elektrisk isolerede fra hinanden.
Hvis denne Opdeling ikke anvendtes, vilde en
meget stor Del af den i Induktionsstrømmen
opmagasinerede Energi omsættes til Varme i
Jernkernen, idet den vilde inducere stærke
elektriske Strømme, saakaldte Hvirvelstrømme,
i den massive Jernmasse. Hvirvelstrømmene
vilde kredse om Kernens Akse. De hindres
altsaa ved, at man splitter Kernen op paa langs.
Spolen P ligger indesluttet i et lukket
Ebonitrør R. Paa den ene Ende af dette sidder
Polskruerne k1 og k2 for P. Ebonitrøret kan skydes
ind i den sekundære Spole S. Dennes Vikling
er fremstillet af et Antal skiveformede
Enkeltspoler, der er samlede paa et Ebonitrør og for
Enderne beskyttede ved Ebonitskiver. Ved
denne Viklingsmaade undgaar man, at Traade,
der ved Induktionen faar en stor
Spændingsforskel, kommer tæt sammen, hvad der vilde
 |
| Fig. 18. |
 |
| Fig. 19. |
 |
| Fig. 20. |
 |
| Fig. 21. |
 |
| Fig. 22. |
 |
| Fig. 23. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
