- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
349

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Induktor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gennem en Gnist. Sammen med Strømmen svinger,
om man saa maa sige, Induktionsliniestrømmen,
der afvekslende flyder i den ene og den anden
Retning, ligesom den elektriske Strøm i
Primærspolen. Den svingende Induktionsliniestrøm
maa frembringe svingende elektriske
Spændinger, saavel i Primær- som Sekundærspole.
Disse Spændinger er gengivne i Fig. 8 b. Navnlig
den første Spændingstop er nu meget høj, og
Forklaringen herpaa er det meget bratte
Affald af Strømmen i, og
Induktionsliniestrømmen umiddelbart efter Afbrydningen. Dette
bratte Fald skyldes Kondensatoren, og det er
gennem det, at denne virker som Middel til at
sætte Spændingen op.

At Kondensatoren har den nævnte Indflydelse,
forstaar man, naar man bemærker, at Tiden
T for en Svingning af Elektriciteten i en Kreds
med Selvinduktion L og Kapaciteten C er givet
ved Udtrykket
T = 2π kvadratrod(L C.)

Ved en middelstor I. kan L f. Eks. være c.
50/1000 Henry, C c. 1/1000000 Faraday. Indsættes
disse Tal, faas for T c. 1.4/1000 Sek. I en
Fjerdedel af denne Tid, altsaa i c. 3 Titusindedele
Sek. skal Strømmen efter Afbrydningen ikke
alene falde til Nul, men endog vokse op til sin
største Værdi til modsat Side, d. v. s.
Strømfaldet maa blive meget brat, f. Eks. 5—10
Gange brattere end uden Kondensator. I øvrigt
afhænger Forbedringen ved Indførelsen af
Kondensatoren i højeste Grad af Kondensatorens
Størrelse, hvad der skal belyses ved Fig. 9
a—d, der alle gengiver den primære Spoles
Strøm. I Fig. 9 a er der ingen Kondensator
indskudt. I Fig. 9 b en meget lille Kondensator.
Allerede denne gør nogen Nytte ved at
bevirke et stejlere Affald; men endnu opstaar der
dog ikke Svingninger. I Fig. 9 c fremstilles
Forholdene ved den gunstigste Værdi for
Kondensatorens Kapacitet. I Fig. 9 d er Kondensatoren
for stor, nemlig saa stor, at Faldet som Følge
af den store Værdi, Svingningstiden T antager,
igen bliver mindre stejlt.

Den nu givne Forklaring fremstiller kun i
store Træk I.’s Virkemaade. Den skal i det flg.
dels belyses, dels suppleres gennem en Række
Strømbilleder, hidrørende fra Forsøg med en
mellemstor I. I Fig. 10 ses et fotografisk
Billede, et Oscillogram, optaget ved en saakaldt
Oscillograf, af den primære Strøm uden for
Svingningskredsen, d. v. s. i den Gren, hvori
Strømkilden B (Fig. 7) er indskudt. Man vil
bemærke, at Strømmen stiger nøjagtig retlinet i
Vejret, og man vil yderligere lægge Mærke til den
overordentlig bratte Afbrydelse. Denne
efterfølges af smaa Bølger, der gengiver
Dønninger, som naar ud i Grenen med Strømkilden
fra den elektriske Svingningskreds. I Fig. 11
er gengivet to Billeder, hvoraf det ene, det
øverste, viser samme Strøm som i Fig. 10,
medens den lave opstigende Linie viser
Strømmen i Svingningskredsen, d. v. s. i den Gren,
hvori Kondensatoren er indskudt. De høje
Bølger gengiver her selve de elektriske
Svingninger. Ved Hjælp af det fotografiske Billede
af Strømmen, der jo ikke er andet end en
Kurve, som til Abscisse har Tiden t, til Ordinat
Strømmen i, skulde man kunne finde
Selvinduktionen L i den primære Spole. Den nævnte
Kurve fremstilles nemlig, som man kan vise,
tilnærmelsesvis ved Udtrykket
i = e0/L · t.
hvor e0 er den elektromotoriske Kraft for
Strømkilden B (Fig. 7).

Bestemmer man derfor ved Udmaaling paa
Fotografiet Forholdet i/t ell. Tangens til den
Vinkel a i Fig. 12, som den opstigende Strøm
danner med Abscisseaksen, idet man maaler
Abscissen i Sekunder, Ordinaten i Ampère, faas
i Følge 7° Størrelsen e0/L og altsaa L, hvis
Driftspændingen eo er kendt. Fremdeles kan
man paa Billedet direkte udmaale
Svingningstiden ell. Perioden, T, Fig. 12, for de elektriske
Svingninger og af T kan man saa ved
Udtrykket 6° igen bestemme L, dersom

Fig. 8a.
Fig. 8a.


Fig. 8b.
Fig. 8b.


Fig. 9a.
Fig. 9a.


illustration placeholder
Fig. 9b.


illustration placeholder
Fig. 9c.


illustration placeholder
Fig. 9d.


illustration placeholder
Fig. 10.


illustration placeholder
Fig. 11.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free