Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indoin - Indokina - Indokinesere - Indokinesisk Svin - Indol - Indolens - Indonesien - Indor - in dorso - Indoskyther - Indo-Skythia - Indoxyl - Indoxylsyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indoin, et Indigoblaat Farvestof, der
samtidig er et Safranin- og et Azofarvestof, og
som giver tanninbejdset Bomuld meget ægte
blaa Farve.
(O. C.) R. K.
Indokina [’en-], d. s. s. Bagindien.
Indokinesere [’en-] (Hindukinesere), et
navnlig tidligere anvendt Navn paa de
bagindiske Folkeslag af mongolsk Race. Det
hentyder til den næppe holdbare Antagelse, at de
var fremgaaede ved en Blanding af forindiske
Elementer og Kinesere. Deres Udseende minder
mest om den sydkinesiske Befolknings.
K. B.-S.
Indokinesisk Svin [’en-], se Svineracer.
Indol, C8H7N ell. C6H4. CH . NH . CH ., en
Forbindelse der maa antages at indeholde en
Benzolkerne forbundet med en Pyrrolkerne,
danner Modersubstansen for Indigotin og kan
fremstilles af dette, der ved Iltning danner
Isatin, som ved Reduktion giver først
Dioxindol, derefter Oxindol, der endelig ved
Destillation med Zinkstøv giver I. I. findes i
Stenkulstjære og vindes af de mellem 220 og
260° kogende Tjæreolier ved Ophedning med
Natrium og Sønderdeling af det dannede
Indolnatrium. I. dannes ved Æggehvidestoffers
Nedbrydning, spec. Forraadnelse, saaledes i
Tarmkanalen, ofte sammen Metylindol
(Skatol); det danner farveløse, glinsende
Krystaller, der smelter ved 52°, og som uden
Sønderdeling kan forflygtiges med overhedet
Vanddamp. I koncentreret Form har det en
modbydelig, fækalagtig Lugt, i stærkt fortyndet
Form derimod en behagelig Lugt; det er
paavist i talrige Blomsterblade. I. er en svag
Base; man kender et saare stort Antal
Derivater af I., Indolderivater, til hvis nærmere
Kendskab der har knyttet sig betydelig
Interesse.
R. K.
Indolens (lat.), Ligegyldighed, Sløvhed;
indolent, ligegyldig, dorsk, slap, uvirksom,
magelig.
Indonesien, en først af Bastian brugt
Betegnelse for det ind. Archipelag.
Indor, Indore, Indur, britisk Vasalstat i
Forindien, Landskab Malva, ligger i 4
Parceller paa Nordskraaningen af Vindhya-Bjergene
og indtager et Areal paa 21762 km2 med (1911)
979360 Indb. Jordbunden er frugtbar, men
forholdsvis lidet opdyrket. Der avles navnlig
Hvede, Ris, Sukker, Tobak og Opium. I. hører
administrativt under Agentskabet Centralindien,
og styres af en indfødt Fyrste, der fører Titlen
Holkar. Sit Militærkontingent til
Englænderne har han kapitaliseret med 4,3 Mill. Kr. —
Hovedstaden I. er grundlagt 1770 og har (1911)
68733 Indb. Af betydelige Bygninger mærkes
kun Holkar’s store Palads og College
Radshkumar, en Opdragelsesanstalt for Prinser fra
Centralindien. I Nærheden af Byen ligger det
eng. Kantonnements Bygninger med en lille
Garnison og den eng. Agents Embedsbolig.
M. V.
in dorso, se endossere.
Indoskyther [-tər], se Indo-Skythia.
Indo-Skythia [’in—tia] kaldes af græske
Geografer fra de første Aarh. e. Kr., saaledes
af Forf. af Periplos og af Ptolemaios, Indiens
Grænseland imod V., Egnene paa begge Sider
af Indus-Floden. Folket kaldes Indoskyther. De
gl. Forf. omtaler dem som et tappert Folk, der
tillige var et driftigt Handelsfolk, der førte
Syd- og Østasiens Frembringelser og Varer
videre til Vestasiens og Europas Folk og til
Gengæld sørgede for, at Varer fra Vestlandene
bragtes til Østasien. Denne
Handelsvirksomhed skyldtes sikkert væsentligst de talrige i
disse Egne bosatte Grækere. De havde
tidligere været disse Egnes Herrer, men det gr.
Herredømmes Fald i disse Egne (se
Indobaktrier) havde ikke medført disse gr.
Byers Undergang; de forsvinder først i en senere
Tid. Det herskende Folk i Landet var kommet
N. fra; det kaldes af Grækerne Skyther; det
var vel opr. ikke meget civiliseret, men det
lod sig snart paavirke af den højere
Civilisation, det fandt i Landet. I. beherskedes af
Konger. Men Kilderne til disses Historie flyder
temmelig sparsomt. Fra Kineserne, der kalder
dem Ju-tshi, faar vi nogle Oplysninger om I.
Vor bedste Kilde afgiver disse Kongers Mønter.
De har Indskrifter med gr. Bogstaver, men de
maa helst læses som en Art Gengivelse af
semitiske Bogstaver. Paa adskillige af disse
Mønter findes ogsaa Indskrifter med
nordvestindiske Tegn (Kharoshti). Fl. af Kongerne har
ogsaa efterladt sig ind. Indskrifter paa forsk.
Steder i de dem tilhørende Dele af Indien. To
af de mærkeligste Konger var Kanishka, der
antages at have hersket omtr. 78—120 e. Kr.,
og hans Efterfølger Huvishka. Disse Konger
beherskede ogsaa Ganges-Dalen. Under dem
blomstrede Buddhismen i Landet. Paa deres
Mønter kalder Kongerne af I. sig Kushan, en
Betegnelse, der ogsaa kendes af Persere,
Armeniere o. a. I 5. Aarh. maatte I. vige for
Hunner o. a. fra Norden kommende Folk.
(Litt.: Sir Alexander Cunningham,
Coins of the Cushan i Numismatic Cronicle
(1892—93]; Drouin, Numismatique des grands
Coushans i Revue Numismatique [1894];
Specht, Les Indo-Scythes i Journal Asiatique
[l883]).
V. S.
Indoxyl, C6H4. COH . NH. CH, en Forbindelse,
som er isomer med Oxindol (s. d.), er det
direkte Spaltningsprodukt af Glykosidet
Indikan og faas af Indoxylsyre (s. d.) ved
Fraspaltning af Kulsyre. I Planteædernes Urin
findes det ofte som Kaliumindoxylsulfat, der
danner glinsende Krystalblade, som
sønderdeles ved Kogning med Saltsyre i I. og surt
Kaliumsulfat, men som gendannes ved
Opvarmning af I. og Kaliumpyrosulfat. I., der
danner gule Krystaller, er opløselig i Vand, og
Opløsningen har gullig Fluorescens; i Saltsyre
opløses I. med rød Farve, i alkalisk Opløsning
iltes I. allerede af Luftens Ilt til Indigotin, i
sur Opløsning sker samme Iltning ved
Iltningsmidler som Ferriklorid o. l.
R. K.
Indoxylsyre, C8H4.COH.NH.C.COOH, den
til Indoxyl svarende Monokarbonsyre, danner
hvide Krystaller, der ved Indvirkning af
Ferriklorid giver Indigotin. I. sønderdeles ved
Smeltning i Indoxyl og Kulsyre; den fremstilles af
Indoxylsyreætylæter ved Smeltning med
Natriumhydroxyd; denne Æter faas bl. a. ved
Indvirkning af Svovlammonium paa
Orthonitrofenylpropiolsyrens Ætylæter.
(O. C.) R. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
