Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indlemmelse - Indlyd - Indlæg - Indlægget - Indlægning - Indlænding - Indløb - Indløbstap - indløse - Indmaning - Indmuring - Indo-Australiere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sognekommune ønskes indlemmet, Overenskomsten
mellem de kommunale Raad, for saa vidt den
ikke er tiltraadt enstemmigt af Sogneraadet,
ved Kommuneafstemning tiltrædes af et Flertal
af de kommunale Vælgere i Sognekommunen,
og der er derhos, uanset hvad I. omfatter, givet
mindst 25 % af Vælgerne i enhver af
Kommunerne Ret til at forlange Afstemning med den
Virkning, at Indlemmelse i Henh. t. den nævnte
Regel, altsaa uden Valgfrihed for Regeringen,
kun skal finde St., naar et Flertal af Vælgere
i vedk. Kommune tiltræder Overenskomsten.
Ret til at paabyde I. har Regeringen for det
første, naar der andrages derom af en af
Kommunalbestyrelserne, medens den anden
modsætter sig I. ell. i hvert Fald ikke er enig i de
Vilkaar, paa hvilke den ønskes iværksat, og
Andragendet tiltrædes enten af 3/4 af de
kommunale Vælgere i det Distrikt, der skal
indlemmes, eller af Halvdelen af Grundejerne
i Distriktet, forudsat af de ejer mindst
Halvdelen af Arealet, eller af 3/4 af Grundejerne
uden Hensyn til Arealets Størrelse, eller
endelig af en ell. fl. Grundejere, der ejer 3/4 af
Distriktet. Ogsaa her gælder en særlig
Betingelse, hvor en hel Sognekommune agtes
indlemmet. Fremdeles kan I. paabydes, naar der
andrages derom af en af
Kommunalbestyrelserne eller af en af de ovenn. fire Grupper
af Personer, og visse yderligere Betingelser i
Henseende til I.’s Bet. for Kommunen er
opfyldte, hvilke Betingelser er lempeligere, hvor det
drejer sig om bymæssigt bebyggede Arealer,
der støder umiddelbart op til Købstaden, og
hvis Beboere ved deres Virksomhed er nøje
knyttet til denne, end hvor Arealer af anden
Art skal indlemmes. I første Tilfælde kan I.
saaledes bl. a. ske for at hindre, at det
indlemmede Areal bliver Skattely for Købstaden,
medens dette Hensyn i det sidste Tilfælde ikke
er tilstrækkeligt. I dette Tilfælde kræves ogsaa
Samtykke af Amtsraadet, hvad ikke gælder i
det første, hvor det er nok at indhente dets
Erklæring. — Dersom den tilbageblivende Del
af Sognekommunen ikke er egnet til at bestaa
som selvstændig Kommune, kan den
indlemmes i en Nabokommune, hvis denne er enig
deri; ellers maa ogsaa den indlemmes i
Købstaden. — Hvis den paa de indlemmede
Ejendomme hvilende kommunale Skattebyrde
forøges ved I., uden at Forøgelsen opvejes ved
tilsvarende Fordele, kan der tillægges
Grundejerne en vis Erstatning, ligesom der i en Tid
af indtil 15 Aar kan indrømmes dem, der ved
Indlemmelsen boede i det indlemmede Distrikt,
en Nedsættelse i deres personlige kommunale
Skatter. Hvor den ene Kommunes økonomiske
Stilling ved Indlemmelsen bliver væsentlig
forværret, kan der ogsaa tillægges den Erstatning
hos den anden Kommune.
P. J. J.
Indlyd er i Sprogvidenskaben Navnet paa
en Lyds Stilling inde i en Lydgruppe (i Reglen
inde i et Ord); man siger saaledes, at paa
Dansk er k i I. blevet til »aabent g«, f. Eks.
i tage, ældre takæ. Modsætningerne til I. er
Forlyd (et Ords eller Sætnings Begyndelse)
og Udlyd (et Ords ell. Sætnings Slutning).
O. Jsp.
Indlæg er Benævnelsen paa de
Dokumenter, der under en skriftlig Procedure
indleveres til Retten af Parterne, indeholdende disses
Fremstilling af Sagen. I. stiles til Retten og
underskrives af Parterne ell. deres
Procesfuldmægtige.
E. T.
Indlægget kaldes den Del af
Statsskovdistriktet paa Bornholm, som ved »Højlyngens«
Deling (1842) mellem Kongen og Beboerne blev
indtaget til Skovdyrkning. I.’s Areal er c. 1600
ha, som kun for en Del er tagne under Kultur;
Resten henligger endnu som Overdrev,
væsentligst lyngbevokset, dog med mange selvsaaede
Skovtræer, hyppigst enkeltvis ell. i
Smaagrupper, men især ind mod Skoven ogsaa i sluttede
Samfund.
C. V. P.
Indlægning, se Dekupørarbejde.
Indlænding betyder i nyere Retssprog i
Alm. alene den, der har Indfødsret ell.
Statsborgerret i Landet. I processuelle
Bestemmelser ang. Værneting kan det dog undertiden
betyde enhver, som har fast Bopæl ell. Ophold
i Landet, jfr saaledes Retsplejelov 1916 § 236.
K. B.
Indløb, Aabning paa en Form, gennem
hvilken man hælder den Masse, der skal fylde
Formen.
E. Su.
Indløbstap kaldes i Metalstøberiet det i
Indløbet størknede Metal, som fjernes ved
Støbestykkets Færdiggørelse.
E. Su.
indløse, indfri, f. Eks. en Bankseddel ell.
en Veksel ved Betaling af dens Paalydende, ell.
et Pant ved Betalingen af den Gæld, for hvilken
Pantet er stillet (se ogsaa Odelsret).
E. T.
Indmaning, se Indlager.
Indmuring, som Straf for Kvinders
Ukyskhed, saaledes at den Indmurede maatte sulte
ihjel, nævnes oftere i Sagn fra danske
Herregaarde; men nogen Lovbestemmelse herom ell.
blot noget samtidigt Vidnesbyrd om dens
Tilværelse forefindes ikke. En middelalderlig
Folkevise fortæller, at Hr. Tidemand lader sin
Datter, der er lokket af Hr. Vogn, indespærre
i »Mørkestue« (Fængsel); da Stenstuen aabnes
tre Maaneder senere, findes hun død med to
Biørn ved Brystet. Ogsaa en russisk Folkevise
har taget Emne af Indmuringsskikken. Ved
Frederik II’s Reformer blev Skikken optaget
i mildere Form. 1572 paabødes, at den af
Jomfruerne i Maribo Kloster, som lod sig lokke,
skulde indmures, »og Abbedissen skal spise
(bespise) hende indemuret hendes Livstid«;
1576 udvidedes denne Regel til at gælde enhver
adelig Frue ell. Jomfru. Recessens Bestemmelse
vides at være bragt til Udførelse 1578 paa
Fruen paa Tommerup i Skaane og 1599 paa
Laurits Brockenhus’ Datter Rigborg paa
Egeskov paa Fyn (det er kun det senere Sagn, der
lader hende blive dræbt ved Indmuring).
(Litt.: »Danm. gl. Folkeviser«, 5. Bd [1890]
Nr. 310; Feilberg, »Jydsk Ordbog« II, S.
24 a; Tang Kristensen, »Danske Sagn«
IV, S. 259).
(A. O.). H. El.
Indo-Australiere [’en-], et i nyere Tid
indført Navn paa en Menneskerace i Australien
og Syd-Asien, hvor den aabenbart udgør et
ældgammelt Befolkningslag. Paa Australiens
Fastland danner I.-A. Hovedmassen af de opr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
